Radikale om grønt byggeri: ”Vi kan slet ikke se os selv i en aftale, hvor man udskyder loftet til 2027"

FORHANDLINGER: Radikale Venstre afviser regeringens forslag om først at indføre et CO2-loft for nybyggeriet i 2027. "Der er langt mellem parterne lige nu," siger partiets klimaordfører om forhandlingerne om en ny strategi for bæredygtigt byggeri. 

"Man gør det perfekte til det godes værste fjende," siger Ruben Kidde om regeringens forklaring på at udskyde CO2-loftet til 2027. 
"Man gør det perfekte til det godes værste fjende," siger Ruben Kidde om regeringens forklaring på at udskyde CO2-loftet til 2027. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Når jeg føler mig på så sikker grund, er det netop fordi, at man allerede meget bredt i branchen har haft forhandlinger på tværs, hvor man sammen er nået frem til, at det er fra 2023, at det kan lade sig gøre

Ruben Kidde (RV)
Klimaordfører

Loftet over CO2-udledningen fra nybyggeriet skal rykkes frem – og allerhelst helt til 2023, hvis regeringen vil gøre sig forhåbninger om at have Radikale Venstre med i en aftale om en ny strategi for bæredygtigt byggeri.

Det siger partiets klimaordfører, Ruben Kidde.

”Vi kan slet ikke se os selv i en aftale, hvor man udskyder loftet til 2027. Det er også derfor, at forhandlingerne trækker ud. Der er langt mellem parterne lige nu. Vi mener virkelig, at 2023 er det rigtige sted af starte,” siger han.

Dokumentation

Her er Radikales krav til byggeriforhandlingerne

1. Klimakrav til nybyggeri fra 2023
Alt nybyggeri skal leve op til klimakrav fra 2023. Kravene skal gradvist strammes frem imod 2030. Radikale Venstre vil sætte en pulje på 50 millioner kroner af til at få udviklingen i gang. 

Kravet skal formuleres som et maks-krav til indlejret CO2 per kvadratmeter for den samlede konstruktion beregnet over 50 år. Det bør være en klar plan, som besluttes nu her, starter i 2023 og indfases gradvist frem til et meget ambitiøst mål i 2030.

Der skal styr på CO2-aftrykket i alle større byggeprojekter, og der skal hurtigst muligt stilles ambitiøse og realistiske krav i form af CO2-grænseværdier/m2/år. Mindre byggeprojekter og renoveringsprojekter friholdes til at begynde med, indtil der er opbygget den nødvendige viden og kompetencer også hos de små entreprenører.

Der skal opstilles klare krav med en langsigtet plan for skærpelse af kravene for at skabe den nødvendige omstilling. Kravene bør starte på 12 kilo CO2/m2/år og gradvist strammes frem mod 2030. Erfaringer fra en evaluering af den frivillige bæredygtighedsklasse bør inddrages og kan eventuelt skærpe kravet yderligere.

2. Krav om CO2-neutrale bygge- og anlægspladser fra 2030
Dieselforbrug på byggepladser og ved anlæg af veje, broer og jernbaner udgør omkring 0,5 millioner ton CO2/år. Det er et område, hvor der hurtigt kan opnås CO2-reduktioner, og hvor offentlig indkøbspolitik kan resultere i konkrete klimaforbedringer.

Dertil kommer et noget større bidrag fra vejtransport knyttet til byggeaktiviteterne på omkring en million ton CO2/år. Her skal skabes rammer, der betyder, at varevognene er udskiftet til eldrevne inden 2030.

3. Mere offentligt træbyggeri
For at kickstarte markedet for træbyggeri skal det offentlige udbyde tre større projekter bygget i træ. Det skal vise, at træbyggeri kan lade sig gøre, og samtidig bringes nogle af de kompetencer, der findes i Danmark, i spil.

Samtidig skal der stilles krav til, at træet til træbyggeri kommer fra bæredygtige skove. 

4. Grøn cement til alle offentlige byggeprojekter
Der bør i den kommende infrastrukturplan træffes beslutning om CO2-krav i alle byggeprojekter fra 2023, herunder krav om anvendelsen af grøn cement. Dette krav bør omfatte alle anlægsprojekter. Der skal fra 2023 også være CO2-krav til offentligt byggeri, som stiller højere krav end bygningsreglementet.

Disse krav skal løbende skærpes. Målet er krav om anvendelse af CO2-neutral cement i alle offentlige byggeprojekter i 2030.

5. Ambitiøse krav i EU

En kommende aftale om bæredygtigt byggeri skal forpligte regeringen til at arbejde for et grønnere byggeri i EU. Særligt indenfor energieffektivitet og standardiserede værdier for byggematerialers CO2-udledning.

Grundlaget for at kunne foretage korrekte beregninger af CO2-belastningen er byggematerialernes EPD (miljøvaredeklaration). I bedste fald sker denne beregning fælles på EU-niveau, og det skal den danske regering arbejde for.

Kilde: Radikale Venstre 


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00