Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Hvad stiller man op som engageret borger og ildsjæl, når butikkerne begynder at lukke i landsbyen, og der pludselig er flere familier, der flytter fra lokalområdet end til?

“Det er vigtigt at gøre noget aktivt, for udviklingen kommer ikke af sig selv,” siger Steffen Husted Damsgaard, som ud over at være formand for Landdistrikternes Fællesråd også er medlem af bestyrelsen i Center for Landdistriktsforskning (CLF) ved Syddansk Universitet og har siddet i regeringens udvalg for levedygtige landsbyer. 

Han er med andre ord en herre, som ved et og andet om, hvordan man vender afvikling til udvikling i landdistrikterne. Han har gennem årene set landsbyer forfalde og blive forladt, men han har også set lokalområder, som er lykkedes med at vende udviklingen – af egen kraft og i samspil med andre. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt ham dele sine gode råd og erfaringer i denne trin for trin-guide til ildsjæle, som ønsker at puste nyt liv i deres lokalområde.

‘Man skal selv gå de første skridt’
I disse år er der en tendens til, at danskerne søger mod byerne. Der foregår det, som kaldes dobbelt urbanisering: Folk fra landområderne trækker teltpælene op og søger mod de lidt større byer, hvor folk så igen søger mod de største byer og hovedstaden. Mange landsbyer oplever affolkning, og især de unge rejser væk, når de skal uddanne sig, og vender ikke nødvendigvis tilbage af sig selv, når det er blevet tid til at stifte familie. 

“Hvis der skal en positiv, konstruktiv udvikling til, så kræver det, at man selv går de første skridt i lokalsamfundet eller landsbyen, og at man arbejder aktivt med sin egen udvikling,” siger Steffen Husted Damsgaard: 

“Hvis man vil have, at der skal være daginstitutioner og skoler, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder, og at der bliver byfornyet og skabt nye arbejdspladser, så kræver det i større og større grad, at man som lokalsamfund i et landområde selv tager hånd om udviklingen og prøver at arbejde med nogle processer omkring det.”

Skub gang i udviklingen trin for trin:
Så hvor skal man begynde, hvis man ønsker at vende afvikling til udvikling i sin landsby eller sit lokalområde? Her får du en idé til en proces: 

Trin 1: Fra en til flere 
“For det første er det vigtigt, at man ikke kun er én,” siger Steffen Husted Damsgaard.

Hvis man som borger i en landsby eller et lokalområde står med et brændende ønske om at sikre, at ens landsby ikke sygner hen, så gælder det om at få flere engageret. Først måske en håndfuld, men på sigt hele byen.  

Trin 2: Få trommet hele landsbyen sammen
“Man skal have trommet landsbyen sammen for eksempel til en fællesspisning eller et andet hyggeligt arrangement,” siger Steffen Husted Damsgaard. Hvilken type arrangement det er, er mindre vigtigt. Det vigtigste er, at man får samlet så mange som muligt, så man kan få nogle gode snakke ved bordene.

“Man skal have italesat: Vores by har nogle udfordringer med flere huse, der bliver sat til salg, og der er også et par boliger, der står og hænger noget, og ukrudtet gror,” siger Steffen Husted Damsgaard: 

“Så har man en brændende platform, hvor man kan få snakket om: Hvad skal vi arbejde med i vores landsby? Er det vigtigt, at vi får engageret flere i vores foreningsliv? Eller er der udfordringer med dårlige boliger, som skal væk?”

Det er ifølge Steffen Husted Damsgaard vigtigt, at man får snakket om de ting, der fylder, og som borgerne er trætte af.

“Men man skal ret hurtigt bevæge sig over i: Hvad vil vi så gøre,” siger han.  

Trin 3: Organiser jer, og få lavet en paraplyforening
Landsby-arrangementet munder forhåbentlig ud i en masse gode idéer og personer, der gerne vil arbejde videre med dem. Nu handler det om at få organiseret jer, så ideerne ikke blot bliver ved snakken, men også bliver ført ud i livet. 

Det kan være en god idé at tage udgangspunkt i de foreninger, klubber og uformelle netværk, der allerede eksisterer. I nogle landsbyer er der en række enkeltstående foreninger, som tager sig af hver deres mærkesag. 

“Hvis der i byen kun er enkeltstående foreninger – der er måske en idrætsforening, en fodboldklub, en kortklub og en sogneforening, der står for julebelysningen – så er det en god idé at etablere en form for paraplyforening, som kan koordinere og facilitere indsatsen,” siger Steffen Husted Damsgaard. Ifølge ham er det underordnet, om borgerne kalder paraplyforeningen for et lokalråd eller noget andet. Det vigtigste er, at der bliver skabt et forum på tværs af foreninger og borgere, som er bredt anerkendt af lokalbefolkningen, så der skabes en fælles front.

