Trine Bramsens bog kunne lige så godt hedde: 'En hyldest til fuldtidsarbejde og børn i statens pasning'

Det er jo smukt. Alligevel indeholder bogens indledning et afsnit under overskriften: "Nej tak til kødgrydementaliteten" og borgerlige, særligt konservative, får skældud for at ville have kvinderne hjem til kødgryderne og skrue tiden tilbage.

Det er ganske vist ikke muligt at skrue tiden tilbage, og uden at skulle give netop denne fordom et langt modsvar her, vil jeg bare sige, med Bramsens egne ord: Vi får ikke noget ud af at tale ned til familier, som vælger at passe hjemme.

Hvad Bramsen og medskribenterne ikke ser som fokus hos de borgerlige, er netop fokus på frihed til familierne og dermed en reel ligestilling af pasningsformer.

Hjemmepasning som den bedste investering 

Bogen forholder sig derfor faktisk ikke til familiepolitik. Det er dog en klassisk, socialdemokratisk fejlslutning, som jeg vil tilgive forfatterne.

Bogen handler om beskæftigelsespolitik og det afledte behov for pasning af børn.

Stort set alle bogens kapitler og pointer handler om at give børn og forældre så gode vilkår som muligt, i de timer hvor de er væk fra hinanden på henholdsvis arbejdsmarked og i institutioner og skoler.

Det er da alt andet lige sjovt, at de forhadte "kødgryder" får sit eget kapitel i en bog, som vil have os til at arbejde mere.

Isabella Arendt
Fhv. partiformand (KD)

Bogen har (med få undtagelser) ikke meget fokus på spejderforeningerne, dannelse, tro, værdi og ånd.

Der er enkelte, som nævner boligforhold som vigtige rammer, og Bramsen er i kapitel 8 selv inde på vigtigheden af foreningslivet, særligt idrætslivet.

Det interessante er særligt kapitel 11, hvor en hjemmepassende mor alligevel får ordet. Hun pointerer, at netop hjemmepasningen er den bedste investering, de i familien har lavet.

Det er et modigt standpunkt at medtage i en bog, hvor Bramsen ellers jævnligt forsøger at udskamme deltid og hjemmepasning, fordi kvinderne typisk vælger det, og det går hårdt ud over ensretningen af kønnene på arbejdsmarkedet og kontrollen med og ensretningen af børnene i offentlige institutioner.

Jeg er vild med, at netop det kapitel er med. Det flugter ikke med hovedbudskabet, men det skaber til gengæld en bog i debat med sig selv.

Det er da alt andet lige sjovt, at de forhadte "kødgryder" får sit eget kapitel i en bog, som vil have os til at arbejde mere.

Befriende klart budskab

Du bør læse bogen. Både hvis du er socialdemokrat og borgerlig – eller noget helt tredje. Bogen er let læst, velskrevet og skarp. Kapitlerne er korte, præcise og med én pointe hver.

I en tid med stor kompleksitet og mange nyheder er det befriende med en bog, som har et klart budskab.

Bogen viser et tydeligt billede af Socialdemokratiets syn på familien og er dermed helt oplagt som udgangspunkt for debat.

Det betyder også, at de borgerlige familiedebattører er frie til fortsat at stå alene i kampen for et familiesyn baseret på familiens behov frem for arbejdsmarkedet, hvor ligestilling handler mere om frie valg end ens pensionsindbetaling, og hvor familiepolitik først og fremmest har som formål, at familierne har det godt og trives.

Hyldest til fuldtidsarbejde 

Bramsen fokuserer også på trivsel, men i høj grad som en forudsætning for enten produktet flere børn eller bedre indlæring.

At leve et lykkeligt liv eller en lykkelig barndom får ikke lov til at stå alene. Her kunne en lykkeforsker måske have bidraget med noget væsentligt i forhold til at få mål og midler vendt rigtigt.

Bogen er en sammenhængende, socialdemokratisk, ensrettende og topstyret hyldest til fuldtidsarbejde, offentlig pasning og familiepolitik udstedt fra beskæftigelsesministeriet, men ikke desto mindre konsekvent og et godt udgangspunkt for en debat, hvor forskellene på familiesyn er til at få øje på.

Der er endda gode forslag imellem, som alle partier burde kunne bakke op om med det samme og vedtage i morgen: For eksempel dagpenge til studerende med børn (så deres barsel ligestilles med barsel til beskæftigede forældre) og ret til sygedage, i den tid hvor børn er syge.

De gode forslag vil jeg ikke folde ud her: Du må læse bogen selv.