Udsigt til historisk bredt forlig om udligning

ANALYSE: En aftale om kommunal udligning ser ud til at være på trapperne. Ud over flere penge til landets kommuner kan det blive første gang i nyere tid, at S og V står sammen om en reform af udligningssystemet.

Socialdemokratiet og Venstre kan i en meget nær fremtid komme til at præsentere deres første fælles udligningsaftale i årtier. 
Socialdemokratiet og Venstre kan i en meget nær fremtid komme til at præsentere deres første fælles udligningsaftale i årtier. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Efter en relativ hurtig slutspurt ser forhandlingerne om den kommunale udligningsordning nu ud til at være tæt på mål. For denne gang.

Søndag aften var regeringen og Venstre ifølge Altinget og flere andre mediers oplysninger tæt på enige om, hvordan det godt 60 milliarder kroner store statslige bloktilskud til kommunerne skal fordeles de kommende år.

Det ligner konturerne af en aftale, hvor også Radikale er med, og hvor i hvert fald Dansk Folkeparti og SF får mulighed for at byde ind.

Flere kilder nævner tirsdag som en sandsynlig dag for en præsentation. Men aftalens konkrete indhold er det sparsomt med oplysninger om.

Ifølge Altingets informationer står kommunerne til at få over en milliard kroner ekstra. Holder det stik, så er det mere end den halve milliard, der lå i regeringens udspil fra januar og i tråd med krav fra Venstre og Radikale om at få lagt yderligere en milliard oven i.

Hvis der alene er tale om ekstra finansiering til kommunerne og ikke et løft af deres serviceramme, så kan det gøres uden at trække på det finanspolitiske råderum.

Københavns Kommune står til at miste et trecifret millionbeløb. Men med flere penge vil der generelt bliver færre kommuner, som skal afgive større beløb end i regeringens udspil.

Aftale mellem arvefjender
Det betyder også, at konservative kommuner ifølge Altingets oplysninger samlet set kan komme til at slippe billigere. 

Venstre fik allerede tidligere i forhandlingsforløbet indfriet et andet hovedkrav, nemlig en halvering af den såkaldte udlændingeudligningsordning. Det betyder, at ikke mindst en række Vestegnskommuner får betydeligt "mindre mere" end med regeringens udspil.

Hertil kommer, at det særlige ekstraordinære finansieringstilskud er i spil til at blive gjort permanent. Siden 2013 har kommunerne år efter år forhandlet det ekstra tilskud på mellem 3 og 3,5 milliarder kroner hjem ved økonomiforhandlinger med skiftende regeringer.

Igen en øvelse, der vil kunne gennemføres uden at trække på råderummet, da der er tale om en ren finansiel forskydning fra stat til kommuner.

Selv om det kommer til at flyve med tal, når regeringen og aftalepartierne kan præsentere en aftale, så er beløbene ikke det mest bemærkelsesværdige.

Det vil det til gengæld være, hvis eller når en socialdemokratisk regering præsenterer en større reform af den kommunale udligning sammen med arvefjenden i det kommunale Danmark, Venstre.

Smalle flertal er normen
Det er muligt, at der kan findes tidligere eksempler på så brede flertal gennem et større detektivarbejde i Folketingets arkiver med nedslag i 1984 og en gennemgang af flertalskonstellationerne bag 1970'ernes store byrdefordelingsreformer.

Men i hvert fald siden Poul Nyrup Rasmussen (S) overtog regeringsmagten i begyndelsen af 1990’erne, er udligningsreformer blevet gennemført af mere smalle flertal.

I 1996 gennemførte regeringspartierne Socialdemokratiet, Radikale og CentrumDemokraterne en reform sammen med SF og Enhedslisten.

I 2005 vedtog VK-regeringen en finansieringsreform sammen med Dansk Folkeparti og Radikale i forbindelse med strukturreformen. Og i 2012 var det Radikales formand, Margrethe Vestager, der som økonomi- og indenrigsminister sikrede SRSF-regeringen flertal for en udligningsreform med Enhedslisten.

S-udspil mere vidtgåend end VLAK
At det denne gang ser ud til at ende med et forlig mellem de to store borgmesterpartier, skyldes flere forhold.

For det første er der i begge partiers kommunale bagland et udpræget ønske om en reform, som trækker penge fra vækstkommuner i særligt hovedstadsområdet til kommuner længere fra de store byer. Samme behov ser et bredt flertal af partier på Christiansborg.

Hertil kommer, at Socialdemokratiet med sit udspil ikke bare lægger sig tæt op ad de toner, Venstre selv slog an, da VLAK-regeringen i 2018 forsøgte at reformere udligningsordningen. Og fejlede.

Socialdemokratiet går flere skridt længere i samme retning ved helt at nedlægge den såkaldte hovedstadsudligning – noget, som også Radikale havde meldt sig parat til allerede i god tid, inden S-regeringen kom med sit udspil.

Læs også

Kommune-lobbyister vender tilbage
Den manøvre bidrager til, at regeringens udspil flyttede flere penge fra hovedstaden og ud i landet, end VLAK-regeringen lagde op til i selv sin mest offensive model.

Oven i det hele kommer, at det ved at tilføre flere penge til kommunerne bliver muligt at begrænse de skattestigninger, som nogle kommuner kan komme til gennemføre, når de skal aflevere flere penge til udligningen. En høj prioritet for Venstre.

Så selv om det ender med at blive et ekstraordinært flertal, der denne gang reformerer udligningsordningen, så er det ikke nødvendigvis overraskende, hvis det sker.

Men når roen om den kommunale udligningsordning igen har lagt sig på Christiansborg, og kommunerne begynder at få de konkrete tilskud udmøntet, så vil borgmestre i forskellige egne af landet igen begynde at se frem mod den næste reform.

Når det kommer til kommunal udligning, så findes der ikke varig fred, kun forskellige niveauer af konflikt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00