Bliv abonnent
Annonce
Om  
Frederik Waage
Ahmed Samsam

Nøglefigur i Samsam-sagen tildeles retssikkerhedspris

Retssikkerhedsprisen 2025 går til Jesper Kristensen for sin rolle som kildefører i Samsam-sagen. Her ses Jesper Kristensen sammen med Ahmed Samsam 2. september kort efter Højesterets afgørelse i sagen var blevet bekendtgjort.
Retssikkerhedsprisen 2025 går til Jesper Kristensen for sin rolle som kildefører i Samsam-sagen. Her ses Jesper Kristensen sammen med Ahmed Samsam 2. september kort efter Højesterets afgørelse i sagen var blevet bekendtgjort.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kildefører og forhenværende PET-medarbejder Jesper Kristensen modtager Thomas Gerstenbergs Fondens Retsikkerhedspris 2025.

Det oplyser fondens formand og kurator Frederik Waage i et opslag på LinkedIn.

Nyheden kommer mindre end en uge efter Ahmed Samsam 2. september vandt i Højesteret og dermed fik rettens ord for at, have samarbejdet som agent med både PET og FE.  

Læs også

"Tildelingen begrundes i Jesper Kristensens afgørende rolle i bestræbelserne på at modvirke et muligt justitsmord," siger Frederik Waage og fortsætter

 "Som kildefører for Ahmed Samsam valgte Jesper Kristensen at sige fra over for systemet – dette på trods af de store omkostninger, der var forbundet med at følge sin samvittighed."

Thomas Gerstenbergs Fond til Støtte  for retssikkerheden er en privat fond der stiftet i 2008, hvis formål er at støtte retssikkerhed og demokrati i Danmark og udlandet.

Ifølge fondens formand Frederik Waage vil prisoverrækkelsen finde sted indenfor de næste par uger. 

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026