For 14 måneder siden fik Nye Borgerlige seks mandater i Folketinget: Her er de nu

Ved folketingsvalget 1. november 2022 fik Nye Borgerlige seks mandater i Folketinget. Siden har to skiftet parti, og en er blevet ekskluderet. Nu har Pernille Vermund meddelt, at partiet bliver nedlagt. Få overblik over, hvordan det er gået for de seks folketingsmedlemmer.

Nye Borgerlige fik seks mandater ved folketingsvalget i 2022. Siden har to af dem meldt sig ind i andre partier og en er blevet løsgænger.
Nye Borgerlige fik seks mandater ved folketingsvalget i 2022. Siden har to af dem meldt sig ind i andre partier og en er blevet løsgænger.Foto: Mads Claus Rasmussen og Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jonas Wiinblad OvergaardSimon Engell Kjøller

Der er gået lidt over 14 måneder siden folketingsvalget 1. november 2022, hvor Nye Borgerlige fik seks mandater.

Siden har partiet mistet tre folketingsmedlemmer, skiftet formand og står nu overfor at blive nedlagt. Få overblik over, hvordan det er gået for de seks folketingsmedlemmer, der blev valgt ind for partiet.

Pernille VermundPernille Vermund

Pernille Vermund stiftede Nye Borgerlige i efteråret 2015 sammen med Peter Seier Christensen. Hun blev første gang valgt til Folketinget i 2019, og ved valget i 2022 fik hun 15.375 personlige stemmer.

Vermund meddelte i januar 2023, at hun ønskede at stoppe som formand og ikke ville genopstille til Folketinget. Men efter Lars Boje blev ekskluderet fra partiet kort tid efter, han var blevet valgt som ny formand, vendte Vermund tilbage på posten.

Pernille Vermund siger 10. januar, at hun vil melde sig ind i et andet borgerligt parti, men at hun ikke taget stilling til hvilket. Hun har i denne folketingsperiode været blandt andet erhvervs- og retsordfører for partiet.

Kim Edberg AndersenKim Edberg Andersen

Kim Edberg Andersen blev valgt til Folketinget i 2022 med 5.218 personlige stemmer. Han har tidligere været medlem af Rebild Byråd, først for Dansk Folkeparti indtil han i 2021 skiftede til Nye Borgerlige.

Han er sammen med Pernille Vermund og Peter Seier Christensen de sidste folketingsmedlemmer af Nye Borgerlige. Han bliver nu løsgænger og har åbnet for at melde sig ind i et nyt borgerligt parti. Edberg er blandt andet medlem af Sundhedsudvalget, Udenrigsudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget.

Læs også

Peter Seier ChristensenPeter Seier Christensen

Peter Seier Christensen blev første gang valgt til Folketinget i 2019. Ved valget i 2022 fik han 2.806 personlige stemmer. Da Pernille Vermund meddelte sin afgang som formand i januar 2023, sagde Seier, at han samtidig ville stoppe som næstformand.

Peter Seier har været sygemeldt med stress siden april. I august 2023 meddelte han, at han har fået konstateret lymfekræft. Han er endnu sygemeldt på ubestemt tid. Peter Seier er EU-ordfører og medlem af Europaudvalget.

Lars Boje MathiesenLars Boje Mathiesen

Lars Boje Mathiesen blev første gang valgt til Folketinget i 2019. Ved valget i 2022 fik han 11.150 personlige stemmer. Da Pernille Vermund i januar 2023 meddelte, at hun stoppede som formand, meldte han sig hurtigt som kandidat til posten. Han blev valgt som formand i februar 2023.

Men formandskabet varede ikke længe. Allerede måneden efter blev den nyvalgte formand ekskluderet af partiets hovedbestyrelse. Det skete, efter han angiveligt havde truet med at forlade partiet, hvis ikke det overførte 350.000 kroner fra partikassen til hans egen konto. Siden da har Lars Boje Mathiesen været løsgænger i Folketinget. Han vil "aldrig acceptere", at "en håndfuld mennesker i en hovedbestyrelse skal afslutte" hans politiske projekt, skrev han på Facebook:

"Der er to muligheder: 1. Jeg forsøger at komme med i et andet parti, hvor der er mulighed og plads til, at jeg kan fortsætte mit arbejde. 2. Jeg starter et nyt parti, som vil blive noget, Danmark ikke har set før," skrev Boje Mathiesen.

Læs også

Mette ThiesenMette Thiesen

Mette Thiesen blev første gang valgt til Folketinget i 2019. Ved folketingsvalget i 2022 fik hun 4.357 personlige stemmer. Men mandatet blev ikke hos Nye Borgerlige i lang tid. Allerede efter en uge valgte hun at forlade Nye Borgerlige.

Beslutningen skete efter intern uro i partiet, hvor Mette Thiesens kæreste havde truet en ansat i Nye Borgerlige og været voldelig over for den ansatte til Nye Borgerliges valgfest 1. november 2022. Hun valgte i februar 2023 at melde sig ind i Dansk Folkeparti, hvor hun i dag blandt andet er sundheds- og børneordfører og næstformand for folketingsgruppen.

Mikkel BjørnMikkel Bjørn

Mikkel Bjørn blev valgt til Folketinget 1. november 2022. Men i januar 2023 meldte han sig ud Nye Borgerlige og ind i Dansk Folkeparti efter Lars Boje Mathiesen meldte sig på banen som ny formand for partiet, da han ikke kunne "se sig selv i partiet under Lars Bojes ledelse – hans øvrige evner og kompetencer til trods". I dag er han blandt andet DF's kultur- og indenrigsordfører og formand for Indfødsretsudvalget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Vermund

MF (LA), fhv. formand og stifter, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)

Peter Seier Christensen

MF (NB)
kemiingeniør, ph.d. (DTU 1994)

Kim Edberg Andersen

MF (DD), regionsrådsmedlem (DD), Region Nordjylland
BA i politik og administration (Aalborg Uni. 2012)

0:000:00