Holstein: Nu går fronten mellem V og DF

I samme sekund truslen mod regeringens liv var afværget, skiftede statsministeren fokus.

Mens irritationen over Liberal Alliances amatøragtige optræden har kendetegnet V og K under krisen, tegnede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu prompte fronten op over for støttepartiet Dansk Folkeparti. Et klart vidnesbyrd om den armlægning, der venter efter nytår.

Løkkes kritik af Dansk Folkeparti på pressemødet tirsdag aften var også et taktisk greb for at kitte den samspilsramte regering sammen. Ligesom finansminister Kristian Jensens (V) overstrømmede ros til LA-leder Anders Samuelsen var det. Det gjorde Samuelsens seneste nødlanding fra trætoppen en anelse blødere. Men der var mere i Venstres udmeldinger end ren taktik.

DF's sammenkædning
Statsministeren kritiserede DF for at sammenkæde en skattereform med asylpolitik. Men den type sammenkædninger har DF brugt lige siden 2002. Løkke selv havde intet imod dealen i 2011, hvor DF solgte efterlønnen for en symbolsk grænsekontrol.

Det nye er dels, at Dansk Folkeparti i hvert fald siden valget i 2015 har været forbeholden over for den slags handler. Nu giver man ikke længere hvilken som helst fordelingspolitisk indrømmelse i bytte for udlændingestramninger.

Når det gælder en skattereform, ser DF en direkte sammenhæng mellem de årlige ekstra milliardudgifter til ikke-vestlige indvandrere på 33 mia. kr. og det økonomiske råderum til brug for skattelettelser. Et tema, Thulesen igen tog frem i sit seneste ugebrev.

Dels har karakteren af DF's krav på udlændingeområdet denne gang været ny. Kravene havde i udgangspunktet en form, der var uantagelige for Løkke. DF's udspil om, at asylansøgere på midlertidigt ophold skulle forhindres i at arbejde, mens børnene ikke måtte gå i almindelige danske skoler, lå milevidt fra Løkkes position.

For yderliggående
Venstres formand ønsker integration af alle flygtninge fra første dag, og DF's forslag var i direkte konflikt med trepartsaftalen med LO og DA. På det punkt var DF's tilgang for yderliggående for regeringen – og givetvis også for størstedelen af befolkningen.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl modererede da også hurtigt positionen og fraveg kravet om, at denne gruppe flygtninge ikke måtte arbejde. Nu er kravet i stedet, at arbejde, skolegang og social tilknytning ikke må være elementer, der forhindrer hjemsendelse, når der bliver fred i hjemlandet.

Der er så her, det bliver tricky, og hvor regeringen og DF har god brug for nogle ekstra uger. For spørgsmålet om tilknytning er nævnt i udlændingelovens § 26 – og blandt eksperterne hersker der usikkerhed om, hvor meget der her kan ændres på nationalt plan og hvor meget, der er konventionsbundet.

Kompromisvillig Samuelsen
På det punkt er det ikke LA og DF, der står hårdt over for hinanden. Allerede som radikalt folketingsmedlem erklærede Anders Samuelsen konventionerne for forældede, og LA-lederen vil ikke stille sig på bagbenene, hvis Thulesen her får, hvad han kræver. Bare modydelsen falder i form af Samuelsens med længsel ventede skattereform.

Derimod kan centrale dele af Venstre ikke leve med noget, der er konventionsstridigt. Venstre kan måske leve med en såkaldt procesrisiko, altså noget der kan være på kanten af konventionerne og som måske/måske ikke kan føre til en tabt sag ved Menneskerettighedsdomstolen. Men det er her, at forhandlingerne i januar kan blive rigtigt svære.

Mellem Merkel og Thulesen
Hvis regeringen og DF ikke kan enes om indholdet i et paradigmeskift i forhold til de flygtninge, der allerede er kommet til landet, findes der en anden landingsbane for et forlig. Nemlig i forhold til de grupper af flygtninge, der fremover kommer til landet.

Her ønsker DF, at asylansøgere afvises ved grænsen, hvis de kommer fra et andet sikkert land. Tyskland, Sverige og Polen, ja faktisk alle Danmarks nabolande, defineres som sikre lande.

En sådan opstramning vil ikke være konventionsstridig. Men den vil ikke få Løkkes aktier til at stige i kanslerkontoret i Berlin.

Det er nogle af de svære valg, statsministeren kan bruge den sikkert hårdt tiltrængte juleferie til at overveje. Som hidtil er et forlig på asylområdet nøglen til at få ro i blå blok. Uenighederne på skat er isoleret set ikke større, end at de kan overvindes.

De politisk interesserede kommer heller ikke til at kede sig i 2018, hvor der fra starten er sikret masser af drama. Men der er rigtigt gode odds for, at det efter sværdslagene ender med et blåt forlig om både skat og udlændinge.