Trin 4: Nedfæld en udviklingsplan
Formålet med paraplyforeningen er at få skabt rammerne for en proces, hvor borgerne bliver involveret i at lave en decideret udviklingsplan for byen. 

“Det behøver ikke at være 100 sider på glittet papir, det kan måske bare være to-fire sider. Det vigtigste er, at man får lavet en udviklingsplan, hvor man nedfælder en vision og får kortlagt de styrker og kvaliteter, der er i landsbyen og lokalområdet, som man kan bygge videre på,” siger Steffen Husted Damsgaard:

“Man skal spørge sig selv: Hvad er vores styrker? Er det for eksempel, at vi har skoler og daginstitutioner tæt på? Eller er det, at der er fantastisk naturskønt i området?” 

Dernæst kan man så spørge sig selv: Hvad er visionen? Hvad ønsker vi at opnå? Ønsker vi eksempelvis at skabe en pænere landsby? En landsby med flere foreningsaktive og flere arrangementer? Ønsker vi at tiltrække flere tilflyttere? Eller noget helt fjerde?

“Hvad kan man blive enige om? Skal gadekæret renses? Skal der nedsættes en arbejdsgruppe, som kæmper for at bevare skolen eller for at få etableret en købmand? Skal der være en festival i byen, eller skal man tage fat i nabolandsbyerne for at afsøge mulighederne for klyngedannelse?” siger Steffen Husted Damsgaard.

Trin 5: Husk at involvere borgerne løbende
Undervejs i processen er det altafgørende, at landsbyens borgere bliver involveret, så det bliver til et fællesprojekt. 

“Det kan for eksempel være til fællesspisning en gang om måneden, hvor man mødes og får skabt et sammenhold, men det kan også sagtens være andre arrangementstyper. Det vigtigste er, at man mødes hver eller hver anden måned og får nedsat arbejdsgrupper, som så kan præsentere det, de når frem til ved den næste fællesspisning,” siger Steffen Husted Damsgaard. 

I sådan en proces kan der af og til være en enkelt ildsjæl, som forsøger at kapre dagsordenen og vil i en helt anden retning. 

“Det er rigtigt godt med ildsjæle, som tænker ud af boksen. Men det er altafgørende, at man får hele byen, eller minimum langt størstedelen af byen, med. Man er nødt til at acceptere, at det er en demokratisk proces, hvor man må hugge en hæl og klippe en tå, og hvor man ikke kan få sin helt egen dagsorden igennem,” siger Steffen Husted Damsgaard. 

Trin 6: Find samarbejdspartnere i kommune, erhvervsliv og fonde
Når landsbyens borgere er blevet enige om, hvad visionen er for byen, og om en udviklingsplan, som skal bane vejen mod målet, er det blevet tid til at finde gode samarbejdspartnere. 

Ifølge Steffen Husted Damsgaard er det en god idé at tænke over, om man kan slå pjalterne sammen med nabobyen eller naboøen og danne en klynge, fordi det er lettere at få støtte og forståelse fra både kommune og fonde, jo flere borgere der har samme ønsker og viser samme initiativ. 

I det hele taget lægger både kommune, fonde og private erhvervsdrivende vægt på at se, at byen står sammen og vil det samme, når de overvejer, om de har lyst til at støtte et initiativ. 

“Det er klart, at hvis man som kommune skal ud og gøre noget i en landsby, hvor man har 60 procent for og 40 procent imod, så er det jo sådan noget, der tager længere tid, og så overvejer man, er det så der, man vil bruge pengene, eller vil man hellere bruge pengene i nabolandsbyen, hvor de alle sammen vil i samme retning,” siger Steffen Husted Damsgaard:

“Når først man får skabt en positiv udvikling, er det jo selvforstærkende og kan være med til at avle succes, for alle vil gerne ride med på bølgen.”


Du kan læse mere om, hvordan ildsjæle og projektmagere får et godt samarbejde med deres kommune her.

Her får du landsbyen Torup, som netop er blevet kåret til årets landsbys, bedste råd til, hvordan man kan skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt.

Og her kan du læse, hvordan det er lykkedes for Fejø at vende afvikling til udvikling ved at stå sammen og kæmpe for øens skole.

Forrige artikel 10 enkle trin fører til effektive og værdifulde møder 10 enkle trin fører til effektive og værdifulde møder