
Den forhenværende formand for Kristendemokraterne Isabella Arendt skal være familiepolitisk rådgiver i Tænketanken Prospekt.
Det skriver tænketanken i en pressemeddelelse.
"Familiepolitikken er det første, vi møder om morgenen, når børn skal afleveres, det fylder, når vi pendler fra arbejde og det er afgørende for vores valg om at tage på ferie, købe hus eller være frivillige i foreningslivet. Familiepolitik er alle steder i vores hverdag og det er på tide, det får tilsvarende politisk fokus, så familierne får den frihed, de fortjener," siger hun.
Isabella Arendt blev konstitueret formand for Kristendemokraterne under valgkampen i 2019 og blev senere på året officielt valgt som formand for partiet.
Den post bestred hun indtil 2022, hvor hun skiftede til Konservative og stillede op til Folketinget. Det lykkedes dog ikke for Isabella Arendt at komme ind.
Til daglig arbejder den nye rådgiver som public affairs-seniorrådgiver i Landbrug og Fødevarer.
Christian Egander Skov, programleder for medborgerskab og samfundspolitik i Tænketanken Prospekt, siger:
"Isabella Arendt er en stærk værdikriger i familiepolitikken, og med de danske familier, der er under et markant pres fra alle sider, er det afgørende, at vi får sat fokus på familiernes vilkår."
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"











































