Debat

Vibe Klarup: Ja, civilsamfundet yder selvcensur – det er der en god grund til

Der er magt til stede i alle slags samtaler, og derfor kan det bedste valg nogle gange være strategisk begrundet tavshed, skriver Vibe Klarup.

Det kan gøre ondt og koste opbakning at stå fast i de polariserede debatter. Men det er vores opgave som civilsamfundsorganisationer også at sige det, den enkelte borger ikke har styrken til alene, skriver generalsekretær i Amnesty International Danmark, Vibe Klarup.
Det kan gøre ondt og koste opbakning at stå fast i de polariserede debatter. Men det er vores opgave som civilsamfundsorganisationer også at sige det, den enkelte borger ikke har styrken til alene, skriver generalsekretær i Amnesty International Danmark, Vibe Klarup.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vibe Klarup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Udøver civilsamfundet selvcensur? 

Det korte svar er ja. Alt andet ville være udtryk for dårlig dømmekraft eller lille magtforståelse fra civilsamfundets side.

Der er nogle politiske kampe, det er nyttesløse at tage, og opmærksomhed det er ligegyldigt at få. I enhver organisation er der en løbende strategisk vurdering af hvilke diskussioner, det vil være klogt at engagere sig i.

Vi begrænser heldigvis ikke organisationers råderum i Danmark. Det betyder dog ikke, at NGO’ er ikke kan opleve at blive lagt politisk på køl indimellem.

Vibe Klarup
Generalsekretær, Amnesty International Danmark

Vil vi gå på kompromis med vores mærkesager for i stedet at kunne realitetsforhandle vigtige løsninger med KL og ministeren og komme tættere på vores mål? Eller vil vi hellere stå uden for lokalet og tale principfast dunder?

De fleste organisationer har begge strategier i sig. Der er magt til stede i alle slags samtaler, og derfor kan det bedste valg nogle gange være strategisk begrundet tavshed. En slags strategisk selvcensur.

Der skal mindre til at blive frosset ud

Fordi det danske samfund i udstrakt grad er formet af civilsamfundsbevægelser, der har forhandlet sig såvel som kæmpet sig frem til politiske forandringer, er respekten for vores rolle helt indgroet i dansk politik og i dansk forvaltning af støttekroner.

Det danske demokrati hviler på en stærk kontrakt mellem stat og civilsamfund. Vi har ikke grund til at være bange for tilbageslag, når vi indimellem står meget fast på vores mærkesager.

Mig bekendt er der ingen organisation eller forening, der er blevet lukket eller har fået frataget offentlige midler eller på anden vis straffet for at stå vagt om sit mandat.

Men: Vi er i disse år opmærksomme på ikke at tage denne kontrakt mellem stat og civilsamfund for givet.

Vi lever i en tid, hvor stadig flere af vores kolleger ude i verden oplever kontant indskrænkning af deres råderum, hvis deres arbejde udfordrer regeringer. 

Vi har set det i Ungarn, hvor administrative procedurer lukker ned for LGBTI+foreningers aktiviteter. Georgierne kæmper lige nu mod en såkaldt russerlov, der vil indskrænke NGO’ers råderum.

Læs også

I Amnesty oplever vi det for eksempel i Indien, hvor regeringen har indefrosset vores bankkonti og i Rusland, hvor vi har fået frataget vores NGO-licens.  

Vi begrænser heldigvis ikke organisationers råderum i Danmark. Det betyder dog ikke, at NGO’ er ikke kan opleve at blive lagt politisk på køl indimellem. Det må vi kunne tåle, selvfølgelig.

Flere betændte debatter

Udfordringen herhjemme er, at der skal meget mindre til nu end tidligere, før en sag bliver betændt.

Polariseringen er sine steder så stærk, at man som offentlig aktør risikerer at blive genstand ikke kun for hård kritik, men også at blive udskammet eller hånet.

I det danske ngo-miljø deler vi erfaringer om, at det er svært at arbejde med og ytre sig om køn og ligestilling, om minoriteter, racisme og antisemitisme. Det samme gælder katastrofen i Gaza.

Problemet er, at stadig flere dagsordenener har potentiale til at blive polariserende: klima, fødevarepolitik, handicappolitik og lige nu sågar re-wilding af naturområder.

Syv ud af ti danskere trækker sig fra debatten af frygt for hadtale. Det er et alvorligt faresignal for vores samfund.

Vibe Klarup
Generalsekretær, Amnesty International Danmark

Det kan afskrække ikke kun almindelige borgere fra at engagere sig offentligt, men også de mange virksomheder, fonde og institutioner, der traditionelt har bakket civilsamfundets sager op.

Det er blevet langt mere omkostningsfuldt at engagere sig i den offentlige debat – både som privatperson og som virksomhed og fond

I Amnesty har vi samlet en lang række fortællinger fra aktive borgere, der er blevet udsat for så meget had, at de har trukket sig fra de offentlige debatter, de ellers brændte for. Det er ægte selvcensur.

En Kantar-undersøgelse fra sidste år, som vi foretog, viste, at syv ud af ti danskere trækker sig fra debatten af frygt for hadtale. Det er et alvorligt faresignal for vores samfund. Og det øger behovet for, at vi civilsamfundsorganisationer tør stå sikkert på scenen og tage noget af skraldet, når debatten er hård.

Vi har navn og logo at læne os op ad, og vi står ikke alene som enkeltpersoner, men har et kollegaskab, der griber os, hvis en debat gik skævt.

Det kan gøre ondt og koste opbakning her og nu at stå fast i de polariserede debatter. Men det er vores opgave som civilsamfundsorganisationer også at sige det, den enkelte borger ikke har styrken til alene.

Hvis vi kigger i skuffen med vedtægter og formål, så ved vi godt, at det ikke altid er ministermødet i morgen, der er vigtigst. Det er, om vi er på den rigtige vej mod målet om at vinde vores mærkesag.  

Pointen er, hvis foreninger i det daglige arbejde indimellem pålægger sig selv strategisk tavshed, er det sikkert klog forvaltning af mandatet.

Den opgave, civilsamfundet aldrig må svigte, er løftet om at stå side om side med dem, der ikke kan eller tør tale selv. I en polariseret tid, er der mere end nogensinde brug for, at vi løfter den opgave.

Temadebat

Udøver det danske civilsamfund selvcensur?

Er det uklogt som organisation at erklære sig uenig med en konkret politiker eller gå til kamp mod en ført politik? Og er det bedst ikke at kritisere fondene for deres prioriteringer?

Altinget har sat selvcensur i civilsamfundet til debat. 

Vil du deltage i debatten? Så er du mere end velkommen til at henvende dig til debatredaktør Katja Gregers Brock på [email protected].

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vibe Klarup

Generalsekretær, Amnesty International Danmark, fhv. formand, Foreningen Folkemødet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1996)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024