Fire ting vi lærte på SF's landsmøde

SF: OK18 og et opgør med konkurrencestaten fyldte langt mere end en mulig regeringsdeltagelse og linjen i udlændingespørgsmålet. Partiet tog ikke livtag med de svære emner, men brugte i stedet landsmødet til at samle tropperne forud for valget.

SF's landsmøde i Kolding strakte sig over tre dage fra fredag til søndag. Mødet var langt, fordi der skulle vælges ny landsledelse.
SF's landsmøde i Kolding strakte sig over tre dage fra fredag til søndag. Mødet var langt, fordi der skulle vælges ny landsledelse.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Anders Redder

Dramatiske OK18-forhandlinger dannede bagtæppe for SF's landsmøde, der i weekenden løb af stablen i Kolding.

Også en mulig regeringsdeltagelse og EP-valget blev diskuteret på det, der kan vise sig at være sidste SF-landsmøde inden et kommende folketingsvalg.

Altinget var med hele vejen igennem og har samlet fire ting, vi tog med fra landsmødet.

1. SF ville have ro på bagsmækken forud for valget
En spæd fremgang i meningsmålingerne, et acceptabelt kommunalvalg og medlemstilgang for andet år i træk.

Der er langt til partiets heydays under Villy Søvndal, hvor hver femte dansker ville stemme på SF, men til landsmødet i Kolding gjorde partiledelsen alt for at understrege, at man ser ud til at gå lysere tider i møde.

Den gode stemning skulle nødig ødelægges inden et kommende folketingsvalg, og derfor brugte SF landsmødet til at signalere samling.

Det skete ved at høste lavthængende frugter og italesætte emner, som stort set hele partiet bakker op om: De offentligt ansatte fortjener lønstigninger og gode arbejdsvilkår, og så skal konkurrencestaten afmonteres, så danskerne kan få livsglæden tilbage.

Konkret mundede det ud i et forslag til en ro-på-reform, der skal gøre op med new public management-paradigmet i den offentlige sektor.

Og så skal Moderniseringsstyrelsen lukkes eller i det mindste skifte navn til Styrelsen for Godt Arbejde og Fair Arbejdsvilkår, som MF Karsten Hønge ironisk foreslog.

Svære emner som flygtninge- og integrationspolitik, som har for vane at splitte partiet, blev bevidst nedtonet.

2. Partiet udnyttede OK18-konflikten
Det blev ikke et SF-landsmøde, hvor Pia Olsen Dyhr havde i sinde at please Socialdemokratiets Mette Frederiksen. Tværtimod.

I et stort lørdagsinterview med Information havde S-lederen ellers på det kraftigste opfordret sine partilederkollegaer til ikke at udnytte OK18 til at hente "nemme stemmer".

Men SF valgte at fiske i rørte vande og udnyttede til fulde situationen ved at invitere to fagforeningsledere, 3F's Per Christensen og Dansk Sygeplejeråds Grete Christensen, til landsmødet som gæstetalere. Begge blev efterfølgende hyldet af SF-lederen, som heller ikke var for fin til at bruge sin egen landsmødetale til at lange ud efter innovationsminister Sophie Løhde (V) og KL-forhandler Michael Ziegler (K).

Ikke en venstrefløjsvælger i Danmark er nu i tvivl om, hvis side partiet er på i OK18-konflikten.   

3. Der er ingen oplagt EU-arvtager til Margrete Auken
Selv om Margrete Auken ved indgangen til næste EP-valgperiode er 74 år, agter SF-stemmeslugeren at tage endnu en tørn i Europa-Parlamentet.

"Jeg er i min bedste Bernie Sanders-alder," sagde Margrete Auken og erkendte, at der ikke var en oplagt arvtager på plads.

Ved EP-valget i 2014 fik hun 153.000 stemmer og var tæt på at hive et ekstra SF-mandat til Bruxelles. Og det endda på et tidspunkt, hvor partiet lå i ruiner efter at være udtrådt af regering og døjede med langt dårligere meningsmålinger end i dag.

Det kan slet ikke afvises, at et SF i stille fremgang får to mandater ved EP-valget. Men det kræver sandsynligvis, at et prominent navn føjes til stemmesedlen, da Alternativet og Enhedslisten for første gang stiller op til EP-valg i 2019.

Og det endda med prominente Rasmus Nordqvist (ALT) og Nikolaj Villumsen (EL) som spidskandidater.

På SF's landsmøde meldte ingen nye navne sig på banen som EP-kandidater, og foreløbigt må partiet sætte sin lid til, at Margrete Auken stadig har samme vælgertække som i 2014.

4. Afskaffelse af kontanthjælpsloftet er fortsat eneste ultimatum
I Kolding blev man ikke meget klogere på, præcist hvor SF's grønne og røde linjer skal trækkes, hvis et kommende valg giver Socialdemokratiet serveretten til at danne regering.

LA's regeringsfærd har vist, at ultimative krav er svære at håndtere, og klog af skade gjorde SF meget for ikke at kridte stregerne alt for tydeligt op inden et valg.

Et enkelt krav var der dog opbakning til på landsmødet: En rød regering får kun SF som støtteparti, hvis Socialdemokratiet går med til at afskaffe kontanthjælpsloftet.

Hvad angår en mulig regeringsdeltagelse, afhænger SF's position af, om partiet får fremgang ved næste valg. Men uanset om fremgangen bliver stor eller lille, blev det slået fast, at man vil sælge sig selv dyrere end efter valget i 2011.

"Vi kommer aldrig igen til at sige ja til at føre borgerlig økonomisk politik," sagde Pia Olsen Dyhr.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00