Folkesocialisterne står i en besværlig men “skidesjov” position: "Det er noget bøvl at være SF'er"

Lizette Risgaard henvendte sig direkte til sin forgænger på talerstolen, formand Pia Olsen Dyhr.

"Hvordan var det nu, du sagde det for et øjeblik siden? Ord og handling skal gerne følges ad." 

At SF nøjedes med at kritisere regeringens bededagspolitik i et brev sammen med resten af oppositionen var ikke nok for fagbossen. Man burde have krævet en folkeafstemning.  

"Jeg må konstatere, at det blev ved det brev," erklærede Risgaard tørt i en hel stille sal. 

Vi kan hverken bare løfte fanen, som man gør i Enhedslisten, eller kun være pragmatikere som socialdemokraterne

Karsten Hønge
SF

Her blev SF'erne mindet om, hvor svært det bliver at navigere de kommende år – gode meningsmålinger eller ej.

Det skal være som "konstruktiv opposition", som partiet selv formulerer det. En tilgang, hvor man både er højlydt i sin kritik, men aldrig så meget, at man spiller sig for langt væk fra indflydelsen og håbet om SF-ministre. Og altså en tilgang, der har kostet kritik i bededagssagen.

Som SF-profilen Karsten Hønge konstaterede over for Altinget umiddelbart efter Lizette Risgaards bemærkning:

"Det er noget bøvl at være SF'er."

"Vi er pragmatikere – samtidig med at vi er et ideologisk, venstreorienteret parti med stærke idealer. Det er en udfordring at være de to ting samtidig. Vi kan hverken bare løfte fanen, som man gør i Enhedslisten, eller kun være pragmatikere som socialdemokraterne," tilføjede han. 

Røde bukser

Inden FH-bossen fik bragt salen til tavshed, havde Pia Olsen Dyhr indledt landsmødet i selvsikker stil.

I et postkasserødt fløjlssæt begyndte "verdens bedste formand" med at opliste partiets politiske sejre de seneste år.

"Vi gjorde en reel forskel. For de mindste. For de ældste. For klimaet. Naturen."

Hendes tale kredsede dog mest om sikkerhedspolitikken – om Putins forbrydelser, SF's rødder i modstandsbevægelsen og andre argumenter for højere forsvarsudgifter.

Men baglandets applauser var allerkraftigst, da formanden sendte skyts mod midterregeringen.

Hun langede ud mod regeringens "enorme skattelettelser for milliarder kroner til de mest velstillede" og forsikrede baglandet om, at man ikke vil fjerne seniorpension eller hjælpen til børnefamilier, og hverken vil gå på kompromis med klimapolitikken eller frede landbruget.  

Om vi er en blød, hård, kritisk eller konstruktiv opposition, det er ikke nødvendigt at definere her. Vi er en opposition.

Stina Egedius Miller
Formand, SF Gribskov

"Hvis nogen har været i tvivl om, hvem der har de røde bukser på i forholdet mellem SF og S," sagde hun og greb om sine røde bukser:

"Så er de det vist ikke længere."  

Hun lagde samtidig strategien tydeligt frem. Hun skal ikke "kritisere regeringen fra morgen til aften" eller "skrue oppositionsrollens besnærende frihed op på max", som hun udtrykte det på scenen.

Pia Olsen Dyhr og SF vil være en konstruktiv opposition.

"Jeg kunne surfe rundt på den helt store ideologiske bølge. Men ved I hvad … Jeg tror ikke på det. Jeg tror, tiden er løbet fra det," sagde hun.

Hård, blød, kritisk eller konstruktiv

Pia Olsen Dyhr ønske om at være "konstruktiv opposition" fyldte på scenen i Kolding.

Partiets ledelse søgte medlemmernes opbakning til at få formuleringen skrevet ind i den årlige udtaletekst fra landsmødet, som partiet diskuterede ivrigt både lørdag og søndag.

SF'ere fra Gribskov ønskede formuleringen fjernet.

Som lokalbestyrelsens næstformand, Stina Egedius Miller, forklarede det:

"Om vi er en blød, hård, kritisk eller konstruktiv opposition er ikke nødvendigt at definere her. Vi er en opposition." 

Hvor konstruktiv, man skal være over for regeringen, ser Stina Egedius Miller som noget, "der kan være svært at blive enige om". 

"Det er altid et dilemma, at vi gerne vil kunne samarbejde med nogle andre i fremtiden og samtidig ikke bare lukke øjnene for, hvad vi synes er det væsentlige," sagde hun til Altinget. 

Pia Olsen Dyhr var dog ikke enig. "Konstruktiv" skulle blive i landsmødeudtaleteksten. 

"Jeg synes, det ville være ærgerligt at fjerne, fordi selvfølgelig vil vi være oppositionsparti, og vi vil vælte regeringen, hvis vi kan komme til det."

