Forsigtig optimisme i regeringsforhandlinger

ANALYSE: Knivene er foreløbig blevet holdt i skuffen under forhandlingerne om det politiske grundlag for en ny regering. Men Mette Frederiksen har også valgt at starte på en helt anden måde end i 2011.

Morten Østergaard (R) og Sofie Carsten Nielsen (R) gik til stålet i valgkampen, men også Radikale&nbsp;anlægger nu en optimistisk tone i regeringsforhandlingerne.&nbsp;&nbsp;<br>
Morten Østergaard (R) og Sofie Carsten Nielsen (R) gik til stålet i valgkampen, men også Radikale anlægger nu en optimistisk tone i regeringsforhandlingerne.  
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Det skal ikke være en gentagelse af Det Sorte Tårn.

Det er der almindelig enighed om blandt de fire partier, der i disse dage forhandler om betingelserne for dannelsen af en ny regering under Mette Frederiksens (S) ledelse.

Selve forhandlingsforløbet er derfor tilrettelagt ganske anderledes end i 2011, hvor Socialdemokratiet og SF blevet tromlet af den radikale leder, Margrethe Vestager.

Dengang startede man med at diskutere udlændingepolitik, som indeholdt den største uenighed. Det gav god mening i en situation, hvor de tre partier gik efter at gå i regering sammen. Men det er som bekendt ikke socialdemokraternes mål denne gang, tværtimod.

Denne gang er Enhedslisten, SF, Radikale og Socialdemokratiet begyndt med de områder, hvor de er tættest på hinanden. Det er emner som klima og minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Klima var valgets dominerende tema, og her kræver El, SF og R en bindende klimalov og 70 procents reduktion af CO2-udledning i 2030. S har kun lagt op til en reduktion på 60 procent, men har signaleret forhandlingsvilje.

Tårnets lange skygger
Forhandlingerne kørte lørdag og søndag, mens der mandag var pause. Indtil videre er der en vis optimisme blandt parterne. De skarpe fronter fra valgkampen er blødt op, og stemningen i forhandlingslokalet beskrives som ganske god.

En anden forskel til 2011 er, at forhandlingerne denne gang føres langt mere åbent. Det sker ikke et afsides sted i et hemmeligt tårn, hvor der bag facaden lækkes til medierne. Denne gang holdes der pressebriefinger i fuld åbenhed.

På overfladen ligner situationen ellers 2011. Der er blevet gået til stålet i den foregående valgperiode, og det numeriske styrkeforhold mellem de fire partier minder meget om dengang.

Men i 2011 var der gået ti år, siden socialdemokraterne havde været i regering, og S-politikerne var for alvor blevet sultne. For SF var det ligefrem et mål i sig selv at komme i regering for første gang. Det gjorde det muligt for Vestager at presse citronen til det yderste.

Denne gang er S-ledelsen mere stålsat og ser forløbet i et længere perspektiv. Det er mindst lige så vigtigt for socialdemokraterne at føre en politik, så vælgerne også har lyst til at genvælge dem næste gang. I modsætning til, hvad der overgik Thorning.

Heller ikke Radikale ønsker Det Sorte Tårn genopført. Ganske vist triumferede partiet dengang, men tårnets skygger blev lange og forpestede forholdet til S. Og som sagerne står, har Radikale ikke noget alternativ til højre.

Læs også

Klima er nøglen
Forhandlingerne foregår særskilt mellem S og hver af de tre potentielle støttepartier. Det kan give S en forhandlingsteknisk fordel, men også R kan have en interesse i den model.

For når det handler om den økonomiske politik, har Radikale absolut ingen interesse i at have SF og Enhedslisten med i rummet, når kravene præsenteres for S. Chancen formindskes drastisk for at få indrømmelser i forhold til mere udenlandsk arbejdskraft – som er et af de centrale radikale krav – når SF og EL er i rummet.

Intet som helst er afgjort endnu, og der er fortsat massive uenigheder, når det gælder udlændinge og økonomisk politik. Men for hver dag, der går med forhandlinger i positiv stemning, bliver det vanskeligere at tage et brud.
Det gør det især, hvis Mette Frederiksen giver markante indrømmelser i klimapolitikken.

Klima var valgets tale, og det er her, socialdemokraterne bedst kan holde til at give indrømmelser. Det er samtidig det sted, hvor de tre andre partier dårligst kan tillade sig at sige nej.

Kommer der et tilbud på bordet med en langt mere ambitiøs klimapolitik, bliver det en krævende pædagogisk opgave for støttepartierne at forklare, hvorfor man hindrer en mere grøn regering i at komme til magten.

Forhandlingerne fortsætter tirsdag, hvor forhandlingerne om udlændingeområdet starter. Det er her, de mest sprængfarlige uenigheder ligger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00