Pengetank: Danskerne skal yde mere frivilligt

INTERVIEW: Krisen gør det nødvendigt at gøre mere for hinanden på filantropisk basis. Stat og marked er ikke alt, betoner Realdanias førstemand over for Altinget.dk
- Man vil opleve Realdania som en meget mere aktiv spiller, siger adm. direktør Flemming Borreskov (64), der har kontrakt til han bliver 70.
- Man vil opleve Realdania som en meget mere aktiv spiller, siger adm. direktør Flemming Borreskov (64), der har kontrakt til han bliver 70.Foto: Realdania
Rasmus Nielsen

Danskerne skal være mere filantropiske. Huske på, at tilværelsen består af andet og mere end blot stat og marked. Der er også det i mellem - civilsamfundet - hvor borgerne kan virke, uden at det udløser skattekroner eller en faktura.

Opfordringen kommer fra en af samfundets største pengetanke, Realdania, hvis administrende direktør hedder Flemming Borreskov. Ikke en mand kendt i den brede offentlighed, men en mand af betydning. Han er så at sige manden med checkhæftet, der er parat til at støtte projekter landet over, der kan gavne samfundet, uden at staten eller erhvervslivet nødvendigvis skal involveres.

Han vil have os til at gå den tredje vej - vejen langs statens og markedets kendte stier. Ned ad civilsamfundets filantropiske boulevard. Og han tror fuldt og fast på, at et holdningsskifte rent faktisk er på vej blandt danskerne i skæret fra krisen.

"Danskerne kunne gøre mere. Staten har længe stået meget stærkt i Danmark, men er nu under et enormt finansielt pres. Krisetiden giver mere plads til den filantropiske dimension. Det er som om, at danskeren synes, han og hun har gjort nok, når skatten er trukket. I USA ved de, at det ikke er nok. Man skal yde noget mere - charity eller frivillig velgørenhed - for at være en god samfundsborger. Det kan vi godt lære noget af herhjemme. Jeg håber virkelig, at næstekærligheden får en renæsssance," lyder det fra Realdania-direktøren.

Fakta

Flemming Borreskov:

64 år, født i Holeby. Gift 1990 med Irene B. 

Cand.polit. 1976.

1976-81: Miljøministeriet

1981-83: DJØF

1983-91 PKA, direktør fra 1985

1991-98: Direktør i Realkredit Danmark

1998-2000: Direktør i RealDanmark

2000-: Adm. direktør, Realdania 

President for International Federation for Housing and Planning

Bor på Nørrebro (Sortedam Dossering), sommer Kandestederne 

 


Kilde: Altinget.dk
Foto: Realdania

Vil ind i samfundsdebatten
Nej, vi er ikke til gudstjeneste. Ordene kommer fra en mand med vilje og midler til at gøre en forskel. Og Realdania, hvis milliardformue stammer fra Danske Banks opkøb i 2000 af RealDanmark, har et udtalt ønske om at præge vores samfund i denne retning:

"Ja, Realdania vil til at blande sig mere i samfundsdebatten. Vi vil forklare, at næstekærlighed er at yde uden forventning om en modydelse. Danskerne burde gøre mere frivilligt for hinanden. Og vi hjælper så gerne projekterne det sidste stykke. Man vil opleve Realdania som en meget mere aktiv spiller. Og vi skal turde at fejle. Åbenhed skal være en bærende værdi hos os," lover Flemming Borreskov.

Realdania vil til at blande sig mere i samfundsdebatten. Vi vil forklare, at næstekærlighed er at yde uden forventning om en modydelse. Danskerne burde gøre mere frivilligt for hinanden.

Flemming Borreskov
Adm. direktør, Realdania

Han tilføjer for egen regning, selvransagende:

"Vi har ikke været gode nok til at forklare os."

Han siger det med slet skjult henvisning til den kritik, der bl.a. har lydt fra arkitekter og fra kommunalpolitikere af Realdania. De har ment, at pengetanken blander bevillinger med investeringer, hvor return on investment pludselig og umærkeligt bliver en medspiller, uden at det meldes klart ud.

"Jeg synes faktisk, at vi omdømme-mæssigt har været en succes de 12-13 år, vi har eksisteret. Hver tredje dansker kender os ... wow! Dejligt.Men vi skal altid huske at forklare os - hvorfor gør vi, som vi gør? Vi har ansvar for formuepleje, for at tjene penge. Vores formål er ikke bare at uddele penge. Jo bedre forrentning, desto mere kan vi styrke det danske civilsamfunds filantropiske åre."

