Lars BarfoedLars Barfoed melder sig ind i Moderaterne

Det bliver en ny partiorganisation, som Lars Barfoed frem over skal betale medlemskontingent til. Den tidligere justitsminister har nemlig meldt sig ind i Moderaterne efter sit exit fra Konservative.
Det skriver Berlingske.
Den tidligere konservative formand forlod tidligere på måneden partiet efter utilfredshed med den konservative ledelse på Frederiksberg, hvor Barfoeds hustru, Helle Sjelle, sidder i kommunalbestyrelsen. Helle Sjelle meldte sig i den forbindelse også ud af det parti, som hun tidligere har siddet i Folketinget for.
I interviewet med Berlingske udtrykker den tidligere formand uenighed med efterfølgeren Søren Pape Poulsens linje over for det brede regeringssamarbejde.
Lars Barfoed var formand for Konservative i perioden fra 2011 til 2014 og medlem af Folketinget for partiet i 14 år. Han nåede i sin aktive politiske karriere på Christiansborg at bestride poster som justits- og transportminister samt som vicestatsminister.
Siden sit exit fra Christiansborg har Lars Barfoed arbejdet med politisk interessevaretagelse og senest som selvstændig i eget hus. Han er desuden også formand for Fiskerikommissionen, Foreningen Norden og Danmarks Underholdningsorkester.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog





































