Kenneth Pedersen
Christine Engel ChristensenViceforsvarschef bliver direktør for Beredskabsstyrelsen

Fra 1. august får Beredskabsstyrelsen generalløjtnant Kenneth Pedersen i spidsen som ny direktør.
Det oplyser Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i en pressemeddelelse.
Kenneth Pedersen er en del af Forsvaret øverste ledelse og har siden 2019 været viceforsvarschef og chef for Forsvarsstaben i Forsvarskommandoen.
"Beredskabsstyrelsen skal løse en række vigtige opgaver – blandt andet implementering af beredskabsaftalen, som blev indgået i januar i år, hvor der er fokus på indkøb af materiel og på at robustgøre Danmark i en mere alvorlig sikkerhedspolitisk situation," udtaler minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V).
"Jeg er sikker på, at Kenneth Pedersen er den helt rette til at varetage den store opgave, så vi kan blive ved med at have et solidt beredskab, der står klar, når krisen rammer."
Posten blev ledig, efter Laila Reenberg i januar blev udnævnt som direktør for Styrelsen for Samfundssikkerhed. Siden har vicedirektør Christine Engel været fungerende direktør for Beredskabsstyrelsen.
"Det danske samfund står over for en forværret og meget dynamisk sikkerhedssituation, der kræver øget beredskab, resiliens og nytænkning. Beredskabsstyrelsen har en stor opgave i, sammen med andre myndigheder, at sikre, at Danmark står så stærkt som muligt," lyder det fra Kenneth Pedersen.
Kenneth Pedersen er uddannet officer fra Hærens Officerskole og har en master i strategic studies fra United States Army War College i Pennsylvania, USA.
Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen blev i januar 2025 myndigheder under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som blev oprettet i august 2024.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne




