Den positive mand virker pludselig en stund lettere resigneret:

"I sommeren 2010 kørte der en kampagne i Politiken mod os. Den var lærerig. Da stod det mig lysende klart, at nogle i samfundet ikke forstår, hvad vi er."

Dengang sagde en anonym, kvindelig arkitekt i en kommune til avisen, at "Realdania opfører sig som bygherren, selv om det er kommunens byggeri ... De har været ekstremt styrende - dels i udvælgelsen af vinderprojektet, dels også på hvordan konkurrencematerialet skulle udformes ... de har ikke frigivet alle pengene, og jeg vil gerne se det her konkrete projekt færdigbragt med deres donationer. Min kommune har andre ansøgninger ude og er afhængig af at kunne få midler fra fonden i fremtiden ... det virker som en helt utrolig topstyret og lukket organisation".

Flemming Borreskov mindes den sommer:

"Ferien blev ligesom afbrudt, ikke? For ja, især arkitekter har et kritisk syn på os. Men jeg må altså minde dem om, at vi bygger på husejernes penge og derfor ikke er sat i verden for arkitektstanden - men for danskerne. Men ok - vi skal lære af vores kiksere. Vi skal løbe større risici i fremtiden."

Venligheden selv
Vi befinder os i det kendte højhus ud til den larmende Åboulevard mellem søerne og Rådhuset i København. Ejendommen er tegnet af arkitekterne Christian, Erik og Aage Holst og opført i årene 1956-59 - dansk arkitekturs guldalder - som kontorhøjhus til Østifternes Kreditforening. Hér har altid duftet af rigeligt med midler. Og man skilter gerne med det i kraft af kunst og skinnende lokaler.

Manden passer godt til de stilige omgivelser. Han er venligheden selv - som en god krydsning af en bankdirektør og en diplomat. Den personlige udlevering ligger ham fjernt. Han giver kun noget af sig selv sådan nærmest på afbud ... i en indskudt sætning eller to.

Har du taget din egen medicin - har du selv arbejdet filantropisk?

"Ja, jeg har været boligformand for en række ejendomme, hvor jeg bor. Mange tror ikke på det, men jeg bor altså på Nørrebro. Om sommeren i Kandestederne, hvor jeg gerne arbejder 20-30% af tiden. Det har jeg det godt med. Det blev godtnok noget mere den sommer i 2010", siger han med sit lille, karakteristiske smil.

Meget mere får vi ikke at vide om personen Borreskov. Og dog, pludselig nærmest citerer han sin ansættelseskontrakt på spørgsmålet:

Du har siddet som administrerende direktør fra starten og er fyldt 64. Du har sikkert råd til en snarlig pensionering, tidlig pensionering er jo en kendt sag i den finansielle sektor?

"Min direktør-kontrakt løber frem til, jeg fylder 70 år i 2019. Og ellers har jeg tænkt mig at blive 100 år."

Bånd til Danske Bank slækkes
Realdanias rødder går på en måde helt tilbage til de dage i 1851, da den første kreditforening blev dannet på skuldrene af den solidariske andelstanke. Realkreditten blev en vigtig brik i Danmarks overgang fra landbrugsland til industrisamfund.

I forbindelse med sin dannelse i 2000 kom Realdania til at eje 19,5 procent af Danske Bank, en procent der for nylig er blevet bragt ned under 5 procent gennem et massivt udsalg af aktier. Borreskov vil ikke bekræfte, om ejerandelen skal endnu længere ned.

"Vi må og vil ikke sælge flere Danske Bank-aktier det næste halve år. Men vores ejerandel vil i hvert fald ikke være opadgående."

Borreskov betoner dog også, at slægtsskabet til Danske Bank "har tjent os utrolig godt. Vi har opnået et gennemsnitligt afkast på 29 procent pr. år".

God chance for et ja
Sådan en "mand med checkhæftet" vil altid være ombejlet. Realdanias administrerende direktør lægger dog vægt på, at man har en klar strategi for, hvad man vil med sine bevillinger (se de fire aktuelle prioriteter nedenfor).

"Vi skal kende vores værktøjskasse. Vi skal have et filter, der så tidligt som muligt siger nej. Meget få søger helt uden for skiven. Vi får 600 ansøgninger om året, og faktisk siger vi ja til omkring hver fjerde. Andre fonde siger nej til mange flere."

Et af de aktuelle fire indsatsområder, Realdania i særlig grad ønsker at støtte, hedder "Yderområdernes potentialer".

Vandringen fra land til by fortsætter med rå, uformindsket styrke. Skal jeres milliarder bruges til modværge?

