String: Brug Femern-forbindelse som løftestang for grøn megaregion

DEBAT: Skal Danmark undgå at blive en transitkorridor, når Femern-forbindelsen åbner i 2029, skal vi anvende forbindelsen som løftestang for at skabe en grøn megaregion, der strækker sig fra Nordtyskland og videre op i Skandinavien, skriver Thomas Becker.

Af Thomas Becker
Adm. direktør, String

I kølvandet på covid-19 kan man undres over, at nationalstater insisterer på at fortsætte deres enegang. Krisen er direkte foranlediget af vores globaliserede verden.

Og den har mere end nogensinde vist os, at hvad der sker i Shanghai, har en direkte effekt på, hvad der sker i København – og omvendt.

Alligevel insisterer vi på at anvende nationale virkemidler til at løse en global krise. For covid-19 forsvinder ikke ved at mindske smittefaren i Danmark eller i Tyskland. Den skal mindskes globalt. Særligt for et eksportland som Danmark er dette af altoverskyggende betydning.

Megaregioner som vækstcentre
Vores økonomi er så tæt koblet på den globale, at det er utopi at forestille sig, at en genåbning alene af det danske samfund får os igennem krisen.

Vi bør derfor gentænke udvalgte dele af vores samfundsstruktur. Ikke genåbne som vi kender dem. Men gentænke.

For vi behøver at tænke anderledes. Tænke bedre. Tænke større. På tværs af landegrænser og på tværs af politiske systemer.

OECD har udnævnt såkaldte megaregioner som fremtidens vækstcentre. En megaregion består af et integreret netværk af storbyer og regioner, som tilsammen udgør én økonomisk enhed.

En megaregion i Nordeuropa
I Nordeuropa har vi nu alle forudsætninger for at organisere os selv i en megaregion. Med åbningen af Femern-forbindelsen i 2029 bliver Danmark hjem for verdens længste sænketunnel.

Men skal vi undgå at blive en transitkorridor på vej til og fra kontinentet, skal vi anvende Femern-forbindelsen som løftestang for at skabe en grøn megaregion, som strækker sig fra Nordtyskland og videre op i Skandinavien.

Derfor bør vi nu samle vores styrkepositioner, som ifølge OECD er at udvikle, producere og eksportere grønne løsninger. Vi har vindteknologi i Nordtyskland, bioenergi i Sverige, vandrensning i Danmark og solteknologi i Norge.

Hver for sig udgør vi små økonomiske enheder, som mangler den kritiske masse, hvis vores indsats skal blive anset som mere end blot et vellykket pilotprojekt.

Kriser løses ikke af nationalstaten
Men det kræver, at vi bryder med det gamle dogme om, at nationalstaten er den vigtigste aktør i vores samfund. For kriser løses ikke af nationalstaten. Det er coronakrisen et eksempel på.

Et andet er den presserende klimakrise, som har bevist, at vores globale forbundenhed betyder global afhængighed.

Blandt dem, som allerede har organiseret sig som følge af globaliseringen, er regioner og byer. Som de myndigheder, der er tættest på borgerne, har de forstået, at national politik på en lang række områder tilhører fortiden.

Derfor organiserer de sig i stigende grad i større enheder på tværs af grænser. Her samarbejder de om at udvikle fælles løsninger på fælles udfordringer.

Nationalstaterne bør tage ved lære
I vores politiske organisation String, som repræsenterer 12 byer og regioner i Nordeuropa, samarbejder vi om at danne en megaregion med udvikling af grøn teknologi og grøn infrastruktur som bærende fællesnævner.

Det gør vi, fordi vi ved, at vi er dybt afhængige af at samarbejde med vores naboer. Vi fokuserer på at forstå og indrette os efter verden, som den er, og ikke efter historiske nationale grænser.

En organisering, som nationalstater bør tage ved lære af, da de er de eneste, der fortsat organiserer sig og planlægger efter de historiske nationale grænser. Men sådan ser verden ikke længere ud.

Vi bør derfor anvende tiden nu til at gentænke vores samfundsindretning som en del af en større enhed. Og vi kan ikke vente på, at støvet har lagt sig efter covid-19. For har den nuværende situation lært os noget, er det, at der er en "cost of inaction".

Forrige artikel IDA præsenterer klimaplan: Vores ambitioner overgår klimaloven IDA præsenterer klimaplan: Vores ambitioner overgår klimaloven Næste artikel Byplanarkitekt: København skal investere i flere grønne friarealer Byplanarkitekt: København skal investere i flere grønne friarealer
Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

INTERVIEW: Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.