Debat

Realdania: Livskvalitet på landet er vores fælles ansvar

DEBAT: Det er gennem nye former for samarbejde, at frugtbare løsninger opstår, som kan hjælpe landsbyerne, skriver Anne Skovbro, filantropidirektør i Realdania.

Foto: Realdania/Bjarke Ørsted
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Skovbro
Filantropidirektør, Realdania

Beboerne i de danske landdistrikter har generelt høj livskvalitet, selv om den offentlige debat ikke tegner det billede.

Undersøgelser viser, at livskvaliteten endda er en lille smule højere på landet end i de større byer. Sammenligner man tallene, er tilfredsheden med livet lidt højere i Tønder og Lolland kommune end i Aarhus og København.

I Realdania genkender vi billedet af, at høj livskvalitet (også) findes på landet. Vi har gennem årene støttet mange projekter i de danske yderområder, som bidrager til at fastholde og styrke fællesskab og livskvalitet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Men der er udfordringer, der presser sig på. Lige nu flytter folk ikke kun til landets største byer. Der er også en vandring fra de allermindste byer til de større hovedbyer i lokalområderne.

Når der bor stadig færre mennesker i landsbyerne, betyder det, at det også bliver stadig sværere at fastholde tilbud og aktiviteter. Og dermed også noget af det, som er med til at skabe livskvalitet på landet.

Det er vores fælles ansvar at sikre livskvalitet på landet - også for de fremtidige generationer.

Anne Skovbro
Filantropidirektør, Realdania

Billigere nedrivning
Fraflytning betyder samtidig, at der mange steder står forfaldne eller helt tomme og forladte boliger - og at boligmarkedet er stagneret. Den gode nyhed er dog, at det måske ikke er så svært at rette op på - endda.

En helt ny analyse fra Boligøkonomisk Videncenter peger på, at det ikke vil være helt så dyrt at rydde ud blandt de tomme huse som ellers antaget.

Antallet af enfamiliehuse rundt om i landet, som reelt ikke bliver brugt til noget, og som er modne til nedrivning, er nemlig mindre end antaget.

I 2016 var der 55.961 huse, som ikke havde tilknyttet nogen folkeregisteradresse. Det er typisk dette tal, der har været brugt i debatten om nedrivningsopgaven.

Ved at måle elforbruget i disse huse anslår Boligøkonomisk Videncenter, at der kun er cirka 8.000 huse, som reelt er forladte. Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd koster det cirka 135.000 kroner at rive et hus ned.

I alt vil det så koste i omegnen af 1 milliard kroner at få de cirka 8.000 huse af vejen. Mange penge. Men tænker vi tilbage på, at vi brugte en del mere end 80 milliarder kroner op gennem 80’erne på omfattende fornyelser i de største byer, vil en samlet nedrivning af tomme huse i landsbyerne trods alt være relativt samfundsøkonomisk overskuelig.

Nedrivning er et redskab, der kan trække i den rigtige, positive retning for udviklingen af landsbyerne, og dette vil betyde noget for både fastholdelse af de nuværende borgere og tiltrækning af nye.

Der er også behov for nye modeller for udvikling i landsbyerne. En af disse nye modeller tester vi i øjeblikket med stor succes gennem det, vi kalder landsbyklynger - sammen med DGI og Lokale og Anlægsfonden (www.landsbyklynger.dk)

Fælles ansvar og prioritering
Det er vores fælles ansvar at sikre livskvalitet på landet - også for de fremtidige generationer. Fremtiden kommer til at se anderledes ud. Det har den altid gjort.

Opgaven bør løftes i et samarbejde mellem mange forskellige parter. Staten, kommunerne, civilsamfundet. Og selvfølgelig især landsbyerne selv. I Realdania mener vi, at det blandt andet er gennem nye former for samarbejde, at frugtbare løsninger opstår.

Her ser vi det som vores særlige ansvar som filantropisk forening at medvirke til, at sådan nogle samarbejder etableres.

Det er tydeligt, at opgaven med landsbyerne kræver flere forskellige kompetencer og redskaber. Det kan ske gennem grundig oprydning og støtte af lokalt engagement som i de mange landsbyklynger.

Men de gode løsninger kræver tilgængelige midler, som landsbyerne kan søge til at sikre realistisk og prioriteret udvikling. Og det er et fælles ansvar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Skovbro

Adm. direktør, By & Havn
civilingeniør (Aalborg Uni. 1995), ph.d. i arkitektur og design (Aalborg Uni. 2001)

0:000:00