Debat

Direktør og centerleder: Debatten om land og by bygger på et fundament af fordomme frem for reel viden

Der er en risiko for, at fordomme kommer til at farve debatten om land og by. Derfor er der brug for mere viden på området, hvis vi skal løse tidens store udfordringer og ikke famle i blinde, skriver Simon Kjær Hansen og Niels Ploug.

For at kunne løse aktuelle
samfundsproblemer, mangler vi konkret viden om udviklingen mellem land- og
byområder siden kommunalreformen i 2007, skriver Simon Kjær Hansen og Niels Ploug.
For at kunne løse aktuelle samfundsproblemer, mangler vi konkret viden om udviklingen mellem land- og byområder siden kommunalreformen i 2007, skriver Simon Kjær Hansen og Niels Ploug. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Simon Kjær Hansen
Niels Ploug
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er så dejligt på landet. Her er fuglefløjt, højt til loftet, et stærkt fællesskab i de små samfund og masser af plads. Men der er også alt for langt til hospitaler, for få arbejdspladser, butikkerne lukker på stribe, og de unge kan ikke få en uddannelse. Alligevel er arbejdsløsheden lavere og livskvaliteten højere.

Fortællingerne om livet på landet kommer i mange farver, og de fyger for tiden rundt i debatten. Valgforskere peger på, at det kan blive det tema, der kan afgøre det kommende folketingsvalg.

De fleste vælgere såvel som politikere kan se, at debatten har potentiale til både at samle og splitte befolkningen. Føler vi os som en del af samme samfund – eller lever vi i vidt forskellige virkeligheder?

Sat på spidsen kan man sige, at vi reelt står i en situation, hvor et af tidens vigtigste politiske temaer bliver debatteret ud fra fordomme frem for reel viden

Simon Kjær Hansen og Niels Ploug , hhv. leder, Crown Princess Mary Center, KU og direktør for personstatistik, Danmarks Statistik og ekstern lektor, KU

Centraliseringen får skyld for meget og bliver ofte udråbt som en udvikling, der har lagt landområderne øde. Sammenlægningen af sygehuse og politistationer har givet flere danskere længere til myndighederne.

Men hvad ved vi reelt om, hvordan de danskere, der bor på landet, oplever den virkelighed? Forskere som professor Kasper Møller Hansen viser i bogen ’Klimavalget’ fra 2021, at det er følelsen af at have langt til hospitalet, der påvirker os – mere end det reelt er afstanden. 

Fordommene dominerer debatten
En del af forklaringen på de mange modsatrettede fortællinger er formentlig, at vi alle føler, at vi ved noget om livet på landet eller i byen alt efter, hvor vi bor eller har boet. Mange har derfor også stærke følelser knyttet til land-og-by-debatten, fordi det grundlæggende handler om vores liv og identitet.

Sat på spidsen kan man sige, at vi reelt står i en situation, hvor et af tidens vigtigste politiske temaer bliver debatteret ud fra fordomme frem for reel viden. For at sikre den bedste udvikling af vores samfund er vi derfor nødt til at have klare svar og et oplyst grundlag at træffe beslutninger ud fra.

De næste par år står vi over for en grøn omstilling af samfundet, der vil kræve store forandringer for alle danskere. Kunne man forestille sig, at omstillingen ikke vil se ens ud for de, der bor i storbyen og de, der bor på landet?

Kunne man så også forestille sig, at der var forskel på, hvad der i henholdsvis land- og byområder skal sættes i gang af initiativer for at bidrage bedst muligt til Danmarks klimamål? Ja måske. Men det er vi nødt til at vide mere om, så vi kan træffe de rigtige beslutninger.

Læs også

Vi mangler viden
For at kunne løse aktuelle samfundsproblemer, mangler vi konkret viden om udviklingen mellem land- og byområder siden kommunalreformen i 2007. Og det ikke blot i forhold til klimakrisen. Vi skal vide meget mere om udviklingen i demografi, bolig, uddannelse, arbejdsmarked og ressourceforbrug, så vi kan kvalificere debatten i det hele taget.

Netop den viden, håber vi at kunne bringe til bordet gennem et nyt projektsamarbejde mellem Crown Princess Mary Center og Danmarks Statistik.

Vi har allieret os med en række stærke aktører fra brede dele af samfundslivet – stat, kommuner, erhvervs- og interesseorganisationer, landdistrikter, der alle beskæftiger sig med forskellige aspekter af land-by-relationen. De skal være med til at sikre, at vi får skabt viden, der kan bruges til at løse reelle problemer.

Første skridt er at dykke grundigt ned i statistikken og lave nye analyser, der eksempelvis kan vise forskelle i afstand til vigtige velfærdsinstitutioner eller forskelle i affald, transport, energiforbrug og andre vigtige faktorer i den grønne omstilling. Alle analyser og data bliver til rådighed for alle, og de første data ligger klar til foråret.

Vi når ikke at bringe ny viden til den kommende valgkamp, men forhåbentlig kan vi være med til at sikre, at der fremadrettet bliver bedre mulighed for at diskutere land og by og træffe beslutninger om udviklingen på et stærkt fundament af viden. Og hvem ved, måske også en fordom eller to fattigere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Ploug

Direktør for Personstatistik og ansvarlig for arbejdet med Verdensmålene, Danmarks Statistik, observatør med taleret, 2030-panelet, ekstern lektor, Økonomisk Institut, Københavns Uni.
cand.polit. (Københavns Uni, 1985)

Simon Kjær Hansen

Centerleder, Crown Princess Mary Center, Københavns Universitet
cand.scient.pol. (Købenavns Uni. 2003)