Niko Grünfeld er fra dags dato løsgænger i Københavns Borgerrepræsentation. Det fremgår tydeligt af et debatindlæg, den tidligere kultur- og fritidsborgmester har fået bragt i Politiken.
"Hvad der længe har været kendt internt i partiet og i journalistiske kredse er nu tydeligt for enhver. Partiets sjæl er ædt op indefra," skriver Niko Grünfeld i indlægget.
Niko Grünfeld lægger i sin afskedshilsen vægt på den håndtering, der har været af en portrætartikel om Josephine Fock i Information. I artiklen kritiserer flere kilder Josephine Focks ledelsesstil og fortæller, hvordan hun tidligere har "rusket i frivillige og gjort folk bange".
"Min egen sandhed er den, at jeg hverken vil repræsentere det, den nuværende politiske leder i mine øjne står for, eller de aktive dele af baglandet, der har beklikket de udsagn, der i Dagbladet Information er fremført. Det sidstnævnte er simpelthen uanstændigt, og for mig vidner det om, hvor fortabt Alternativet er," skriver Niko Grünfeld i debatindlægget.
Han uddyber, at rammerne i Alternativet har været alt for uklare, og at der er blevet tilladt alt for meget i partiet og i baglandet. Alternativet er blevet til "kaos", udtrykker han.
Niko Grünfeld blev valgt som kultur- og fritidsborgmester i København ved kommunalvalget i 2017. 11 måneder senere valgte han dog at stoppe som borgmester efter flere historier om forkerte cv-oplysninger.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"










