"Samtidig skal vi gribe alle de muligheder, der er, for at lave politik, hvis regeringen rækker ud, og vi er enige. Det vil jo lidt forsvinde, hvis det konstruktive ryger," sagde hun til Altinget, der fangede hende i en pause.

Er det her er et udtryk for en frygt i baglandet for, om man lægger sig for tæt op ad Socialdemokratiet? 

"Nej, jeg tror, at det er et udtryk for forskellige måder at definere oppositionens rolle på."

"Det er SF classic"

SF's største stemmesluger, Jacob Mark, brugte timerne til landsmødet foran salen, hvor han solgte selvbiografier, signeringer og selfies til de fremmødte partisoldater. 

Han mener, det er "et grundvilkår" for SF, at de fra tid til anden står i situationer, hvor de skal forsvare sig fra Enhedslistens skyts, ligesom Karsten Hønge måtte på Folketingets talerstol, da store bededag blev afskaffet. 

Men når Enhedslisten bliver mere ultimative og mindre kompromisvillige, tydeliggør det kun forskellen på SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet, lyder analysen.

"Vi skal give regeringen alle de tæsk, vi kan, når de træffer beslutninger om for eksempel topskattelettelser, men også være med i alle de aftaler, hvor vi kan få politik igennem. Det er SF classic."

Det er netop det, der har så god appel til vælgerne for tiden, mener Jacob Mark.

"Jeg tror ikke på, at de helt almindelige centrumvenstre-vælgere vil have det fuldstændigt rene standpunkt, hvor man siger alt det rigtige, uden at få noget politik igennem. Hvis man vil forandre noget, må man søge magten. Det, tror jeg, også er det, SF'erne vil." 

Partiets ideologiske kompas 

Bestyrelsesmedlemmerne fra Gribskov, Stina Egedius Miller og Kirsten Rolfsager, var langt hen ad vejen enige med partiledelsens linje.  

Da det demokratisk valgte redaktionsudvalg anbefalede, at "konstruktiv" bestod, accepterede SF Gribskov det også uden yderligere krav.

Men på spørgsmålet om store bededag var opbakningen til partilinjen knap så udtalt. 

"Det var nu engang retningen, men selvfølgelig kan man være i tvivl," siger Kirsten Rolfsager. 

To borde derfra sad de delegerede fra Østjyllands storkreds. Jørgen Brodersen, som er suppleant til bestyrelsen i SF Aarhus, stod bag et andet ændringsforslag til landsmødeudtalelsen. 

Aarhus-afdelingen forslog at skrive ind, at SF vil stemme for en folkeafstemning til hver en tid, hvis regeringen går imod den danske model. 

"Pragmatismen må aldrig komme til at skygge for et partis ideologiske kompas," lød argumentet.

Jørgen Brodersen var ligesom Lizette Risgaard svært skuffet over, at SF ikke stemte for en folkeafstemning. Og for ham kunne salens akavede tavshed under Risgaards stikpille kun tolkes på én måde: 

"Der er rigtig mange, der har det rigtig dårligt med, at vi ikke gik hele vejen."  

Jeg tror ikke på, at de helt almindelige centrum-venstre-vælgere vil have det fuldstændigt rene standpunkt, hvor man siger alt det rigtige, uden at få noget politik igennem.

Jacob Mark
SF

Det var "tom retorik". Samtidig mener Jørgen Brodersen, at man skal søge samarbejdet, når det giver mening – så længe det ikke er et indgreb i den danske model. 

Om Pia Olsen Dyhr skal søge samarbejdet med regeringen eller i stedet styrke den rød-grønne opposition, var ikke et nemt spørgsmål for Aarhus-SF'eren. 

Efter en lang tænkepause sagde Jørgen Brodersen:

"Vi bliver jo nødt til at få et samarbejde med Socialdemokratiet igen på et tidspunkt, hvis vi skal danne en regering. Det er min bedste overbevisning."  

Revner Pias bukser?

Østjydernes ændringsforslag blev også nedstemt. Det gjaldt i øvrigt alle ændringsforslag, der var til afstemning.

"Sådan er det ikke altid," forklarede en SF'er fra folketingsgruppen, "men sådan er det, når det går godt for partiet." 

Men gode meningsmålinger er ikke nok, så længe SVM-regeringen stadigvæk har sit eget et flertal. Der er selv den mest konstruktive udgave af SF ikke er nogen garanti for mere end små aftryk i stedet for ingen aftryk på politikken. 

Til gengæld er der nærmest garanti for rød kritik af de pragmatiske socialister, så snart muligheden byder sig

Alligevel tror Jakob Mark på, at partiet kan have ét ben i bevægelsen og ét ben i forhandlingsrummet, uden at Pia Olsen Dyhrs røde bukser revner.

"Man kan godt se det som en svær position. Men det er også en skidesjov position."