Smart Cities Accelerator: Grøn omstilling kræver eftersyn af energilovgivning

DEBAT: Der er brug for et serviceeftersyn af energilovgivningen, hvis vi skal følge de politiske klimaambitioner. Energispareindsatsen for bygninger skal revurderes, og der skal indføres en ny regulering af vedvarende energi, skriver Henrik Madsen og Flemming G. Nielsen.

Af Henrik Madsen og Flemming G. Nielsen
Hhv. professor, DTU Compute og projektmedarbejder, Københavns Universitet - Det Juridiske Fakultet

De politiske ambitioner på klima- og energiområdet er blevet mere ambitiøse, og priser på vind- og solenergi er raslet ned. Det kræver et serviceeftersyn af energilovgivningen, der i vidt omfang er indrettet på fortidens politik og teknologi.

I Smart Cities Accelerator (SCA) støttet af EU’s program Interreg-ÖKS samt CITIES støttet af Innovationsfonden har vi undersøgt, hvilke lovgivningsmæssige ændringer der kan fremme reel grøn omstilling.

Vedvarende energi kræver ny regulering
Reguleringen af energisystemet er i betydeligt omfang baseret på fortidens energisystem, hvor elektricitet blev produceret på termiske kraftværker med afbrænding af olie, kul, naturgas eller biomasse.

I dette system var det effektivt at producere både el og varme i samproduktion. Energiafgifter og regulering af varmeforsyningen har taget udgangspunkt i dette, men er under forandring.

Fremtidens energisystem er baseret på vedvarende energi; biomasse, vind- og solenergi. Biomassen anvendes i traditionelle kraftvarmeværker.

Det er vigtigt at erkende, at i et energisystem med store mængder vind og sol bør energiforbruget flyttes til perioder med stor produktion af vedvarende energi, og derfor skal alle dele af samfundet have en ny regulering, som fremmer fleksibilitet i forbruget.

Teknisk er det en udfordring at indpasse stigende mængder fluktuerende vind- og solenergi, og det kræver forstærkning af el-nettet. Økonomisk er det en udfordring at udfase de fossile brændsler, der giver et betydeligt afgiftsprovenu.

Tilsvarende er det en udfordring at gå fra benzin- og dieselbiler, der både bidrager med høje registreringsafgifter og brændstofs-afgifter. Dét skal også tænkes ind i ligningen.

Smarte energisystemer
I et smart energisystem optimeres energi og anvendelse af vedvarende energi. Reguleringen er i dag opdelt på el-, gas- og varmeselskaber. Der er behov for stærkere tænkning på tværs af forsyningsformer og sektorer og tilpasning/fremtidssikring af lovgivningen.

Øget andel af fluktuerende vind- og solenergi stiller krav om en øget og fleksibel anvendelse af el i eksempelvis varmepumper og elbiler. Øget fleksibilitet kan også opnås ved Power-to-X - ved at omdanne vindmøllestrøm til andre energiformer - eksempelvis brint, der kan bruges som brændstof i biler.

Fremtidens regulering bør derfor indeholde de rette incitamenter til anvendelse af varmepumper og elbiler og fremme af andre innovative energiløsninger.

Incitament til fleksible og smarte løsninger
Der bør også være tidsvarierende og kostægte tariffer og afgifter (koblet til den aktuelle CO2-emission), som giver et reelt incitament til at anskaffe og anvende fleksible og smarte løsninger.

Elafgiften på opvarmning har været for høj og hindret anvendelse af varmepumper, men er på vej nedad. Elafgiften bør omformes til en klimaafgift, som fremmer brug af strøm, når den er grøn. Også tarifferne på el bør indrettes til de nye fleksible energisystemer.

Der er samtidigt brug for at se på afgiften på overskudsvarme, der stik imod al fornuft hindrer en udnyttelse af potentialet for overskudsvarme.

Fremme energieffektivisering i bygninger
Der findes i Danmark et stort potentiale for at fremme energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger ved at bruge data om bygninger og deres energiforbrug på en ny og mere smart måde.

DTU har udviklet metoder til at foretage en energiklassifikation af bygninger under brug af hyppige måleraflæsninger og hermed opnå en langt mere effektiv udnyttelse af energien.

Vi mener også, at der er brug for nemmere adgang til finansiering, indkøb af udstyr og aftaler med håndværkere i forbindelse med energirenovering af bygninger. Eksempelvis har Dansk Fjernvarme skabt et nyt koncept om grøn varme til boliger med gas- eller oliefyr.

Initiativet giver boligejere mulighed for at kontakte et lokalt varmeværk, der tilbyder at bortskaffe deres anlæg, finde en alternativ og bæredygtig varmeløsning, foretage et energisyn, finde finansiering og installere den nye løsning.

Ansvar rykkes til uafhængige aktører
Der er behov for at nytænke energispareindsatsen. Ordningen skal gøres omkostningseffektiv, og ansvaret rykkes fra energiselskaberne til en eller flere uafhængige aktører.

Energieffektiviseringsindsatsen i bygninger bør differentieres, så tiltag fremover rettes mod de dele af bygningsmassen, hvor effekten er størst i et langsigtet perspektiv.

Energibesparelserne kommer ikke af sig selv. Tyskland, Holland, Belgien og Sverige har indført incitamentsordninger for bygningsrenovering, som overgår, hvad vi har i Danmark.

Tænk smart og nå 2030-målet
Der er bred enighed om, at energilovgivningen og afgifter skal spille med, for at Danmark når målet om 70 procent reduktion af klimagasser i 2030. Og i en smart verden bør elafgiften ifølge os altså konverteres til en klimaafgift, hvor en reduktion i afgiften er koblet til, hvor grøn strømmen er for øjeblikket.

Afgifterne skal harmoniseres, og dermed skal elafgiften relativt set gøres mindre.

Dette vil understøtte fleksibilitet og øget integration af vindmølle- og solenergi. Dette vil også eliminere problemerne omkring særregler for overskudsvarme. Energispareindsatsen skal nytænkes, så man får mest energirenovering for pengene. Endelig skal der udvikles nye tariffer, der fremmer fleksibilitet til afhjælpning af netproblemer.

Forrige artikel DH og BL: Gør almene boliger ældre- og handicapvenlige ved økonomisk genstart DH og BL: Gør almene boliger ældre- og handicapvenlige ved økonomisk genstart Næste artikel Dansk Byggeri: Flere skal hjælpe til i opgøret med kønsopdelt byggebranche Dansk Byggeri: Flere skal hjælpe til i opgøret med kønsopdelt byggebranche
Flere rige benytter boligjobordning

Flere rige benytter boligjobordning

SKATTERABAT: Flere med høje indkomster og færre med lave indkomster benytter sig af det såkaldte håndværkerfradrag, som regeringen ønsker at udvide med den kommende finanslov. Det viser nye tal fra Skatteministeriet.