Danske ngo’er er sårbare, når magten skifter

AFHÆNGIGHED: En række udviklings- og nødhjælpsorganisationer er over 60 procent statsfinansieret. Og det gør dem sårbare, når staten skærer som nu. Kampen for nye finansieringskilder er svær og lang. Men måske det giver mere kritiske ngo'er, håber forsker. 

Fyringer på stribe samt lukninger af børnehjem og demokratiprojekter.

Det er bare nogle af konsekvenserne, når danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer fra nytår mister 212 millioner kroner, som de ellers årligt har fået fast via finansloven. 

Det svarer til et fald på ca. 26 procent på den såkaldte rammebevilling. Og det gør ondt på ngo’erne, hvor organisationer som IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke og Verdens Skove i 2014 fik over 50 procent af deres omsætning fra netop denne pulje, der er på 808 millioner kroner i år.

Ser man også på nødhjælps- og projektpuljer, som Udenrigsministeriet også uddeler, kommer en endnu større del af kagen fra staten. Og derfor er mange danske organisationer sårbare over for nye politiske flertal, der skifter kurs i udviklingsarbejdet.

”I en europæisk optik er danske organisationer stadig i høj grad afhængige af penge fra staten, selvom organisationerne i mindre grad er i lommen på staten, fordi de er blevet bedre til at tjene og indsamle penge selv. Men flere af organisationerne er stadig meget sårbare over for skiftende politiske vinde,” siger Lars Engberg-Petersen, seniorforsker ved DIIS.

Altinget har indsamlet oplysninger fra 19 af landets største hjælpeorganisationer, der arbejder internationalt. Og i 2015 fik organisationerne tilsammen i alt ca. 1,5 milliard kroner fra Udenrigsministeriet ud af en samlet omsætning på over seks milliarder kroner.

Dermed kommer ca. 25 procent af ngo’ernes samlede indtægter fra Danida, der administrerer udviklingsbistanden. Hvis man trækker den absolut største hjælpeorganisation, Dansk Flygtningehjælp, ud af den ligning, er tallet endnu større: nemlig en tredjedel.  

Et brud med symbiosen
I 2014 fik Mellemfolkeligt Samvirke ud af deres samlede omsætning på ca. 262 millioner kroner ca. 68,3 procent fra Danida. Og det er for meget, lyder det.

”Vi er kommet langt, men ikke langt nok. Danida-midler skal betyde mindre for vores overlevelse i fremtiden,” siger generalsekretær Frans Mikael Jansen, der er i Nicaragua for at lukke et næste 30-årigt projektsamarbejde om blandt andet kvinders rettigheder og demokratisering på grund af V-regeringens ”brutale og alt for hurtige besparelser”.

Lars Engberg-Petersen kalder besparelserne på organisationerne for endnu et skridt på vejen i et brud i det ”symbiotiske” samarbejde, der har været mellem dem og staten i årtier.

”På den ene side er det sundt med et system, hvor man taler om tingene. Men det kræver, at man er enige om strategien. Desuden får man dårligere udviklingsarbejde, når man fjerner den faste støtte til organisationerne, der skader kvaliteten af det langsigtede arbejde – det bliver mere kortsigtet,” siger han og fortsætter:

”Ngo’erne bliver nødt til at tale mere med danskerne, der gerne vil give penge til en ged et eller andet sted, men ikke til eksempelvis demokratisering. Derfor ser man et skifte i store, internationale organisationer som Oxfam, hvor salgsafdelinger er helt oppe på dupperne med kampagner med grædende børn, mens deres faglige og professionelle folk synes, at det er håbløst." 

Lars Engberg-Petersen ser ingen tegn på, at det ændrer sig foreløbigt. Tendensen ses i hele Norden. Og så sent som i sidste uge varslede den norske regering nedskæringer på omkring 66 procent i bidragene til landets nødhjælps- og udviklingsorganisationer, påpeger han.

Lang rejse mod mindre afhængighed
Mange organisationer er repræsenteret i Udviklingspolitisk Råd, hvor ministeren sidder for bordenden. Rådet har eksisteret i forskellige udformninger og har ifølge Lars Engberg-Petersen fungeret som en forhandlingsmodel, hvor man ”internt har kunnet diskutere tingene”.

”Det er ikke sundt at være for tætte, hvis man ikke er enige om linjen. Ngo’erne bliver for afhængige af, hvilke politiske vinde der blæser lige her og nu,” siger han og fortsætter:

”Civilsamfundet har ikke været særligt kritiske over for skiftende regeringer de seneste 10 år. Man har hængt lidt fast i den her forhandlingsmodel. Og selvom man har forsøgt at blive mere uafhængige, er man ikke blevet mere kritiske. Måske kan bruddet give et civilsamfund, der er mere kritisk over for statsapparatet og holder øje med det.”

