
Da WWF Verdensnaturfonden tilbage i april meldte ud, at Bo Øksnebjerg stoppede som generalsekretær efter syv år, meddelte de, at han skiftede til en stilling i det private erhvervsliv.
På daværende tidspunkt ville man dog ikke oplyse, hvilken stilling, der var tale om.
Nu er det imidlertid blevet offentliggjort, at Bo Øksnebjerg skal slå sine folder hos den private konsulent- og revisionsvirksomhed Ernerst & Young, når han takker af i WWF ved udgangen af maj.
Det fremgår af en pressemeddelelse, som Ernest & Young har udsendt tirsdag eftermiddag.
"Det er virksomhederne, der skal drive forandringen herfra, og jeg ser en stor mulighed i at hjælpe dem med at udvikle og implementere for eksempel klima- og biodiversitetsstrategier, som styrker konkurrenceevnen og bidrager afgørende til den grønne omstilling. NGO'erne og politikerne har skabt et solidt fundament, men det er kun virksomhederne, der kan levere de nødvendige forandringer og resultater. Jeg ser frem til at rådgive dem direkte i min nye rolle hos Ernest & Young," udtaler Bo Øksnebjerg om skiftet.
Den begejstring istemmer Jan C. Olesen, administrerende direktør i Ernest and Young.
"Vi er utroligt glade for at Bo Øksnebjerg har valgt at blive en del af EY og vi ser meget frem til at byde ham velkommen her hos os," udtaler direktøren og forsætter:
"Bo bliver en værdifuld styrkelse af vores i forvejen stærke Sustainability-organisation."
Øksnebjerg er uddannet biolog fra Københavns Universitet og har tidligere bestredet topstillinger hos blandt andet Novozymes og Cowi.
Under sin tid som generalsekretær hos WWF Verdensnaturfond var Bo Øksnebjerg dog også genstand for en del kritik.
I 2019 kunne Altinget berette, at i alt 24 fastansatte og fire projektansatte forlod organisationen, efter Bo Øksnebjerg kom til i marts 2017. Hertil kritiserede en række ansatte generalsekretæren for at have skabt en særdeles rå omgangstone og et betændt arbejdsmiljø.
“Jeg oplevede en meget manipulerende CEO, som bagtalte medarbejdere til andre medarbejdere,” fortalte en kilde dengang til Altinget.
Bo Øksnebjerg udtale dengang, at han var paf over de tidligere medarbejderes kritik af arbejdsmiljøet og henviste til den grønne smiley, som organisationen havde fra Arbejdstilsynet.
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- DF lokker med billig benzin for at få støtte til borgerforslag. Ekspert kalder det ”mild form for bestikkelse”
- Udkantsdanmark er klar, når sirenen lyder. Københavnere tager nok på café





































