Hjemløse: 20 procent af alle nye lejligheder skal være billige

DEBAT: 20 procent af lejligheder i nybyggede komplekser skal have en husleje, som lavindkomstgrupper kan betale. Dyre boliger går ud over landets sammenhængskraft, skriver Ask Svejstrup fra hjemløseorganisationen Sand.

Af Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i Sand – De hjemløses landsorganisation

Valgkampen er i gang. Nogle partier forsøger at fremstå grønne, andre børnevenlige, men ingen har endnu vist sig at være på de hjemløses side.

Men det er ikke for sent at få sig en mærkesag, der kan gavne både hjemløse og samfundet som helhed.

Mærkesagen bør være billige boliger! Ikke fordi det vil afskaffe hjemløsheden i sig selv.

Hjemløse har altid flere og mere komplekse problemer end boligløshed.

Men fordi det ud fra et samfundsmæssigt perspektiv vil øge det, man med et noget forslidt begreb kalder "sammenhængskraften" i samfundet.

Det skal dog understreges, som statsrevisorerne også gjorde det i 2014, at manglen på billige boliger er en væsentlig barriere for at nedbringe antallet af hjemløse.

Der skabes parallelsamfund
I dag og igennem de sidste mange år er boligerne i storbyerne blevet dyrere og dyrere. Det gælder også de små lejelejligheder.

Ifølge tal fra Rigsrevisionen er antallet af boliger med en husleje på 3.000 kroner per måned og derunder faldet med 55 procent siden 2007. Og antallet af boliger med en husleje på mellem 3.000 og 4.000 kroner per måned er faldet med 27 procent.

Det betyder, at hjemløse og andre udsatte mennesker har ringe mulighed for at bo i det større byer. De skal søge mod udkantsområder, hvor der i forvejen er en overrepræsentation af borgere i lavindkomstgruppen. Der skabes med andre ord parallelsamfund.

Den siddende regering har med et bredt flertal i Folketinget ellers vedtaget en lov, der sætter hårdt ind over for netop den slags, og har på bedste kinesiske vis lagt op til at nedrive tusindvis af lejligheder i områder, hvor lavindkomstgrupperne på uforsvarlig vis klumper sig sammen.

En mangfoldig boligsammensætning
Hvor og hvordan man skal huse alle disse mennesker, som står til at miste deres hjem, nævnes kun med de sædvanlige floskler, om at kommunerne har god tid til at lave en genhusningsplan, og at det er dem, der har forsyningsansvaret.

Et forsyningsansvar, som de ikke har en kinamands chance for at løfte – eller ikke ønsker at løfte.

Københavns Kommune er for eksempel gået forrest i kampen for at få lavindkomstgrupperne ud af byen ved i årtier at sætte krav om at nybyggede lejligheder gennemsnitligt skulle være så store, at det reelt ikke har været muligt at bygge til mindrebemidlede.

Jeg synes, vi som samfund er forpligtet til at have en mangfoldig boligsammensætning, som kan tilgodese næsten enhver smag og i hvert fald enhver pengepung.

Som loven om parallelsamfund er et ganske godt udtryk for, er der bred politisk opbakning til, at man ikke skal have ghettoer. Eller i hvert fald ikke fattigdomsghettoer.

Kommunerne opfylder ikke deres forpligtelse
Boligministeriet udsendte i 2015 et hyrdebrev til kommunerne, hvor de gjorde dem opmærksomme på, "at de har pligt til at sikre, at der lokalt eksisterer en passende boligmasse, som gør det muligt for hjemløse at få en relevant bolig".

I samme brev giver de kommunerne et overblik over, hvilke redskaber og muligheder de har for at løse opgaven. Det har bare ikke ført til, at kommunerne opfylder deres forpligtelse og får bygget de nødvendige boliger.

Derfor vil jeg komme med et meget simpelt forslag: I nybyggede lejlighedskomplekser skal 20 procent af lejlighederne have en husleje, som lavindkomstgruppen kan betale. Heraf skal halvdelen af lejlighederne have en husleje, som selv studerende, folk på ungeydelse og folk på integrationsydelse kan betale.

Det overordnede ansvar for de udsatte grupper, det økonomiske misforhold mellem, hvad en bolig koster, og hvad en borger kan betale, er et nationalt anliggende.

Kommunerne skal gives bedre muligheder for at få bygget lejligheder, der kan betales af lavindkomstgruppen, men de skal så sandelig også piskes, hvis de ikke gør det.

Forrige artikel Kulturborgmester: Hovedstadsudspillet er bagudskuende og visionsløst Kulturborgmester: Hovedstadsudspillet er bagudskuende og visionsløst Næste artikel Dansk Byggeri: Det skal være attraktivt at bo i hele landet Dansk Byggeri: Det skal være attraktivt at bo i hele landet
Løkke: Venstre har spillet rollen som velfærdsstatens hovedarkitekt

Løkke: Venstre har spillet rollen som velfærdsstatens hovedarkitekt

MAGASIN: Ser man tilbage på de seneste 20 år, har Venstre været hovedarkitekten bag den danske velfærdsstat, fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et interview med Altingets magasin. Socialdemokratiet er dybt uenig, men professor giver V-formanden delvist ret.