Kenneth Thue Nielsen: Venstre drillede i meningsmålingerne

KOMMENTAR: Meningsmålingsinstitutterne leverede hæderligt håndværk i forbindelse med europaparlamentsvalget. Institutterne formåede igen at ramme partiernes tilslutning på fornuftig vis, men Venstres fremgang havde ingen forudset, skriver Kenneth Thue Nielsen.

Meningsmålingsinstitutterne havde svært ved at vurdere Venstres opbakning til europaparlamentsvalget. Det bør give anledning til eftertanke, skriver Kenneth Thue Nielsen.
Meningsmålingsinstitutterne havde svært ved at vurdere Venstres opbakning til europaparlamentsvalget. Det bør give anledning til eftertanke, skriver Kenneth Thue Nielsen.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Kenneth Thue Nielsen

Valget til Europa-Parlamentet bød på meget store ændringer i tilslutningen til de ti opstillede partier.

Dansk Folkeparti nedsmeltede og gik 15,9 procentpoint tilbage. Lægger vi stemmetabene fra Liberal Alliance og Konservative oveni, gik partierne i blå blok 19,5 procentpoint tilbage. Venstre fik en flot fremgang på 6,8 procentpoint og partiets bedste EP-valg nogensinde.

Samlet set gik partierne i blå blok tilbage med 12,7 procentpoint. Denne tilbagegang blev fordelt på blandt andet to nyopstillede partier (Enhedslisten og Alternativet) samt på de øvrige partier i den røde blok. Og alligevel var målinger og exitpolls præget af hæderligt håndværk

Dansk Folkepartis fald var ventet
Ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 fik Dansk Folkeparti hele 26,6 procent af stemmerne. Efter en valgperiode med drilske sager og personfnidder stod det åbenbart, at partiet ville gå tilbage ved valget.

Denne systematiske undervurdering af Venstre bør give anledning til eftertanke hos institutterne, som bør bruge ressourcer på at finde en fornuftig forklaring. 

Kenneth Thue Nielsen
Analyseekspert

Tabellen i bunden af indlægget viser, at målingerne i dagene op til valget spåede en markant tilbagegang til Dansk Folkeparti – om ikke helt stor som valgresultatet.

Tabellen viser også, at Megafons exitpoll spåede en tilslutning til DF på 14,2 procent mens Epinion spåede 11,8 procent. Valgresultatet gav partiet 10,7 procent af stemmerne, og Epinion ramte således det endelige resultat ganske flot.

Faldende fejlprocenter
Yderst i tabellen ses så såkaldte fejlprocenter for hver af målingerne. Og under tabellen ses forklaringen på, hvordan fejlprocenterne beregnes. Tabellen viser, at fejlprocenterne falder, jo tættere vi kommer på den endelige valgdato.

Tabellen viser også, at exitpolls – som bygger på svar fra vælgere, der har stemt – indfanger det endelige valgresultat bedre end egentlige meningsmålinger. Sådan skulle det også gerne være.

Venstre drillede
På ét punkt ramte både Epinion og Megafon uden for skiven: Partiet Venstre var undervurderet med omkring 3 procentpoint hos begge institutter. Og ser vi på de meningsmålinger, der blev offentliggjort i ugen op til europarlamentsvalget er billedet præcist det samme.

Denne systematiske undervurdering af Venstre bør give anledning til eftertanke hos institutterne, som bør bruge ressourcer på at finde en fornuftig forklaring. Jeg ville starte med at undersøge, om den markante tilslutning, som Venstres Søren Gade fik i Jylland, kunne være en medvirkende årsag. 

Bedste exitpoll
Ved folketingsvalget i 2015 leverede Epinion den bedste exitpoll med en fejlprocent på 3,3[i]. Institutternes fejlprocenter var større ved europarlamentsvalget, og kun to institutter vovede at offentliggøre exitpolls. Med et europaparlamentsvalg midt i en valgkamp til Folketinget var vilkårene vanskelige. For hvordan sikrer institutterne, at vælgerne reelt svarer på det, de bliver spurgt om, midt i en dobbelt valgkamp? Den opgave løste de ganske fornuftigt.

DR’s exitpoll fra Epinion blev aftenens bedste med en samlet fejlprocent på 4,1. Epinion ramte flot på otte ud af ti partier, men tilslutningen til både Socialdemokratiet og Venstre burde have været bedre ramt. Den 5. juni skal institutterne igen til eksamen. (Artiklen fortsætter under grafen)

 


Note: Fejlprocenterne er beregnet som ”kvadratroden af summen af alle de kvadrerede afstande mellem målinger og valgresultat”. Eksempelvis spåede Epinion, at SF ville få en tilslutning på 13 procent, mens valget viste, at SF fik 13,2 procent af stemmerne. Her beregnes afstanden således som (13-13,2)2. Dette gøres for alle partier, hvorefter tallene lægges sammen. Og til sidst tager vi kvadratroden af det samlede tal. Det endelige tal er et udtryk for, hvor mange procent der skal flyttes rundt i en meningsmåling, før vi rammer valgresultatet.
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00