"Jeg tror desværre ikke, at tendensen kan stoppes. Der er tale om en meget stærk samfundskraft. Folk søger mod byerne. Landbruget har en vanvittigt stigende produktivitet og har brug for mindre mandskab. Det er en global tendens. I dag siger man, at 20% bor i de små samfund. Den andel vil blive halveret," vurderer Flemming Borreskov og giver ikke et lønligt håb til "Havkants-Danmark" om særlige subsidier:

"Nej, Realdania vil ikke favorisere projekter i yderområderne. Men når det er sagt, så gør vi meget ud af by/land-diskussionen. Vi kalder det eksempelvis Mulighedernes Land, hvor vi i et partnerskab med kommunerne Thisted, Lolland og Bornholm siden 2007 har samarbejdet om nye strategier, der kan skabe udvikling i Danmarks yderområder."

Den berammede tid er godt og vel gået. Flemming Borreskov har talt sig varm, mens hans sekretær banker på, og også den bisiddende kommunikationsrådgiver skuler til uret. Hvad gør en venlig mand?

"Du må meget have mig undskyldt. Er det i orden, at jeg må smutte, de venter derude. Tak, tak."

Dokumentation

Hvordan opstod Realdania?
Realdania har siden den 2. oktober 2000 drevet filantropisk virksomhed, idet Realdania med udgangen af september samme år solgte sin realkreditvirksomhed – Realkredit Danmark A/S – til Danske Bank A/S. Vi gik med andre ord fra at drive finansiel virksomhed til at drive filantropisk virksomhed.

Hvem ejer Realdania?
Realdania er en forening med et repræsentativt medlemsdemokrati. Der er i dag omkring 160.000 medlemmer. Alle, der ejer fast ejendom i Danmark, kan blive medlem.

Hvad vil Realdania - og hvordan? 
Realdania vil skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Vores filantropiske aktiviteter har fokus på livskvaliteten i husene, mellem husene, i by og på land og skal være til gavn for almenvellet. Realdania vil udvikle og forandre gennem partnerskaber og netværk.

Hvad prioriteres lige nu?
I 2013 prioteres bevillinger inden for fem indsatsområder: 1) Sundhed og social bæredygtighed - 2) Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed - 3) Forstaden version 2.0 - 4) Yderområdernes potentialer 5) Stationsbyens forvandling

Et særligt indsatsområde er et komplekst udfordringsfelt inden for det byggede miljø på tværs af andre fokusområder. 

Hvem leder og bestemmer i Realdania?
Styringen af Realdania foregår i et samspil mellem medlemmer, repræsentantskab, bestyrelse og direktion. Realdanias øverste myndighed er repræsentantskabet, der vælges af medlemmerne på geografiske og faglige valgmøder. Repræsentantskabets 109 medlemmer vælger bestyrelsens 11 medlemmer, og bestyrelsen ansætter direktionen. Intet medlem af direktionen er samtidig medlem af bestyrelsen.

 

Hvor stor en formue forvalter Realdania?
Størrelsen af vores egenkapital varierer over tid. I perioden fra september 2000 til december 2012 er egenkapitalen vokset fra 10,5 mia. kr. til 16,8 mia. kr.


Hvor meget udlodder Realdania?
Det varierer fra år til år. Siden starten i 2000 har Realdania samlet bidraget med 14,1 mia. kr. til 2.176 forskellige projekter inden for det byggede miljø – fordelt med 9,7 mia. kr. til uddelinger og 4,4 mia. kr. til filantropiske investeringer. Samtidig har vi betalt 2,2 mia. kr. i skat. I tabellen nedenfor er fordelingen af uddelinger og filantropiske investeringer opgjort pr. år i mio. kr. over en 10-års periode.

 

Tabel: Samlede bevillinger pr. år fordelt på filantropiske aktiviteter – i mio. kr.

 


2012

2011

2010

2009

2008

2007

Uddelinger

739

669

792

445

1.091

1.345

Investeringer

365

406

174

- 2

772

496

Bevilling i alt

1.104

1.075

966

443

1.863

1.841


Realdania er pt. involveret i 628 projekter med en samlet projektøkonomi på knap 19 mia. kr. Heraf finansierer Realdania 10,4 mia. kr.

 

(Kilde: Altinget.dk spurgte, Realdania svarede) 

 

Se også bogen "Civilsamfundets ABC" af Anker Brink Lund og Gitte Meyer (Møllers 2011) og rapporten om Danmark i 2050, "Der bli¨r et Yndigt Land" (Realdania/Mandag Morgen)


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Borreskov

Grundlægger og præsident, Catalytic Society
cand.polit. (Københavns Uni. 1976)

0:000:00