Stadsarkitekt: København skal ikke være en smart by

DEBAT: Smart city-teknologien er ikke i sig selv interessant, men det er de muligheder, der er for at gøre byen mere grøn og ren. Det er vigtigt, at smart city-teknologier bruges som et redskab til at skabe bedre livskvalitet blandt byens borgere, skriver Camilla van Deurs.

Camilla van Deurs
Stadsarkitekt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

København skal ikke være en smart by, men København skal derimod være verdens bedste by at bo, arbejde i og besøge. Derfor skal vi bruge smart city-teknologier som ét blandt mange redskaber for at understøtte byudviklingen, optimere på drift og ressourcer samt skabe dialog og interaktion med byens borgere. Men det må ikke ske for teknologiens skyld alene.

I København arbejder vi for at skabe en levende, grøn og blandet by. Københavns Kommunes smart city-indsats er samlet i Copenhagen Solutions Lab, der indgår i flere forskningsprojekter og branchesamarbejder om urbane teknologier. Området omkring Vester Voldgade og Rådhuspladsen skaber rammerne om flere eksperimenter med nye IoT-løsninger, dataindsamling og brugerdrevet viden om, hvordan vi skaber en bedre og mere driftseffektiv by.

Eksemplerne er mange fra rottebekæmpelse og tømning af skraldespande til understøttelse af kommunens klimaplan og nye mobilitetsløsninger. Københavns ambitiøse mål om CO2-neutralitet i 2025 er med til at drive denne udvikling, når de politiske visioner og strategier skal udføres.

Teknologi kan skabe bedre livskvalitet
Et eksempel på, hvordan København arbejder med smart city-teknologier for at skabe en bedre livskvalitet for byens borgere, er målingerne af byens luftkvalitet i et samarbejde mellem Copenhagen Solutions Lab, arkitektfirmaet Gehl og den hollandske Bernard van Leer Foundation.

Projektet anvender data fra de luftmålinger, Copenhagen Solutions Lab udfører i samarbejde med Google og Utrecht Universitet, til at opstille konkrete design-guidelines for byplanlægning, der tager menneskelige hensyn til luftforurening. I Københavns Kommune er tanken at bruge denne indsigt til at mindske luftforureningen i områder, hvor der er mange børn, samt øge adgangen og viden til borgerne om områder med mindre luftforurening.

Projektet tager udgangspunkt i, at byens indretning påvirker de måder, vi lever på. Målet er at give praktikere, byplanlæggere og beslutningstagere konkrete redskaber i form af faktabaserede designkoder for sunde bymiljøer, der samtidig inviterer til udendørsophold og sociale interaktioner.

Disse fakta danner grundlaget for konkrete designforslag til at mindske forureningen og invitere folk til ophold i mindre luftforurenede byrum, samt tre værktøjer, som kan bruges til at tænke luftkvalitet ind i byrumsdesign: et procesværktøj, et implementeringsværktøj og et strategisk værktøj.

Et centralt element er her at observere og analysere, hvordan børn bevæger sig i byen, og sammenholde det med de målinger af luftkvalitet, Google stiller til rådighed.

Teknologiske løsninger skal imødekomme borgernes behov
Man kan forestille sig, at København i fremtiden vil bruge denne data til at designe byrumskorridorer med mindre luftforurening, kvalificere en sundere placering af børnehaver, skoler og institutioner samt skabe mere sunde boliger ved at planlægge mindre luftforurening i boligtætte områder.  

Når man arbejder med teknologiske løsninger, er det afgørende, at de imødekommer byens og borgernes behov. Set fra et byperspektiv er det interessante altså ikke teknologien i sig selv, men de muligheder, der åbnes for at skabe den gode by. Når data kan gøre byen mere grøn, mere ren eller lettere at komme rundt i, så er det rent faktisk relevant at tale om den smarte by.

Forrige artikel Boligformand: Tingene går i den rigtige retning for Mjølnerparken Boligformand: Tingene går i den rigtige retning for Mjølnerparken Næste artikel Smart city-designer: Vi skal forholde os kritisk til ny teknologi i byerne Smart city-designer: Vi skal forholde os kritisk til ny teknologi i byerne