Esben Lunde LarsenTidligere minister stopper som direktør og skal studere i Israel

For knap fire år siden stoppede Esben Lunde Larsen som miljø- og fødevareminister for at flytte til Washington. Her startede han i en stilling som fellow i den grønne tænketank World Ressources Institute.
Sidste år tog han et trin op ad rangstigen og blev direktør for tro og bæredygtighed i tænketanken. Men nu forlader han posten, da han skal studere i Israel fra begyndelsen af det nye år. Det oplyser han på LinkedIn.
"I 1999 var jeg en ung frivillig i Israel. Lige siden da har jeg ønsket at flytte tilbage og bo der igen på fuld tid og udforske landet endnu mere," skriver han.
I Israel skal han læse en masteruddannelse i Bibelen, og samtidig skal han lære moderne hebraisk. Esben Lunde Larsen har en kandidat og en ph.d. i teologi fra Københavns Universitet.
I 2011 blev Esben Lunde Larsen valgt til Folketinget for Venstre. I perioden 2015 til 2016 var han uddannelses- og forskningsminister. Efterfølgende blev han miljø- og fødevareminister frem til 2018.
Esben Lunde Larsen fratræder sin stilling som direktør i World Ressources Institute ved udgangen af oktober.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang










































