Uffe Ellemann-Jensen er død

Uffe Ellemann-Jensen sad i Folketinget i et kvart århundrede og stod i spidsen for sit parti i 13 år. Det er med andre ord en af de helt store politiske skikkelser, der nu er gået bort.

Selv om han var alvorligt syg, var han for bare en måned siden på tur rundt om i landet med sin søn for at føre en sidste valgkamp for at afskaffe Danmarks EU-forsvarsforbehold.

"Han ville give sit sidste bidrag til, hvad han fandt bedst for Danmark," skriver Venstre i et mindeord om den forhenværende formand.

Supereuropæer

Og det var da også Danmarks forhold til Europa, som fyldte meget i Uffe Ellemann-Jensens liv. Både som aktiv i dansk politik og i årene efter. 

Som udenrigsminister under Poul Schlüter i de sidste år af Den Kolde Krig og de første år af dens afslutning var han blandt andet medvirkende til, at Danmark som det første land genoptog de diplomatiske forbindelser til de tre baltiske lande.

Men ”supereuropæeren” led også nederlag. Blandt andet da et flertal af vælgerne sagde nej til Maastrichttraktaten i 1992, hvilket betød, at Ellemann måtte tage til takke med fire EU-forbehold. Som altså kort før hans død blev til tre, da et flertal af danskerne stemte for at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Statsministerposten glippede

Uffe Ellemann-Jensen var uddannet journalist, blev siden chefredaktør og i 1977 valgt ind i Folketinget for Venstre. Ligesom sin far før ham.

I 1982 blev han udenrigsminister, i 1984 blev han formand, og helt frem til KV-regeringens ophør i 1993 var han landets øverste diplomat.

De første år som udenrigsminister blev han tildelt intet mindre end 80 "næser" i Folketinget. Altså, hvor et flertal af politikerne kritiserede ham. Som regel for ikke at videreformidle den såkaldte fodnotepolitik, som et flertal uden om regeringen takket være Radikale, der var imod større Nato-slagkraft i Europa, ellers pålagde ham at gøre.

I Uffe Ellemann-Jensens optik var der tale om "æresnæser".

De sidste aktive år i politik brugte han på at gå efter statsministerposten. Det var tæt på i 1998. Men det glippede på målstregen, hvor en avisforside på Ekstra Bladet af flere fik skylden. Her bragte tabloidavisen et billede af Uffe Ellemann-Jensen med ordene "den er hjemme". Men det var den – statsministerposten – ikke. Først ved næste valg, hvor efterfølgeren Anders Fogh Rasmussen væltede socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen af pinden.

Et skrantende helbred

Selv om han var frisk i hovedet, skrantede helbredet de sidste år, hvor Uffe Ellemann-Jensen var ramt af blandt andet sukkersyge, dårligt hjerte og kræft.

"Jeg ved, at mine dage er ved at være talte, og at tiden er ved at løbe ud," sagde han i marts i et interview med Berlingske.

Men han var ikke er bange for at dø, lod han forstå:

"Jeg kan ikke bede om mere. Jeg har intet til gode."

"Savner ham helt forfærdeligt"

Mandag blev Uffe Ellemann-Jensen så indlagt på Rigshospitalet. Og få dage senere rejste hans søn og nuværende V-formand, Jakob Ellemann-Jensen, og datter Karen Ellemann, begge to hjem fra Folkemødet på Bornholm for at være sammen med deres far.

På Facebook skriver Jakob Ellemann-Jensen, at han "allerede savner ham helt forfærdeligt".

"Vi kommer alle sammen til at savne ham dybt, men mest af alt er vi taknemmelige for den tid, vi fik sammen med ham. Den seneste tid har – som de fleste ved – været plaget af sygdom, men til det sidste var han frisk i sindet og nærværende med sine omgivelser," lyder det.

Uffe Ellemann-Jensen efterlader sig sin hustru, Alice Vestergaard, i alt fire børn samt ti børnebørn.