Men det afviser Frans Mikael Jansen, der mener, at i hvert fald Mellemfolkeligt Samvirke har gjort sit til at være modvægt til skiftende regeringer:

”Pilen peger ikke på os. Vi tør godt være kritiske. Også i sager, hvor der ikke er politisk medvind. Vi håber og mener, at vi er i et demokratisk land, hvor vi kan kritisere og stadig få penge fra staten,” siger han.

Den tidligere SR-regering øgede antallet de faste rammebevillinger, så endnu flere organisationer kom på finansloven. Men man øgede til gengæld også kravene, så de organisationer, der klarede sig bedst, også på sigt vil få flest penge.

Svært at blive uafhængige
Men Mellemfolkeligt Samvirke har været der før. I begyndelsen af 00’erne skar den daværende VK-regering også ned på organisationernes bevillinger. Dengang bestod 90-95 procent af organisationens omsætning af midler fra Danida.

”Siden da har vi ihærdigt arbejdet på at finde andre finansieringskilder. Vi er i gang med en omstilling af vores økonomi. Men fordi vi har været så afhængige af Danida-midler, har vi brug for tid til den omstilling. Og vi har fortsat meget brug for Danida-midler, som er fleksible ligesom nu til at gøre det, vi er bedst til,” siger han.

Mellemfolkeligt Samvirke har satset på at øge indtægterne fra blandt andet private donationer, der er gået fra ”lidt til omkring 16 millioner kroner” og organisationens uddannelsesprogrammer for især unge, hvor brugerne selv og andre donorer er med til at betale.

Også Caritas, der i 2014 omsatte for ca. 68 millioner kroner, får med ca. 83 procent en relativt stor andel af deres indtægter fra Danida.

Men selvom organisationen er begyndt at skrabe privat funding sammen via telemarketing og kigger efter andre donorer, bliver det svært for organisationen at vende billedet, erkender generalsekretær Jann Sjursen.

”Vi ønsker at få en mere differenceret donorbase til vores aktiviteter. Men med vores størrelse vil vi også i fremtiden være afhængige af institutionelle donorer. Det er svært lige at komme udenom, selvom vi prøver at finde nye finansieringskilder,” lyder det.

Fra konkurstruet til en af verdens største
I 1998 var den daværende SR-regering ved at hive tæppet væk under Dansk Flygtningehjælp, da man flyttede integrationsindsatsen fra organisationen til kommuner – en ellers helt rigtig beslutning, mener generalsekretær Andreas Kamm i dag.

Men fra den ene dag til den anden forsvandt 80-85 procent af organisationens indtægter. Og herefter fulgte nogle hårde år, hvor man i 2001-2002 med 20-22 millioner i omsætning oplevede vendepunktet hen mod, at man i dag har over 2,3 mia. kr. i omsætning og er en af verdens største humanitære organisationer.

”Det er livsfarligt, når en politisk beslutning sådan set kan fjerne din organisation fra jordens overflade. Og det er voldsomt og uforsigtigt ikke at have større spredning på donorer, end vi havde. Vi arbejder hele tiden med at lede efter trusler, så vi ikke er for sårbare, hvis én donor trækker stikket,” siger Andreas Kamm.

Dansk Flygtningehjælp har blandt andet satset på at skaffe penge fra mange forskellige donorer. Det er lykkedes – i dag er eksempelvis støtten fra Danida overgået af bidrag fra både EU og FN.

”Vi befinder os på et humanitært marked, hvor det handler om at have kunder i butikken. Det er ligesom, hvis man solgte leverpostej – hvis der er en leverpostej, der smager bedre til en billigere pris, så køber man jo den,” siger han og fortsætter:

”Det er vigtigt at tænke i brugerne og deres ønsker. Hvad vil donorer og flygtninge egentlig have? Det er meget bruger- og markedsorienteret, også i vores branche.”

Regeringen forhandler lige nu om den kommende finanslov, som besparelserne bliver en del af. Finanslovsaftalen kan måske falde på plads allerede søndag.

 

, ,

Forrige artikel Civilt overblik: Pengeregn over Danmark, verdens bedste ejerform og en håndsrækning Civilt overblik: Pengeregn over Danmark, verdens bedste ejerform og en håndsrækning Næste artikel Naturfonden: Vi skal ikke være verdensmestre fra dag et Naturfonden: Vi skal ikke være verdensmestre fra dag et