Realdania: Coronakrisen viste, at mange bygninger ikke er designet til at holde afstand

Da børnene efter den totale nedlukning igen kunne komme i skole, stod både lærere og elever med en helt ny virkelighed, hvor også de fysiske rammer blev sat under pres. Fysisk afstand, færre mennesker i lokalerne, afspærrede områder. Det blev meget håndgribeligt, hvor godt eller dårligt, bygningernes arkitektur spillede sammen med de nødvendige forholdsregler.

Forskere fra BUILD, Aalborg Universitet, har som led i RESPOND-indsatsen afdækket, hvad institutioner har lært af corona i forhold til for eksempel brug og indretning af bygninger. Forskerne peger på, at der fremover vil være en stor styrke i at inddele for eksempel skolebyggerier i sektioner.

Ikke kun på grund af smittefare, men også for at skabe mindre definerede zoner, hvor små fællesskaber kan blomstre. Samtidig bør uderum i fremtiden indgå som en del af elevernes undervisning – og dermed også tænkes med, når vi bygger.

Fritidslivet blev fornyet
Danskernes fritidsliv og mulighed for at indgå i fællesskaber blev også radikalt forandret i pandemi-perioden.

I bestræbelserne på at finde nye og sikre måder at være sammen på, opstod der landet over nye ideer og muligheder, og nye grupper kom med i fællesskaberne. Det så vi tydeligt, da vi åbnede en pulje med støtte til at videreføre de gode ideer, som opstod i landets foreninger og fællesskaber under corona.

Himmerland Boligforening gik for eksempel sammen med den lokale idrætsforening (SIKA) og rykkede aktiviteter udendørs og ud i de almene boligområder. Flere borgere i området blev fysisk aktive, indgik som en del af et nabo- og idrætsfællesskab, og foreningen fik tilgang af medlemmer.

Vi opdagede meget under coronakrisen, og noget af det har sat tydelige spor i vores hverdag

Jesper Nygård

Gennem den nævnte pulje er der nu givet støtte til at fortsætte tiltaget. Det samme gælder flere små udendørs scener rundt om i landet, et nabofællesskab omkring street-food og en baggård, der blev omdannet til et undervisningslokale. Og mange andre gode tiltag.

Det var nogle ganske få eksempler på den mangfoldighed af viden og beviser på foretagsomhed, der stille og roligt tikker ind som led i RESPOND-indsatsen. Noget af det mest spændende bliver at se, hvilke adfærdsændringer og nye ideer, der slår mere permanent rod. Det vil vi forsøge at afdække frem mod 2026.

Hvis du selv arbejder med at undersøge coronatidens aftryk på vores adfærd og i det byggede miljø, så ræk ud til os, så vi kan blive klogere sammen. I Realdania har vi valgt at se det som en filantropisk opgave at få så meget læring og viden ud af pandemi-tiden.

Vi opfatter det nærmest som vores forpligtigelse at samle denne viden ind. Det vil være så ærgerligt, hvis det ikke sker.

Vi må i lettelsen over, at krisen nu er afblæst, ikke glemme alt om den. Hvis vi ikke benytter muligheden for at blive klogere og finde ud af, hvordan vi fremover trækker samfundet og de fysiske rammer i en mere robust retning i forhold til nye pandemier, så forspilder vi en vigtig og oplagt mulighed.