Teknologisk Institut: Hvor blev bygningerne af i den grønne forskningsstrategi?

DEBAT: Regeringens grønne forskningsstrategi mangler fokus på byggeriet. Følg op på klimapartnerskabets anbefalinger, og investér i bæredygtige byggematerialer og digitale teknologier, skriver Mette Glavind.

Af Mette Glavind
Direktør ved Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut

Populært sagt er det biler, bønder og bygninger, der er nøglen til den grønne omstilling.

I regeringens strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation fra september 2020 er biler og bønder – eller rettere landbruget – i fokus, mens byggeriet er henvist til en mindre fremtrædende rolle.

Ved et møde i IDA, 'Vejen mod 2030' den 19. oktober, kunne boligminister Kaare Dybvad Bek (S) ikke svare på, hvorfor byggeriet ikke er udvalgt som mission i regeringens grønne forskningsstrategi, selvom det er oplagt.

Men hvordan kan det være, at bygge- og anlægsbranchen ikke har mere fokus i den grønne forskningsstrategi? 

Investering i forskning og teknologi
Bygninger, broer og veje står for 30 procent af Danmarks CO2-udledning.

De 20 procent kommer fra bygningernes energiforbrug, mens de 10 procent er fra produktionen af byggematerialer og fra byggeprocessen i forbindelse med nybyggeri eller renovering. Bygge- og anlægsbranchen står desuden for 35 procent af al affald.

Tallene for byggeriets andel af Danmarks klimabelastning alene burde være argument nok for, at der er værdi i at investere i forskning, teknologi og innovation målrettet bygge- og anlægsbranchen.

Klimapartnerskabet viser vejen
I anbefalinger til regeringen fra klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren er der desuden anvist aktiviteter, der samlet vil føre til en CO2-reduktion på 5.800.000 ton per år. Det svarer til en femtedel af den CO2-reduktion, som Danmark i alt skal nå inden 2030.

Dermed viser både tallene for byggeriets andel af klimabelastningen og de konkrete veje til at opnå reduktioner nødvendigheden af, at Danmark investerer i forskning, teknologi og innovation – også i bygge- og anlægsbranchen. 

De mange forslag fra klimapartnerskabet repræsenterer forskellige niveauer, som spænder fra aktiviteter, som branchen selv kan tage fat på allerede i dag, over aktiviteter, der kræver regulering, implementering, demonstration, undervisning samt adfærdsændring, til aktiviteter, som kræver forskning. 

Bæredygtige byggematerialer
Der er særligt behov for investeringer til udvikling af og forskning i bæredygtige byggematerialer, herunder genanvendte og genbrugte materialer og komponenter, hvor der ikke gås på kompromis med styrke, holdbarhed og indeklima.

Men også, når vi ser på udvikling af værktøjer og metoder til at måle på bæredygtigheden, er der behov for, at der stilles krav og evalueres på korrekte og ensartede måder. 

Samtidig er den ultimativt bedste måde at sikre besparelser på CO2 og ressourcer ved at sikre, at vores bygninger og anlæg har en lang levetid. Derfor er der et stort behov for investering i digitale teknologier til at optimere drift og vedligehold ved hjælp af eksempelvis digitale tvillinger, sensorer og kunstig intelligens.

Vi skal løfte i flok
Der er med andre ord nok at tage fat på. Og med byggeriets særlige fragmenterede organisering i værdikæder med private og offentlige bygherrer som nøglespillere og ikke mindst, at byggeriet traditionelt er en meget reguleret branche med en lav innovationsevne, vil det netop være et oplagt område for politikerne at prioritere byggeriet som grøn mission.

Selvom meget kan løftes ved hjælp af enkeltstående og smalle indsatser, er den helt store gevinst først opnåelig, når vi løfter i flok og ved længerevarende og bredere samarbejde om et fælles mål.

Det gælder for biler og bønder, men det gælder i høj grad også for bygninger. At investere i to ud af tre er ikke nok, hvis vi skal vinde den klimakamp, som vi står midt i. Og det skal vi – for hvad er alternativet?

Derfor blev jeg også glad for, at boligministeren oplyste, at han ville undersøge, hvorfor byggeriet ikke er en del af de nye missioner i regeringens grønne forskningsstrategi.

Spørgsmålet er bare, om der bliver lyttet og ikke mindst handlet.

Forrige artikel Green Building Council: Det er uambitiøst kun at fokusere på energirenoveringer Green Building Council: Det er uambitiøst kun at fokusere på energirenoveringer Næste artikel Debat: Snævre rammer gør almen boligrenovering mindre grøn Debat: Snævre rammer gør almen boligrenovering mindre grøn