Magtforsker: Kan man købe sig til politisk indflydelse i Danmark?

Demokratisk akilleshæl

Reglerne om private donationer til politiske partier er en akilleshæl i det danske demokrati. De er faktisk så sløje, at vi med jævne mellemrum får kritik for dem af Europarådets anti-korruptionsenhed, Greco.

Ifølge reglerne skal man oplyse, hvem man er, hvis man vil donere over cirka 23.000 kroner til et parti. Men, men, men… det kan man snildt komme omkring.

Man kan eksempelvis dele sin donation op i mindre portioner og på den måde holde sig under 23.000 kroner og være anonym. "Britt Bager"-finten er opkaldt efter den tidligere venstrepolitiker af samme navn, som i 2015 benyttede sig af netop den taktik.

Du skal ikke have mere indflydelse, fordi du er rødhåret, god til at køre racercykel eller er meget rig.

Sarah Steinitz
Forfatter og magtforsker

Man kan også melde sig ind i en af de erhvervsklubber, som er spiret frem over de senere år. Her kan man både være anonym og skjule størrelsen på sine donationer.

Lad os nu sige, at Moderaterne og Venstre lykkedes med at indføre et forbud mod udenlandske donationer, og Elon Musk eller måske gæve folk fra Rusland gerne ville støtte, ja, det kunne være Borgernes Parti.

Rusland har tidligere støttet højrefløjspartier i Europa, og Lars Boje Mathiesen (BP) har for nylig inviteret Musk til at støtte sit nye parti.

Foruden Britt Bager-finten og erhvervsklubber, ville de udenlandske aktører også kunne komme uden om lovgivningen ved at lade støtten glide gennem danske virksomheder. Mon ikke, at Elon Musk ville kunne finde nummeret til Tesla Motors Danmark og overtale dem til at sende nogle penge videre?

Vil man forbyde udenlandske donationer, må man gøre op med reglerne, som de er i dag. Og hvorfor så ikke lave den helt store forårsrengøring og få styr på demokratiets støvede hjørner i det hele taget?

Ukendt gevinst

Det mest enkle og demokratiske ville være at droppe private donationer helt.

Grundtanken i vores demokrati er én person, én stemme – og det er ikke meningen, at du skal have mere indflydelse, fordi du er rødhåret, god til at køre racercykel eller er meget rig.

I dag ved vi reelt ikke, hvad man får ud at sende store pengebeløb til politiske partier.

Har partiet større chance for at fange stemmer i en valgkamp? I hvilken grad kan man efterfølgende få indflydelse på den førte politik? Er det eksempelvis lettere at få et møde med en minister eller at komme ind i et råd, udvalg eller lignende, hvis man har doneret penge til vedkommendes parti?

Båt! Det ved vi ikke, for såvel pengestrømme som afsendere er i høj grad mørkelagt. Vi har heller ikke noget lobbyregister i Danmark, hvor man kan følge med i, hvilke lobbyister der kommer på besøg hos ministrene.

Endelig har vi ingen samlet database, hvor man kan slå op og se, hvem der sidder med i statens råd og udvalg. Det fremgår på må og få på ministeriernes hjemmesider. Og nogle gange fremgår det ikke.

Men det vi kan se, er, at flere af de donorer, der vælger at stå frem ved navn, donerer år efter år. Det skulle være mærkeligt, hvis de slet ikke synes, at de får noget ud af de penge, de sender. Hvorfor skulle de ellers blive ved?

Ryst posen

Det mest demokratiske vil altså være at droppe de private donationer helt og på den måde sikre, at man ikke kan købe sig til politisk indflydelse.

Hvorfor skulle donorer fortsætte pengestrømmen, hvis de ikke fik noget ud af det?

Sarah Steinitz
Forfatter og magtforsker

Men det er de fleste danske partier ikke indstillet på, fordi de netop selv nyder godt af donationerne.

Så hvad kan vi ellers gøre? Ryste posen og tænke i nye løsninger. Vi kunne for eksempel:

• Sætte et max beløb, som man må donere.
• Gøre det forbudt at være anonym, også selvom man donerer via en erhvervsklub.
• Beskatte store donationer med eksempelvis 50 procent, som kunne blive delt ud til de øvrige partier, sådan at alle får glæde af donationer i nogen grad.
• Reservere en pulje af private donationer, som kunne gå til nye, opstillingsberettigede partier, der forsøger at etablere sig.

Man kan forestille sig rigtig mange modeller, der vil være mere demokratiske og gennemsigtige, end dem vi har i dag.

Det er på tide at sikre, at man ikke kan købe sig til politisk indflydelse i Danmark, hverken hvis man er tech-oligark, russisk oligark, skatteforskrækket borger i Schweiz – eller for den slags skyld en rig virksomhed eller privatperson i Danmark.

Tilliden til politikere er i forvejen meget lav. Skjulte pengestrømme og hemmelige afsendere hjælper ikke på den sag.

For hvad er det, vi ikke må se?