Debat: Flere frivillige med handicap er en gevinst for alle

Af Mads Roke Clausen og Thorkild Olesen
Hhv. formand, Frivilligrådet og fungerende formand, Det Centrale Handicapråd

Kan man være besøgsven, når man har et synshandicap? Lektiehjælper, når man sidder i kørestol? Eller stå i et folkekøkken, når man har ADHD?

Selvfølgelig kan man det! Selvom der fra tid til anden skal tages ekstra hensyn. Det sker desværre bare sjældent.

Mange mennesker med handicap vil gerne deltage i de frivillige sociale foreninger. Og det giver tilmed gode resultater, når det lykkes for foreningerne at inddrage mennesker med fysiske og psykiske handicap.

Desværre ser vi en stigende tendens til, at det primært er de veluddannede, dem i job og dem med et stort netværk, der er frivillige. Arbejdsløse og mennesker med handicap ses sjældnere i den lokale fodboldklub, til spejdermødet eller på scenen i amatørteateret.

Der er ofte et kunstigt skel mellem de frivillige og brugerne, som ikke gavner foreningerne. Det skaber en risiko for, at de mennesker, som foreningerne gerne ville inddrage og skabe fællesskab med, bliver reduceret til passive modtagere.

Det er på denne måde både en fordel for det enkelte menneske med handicap, for den frivillige verden og for samfundet, at vi bliver bedre til at få alle med.

Mads Roke Clausen og Thorkild Olesen
Formand, Frivilligrådet og fungerende formand, Det Centrale Handicapråd

De frivillige foreninger er også for handicappede
Marie Tolstrup Hansen fra Frivilligjob.dk skriver i sit indlæg i Altinget den 13. april, at mangfoldigheden i den frivillige verden alt for ofte reduceres til at spørgsmål om køn og alder. Det er en vigtig pointe, for mangfoldighed er netop så meget mere.

Det er ifølge hende kun fem-otte procent af organisationerne på Frivilligjob.dk, der har aktive overvejelser om behov hos mennesker med handicap, kronisk syge eller psykisk sårbare med i deres jobbeskrivelser.

Det er ærgerligt, for det styrker foreningerne at få flere med – også når der fra tid til anden skal tages et ekstra hensyn. Når mennesker med og uden handicap mødes i det frivillige liv, skaber det grundlag for, at der kommer nye ideer i spil, og der bliver tænkt frivillighed på nye måder.

Fordomme og barrierer smelter væk af smil og møder mellem mennesker. Og foreninger er et fantastisk forum til at opnå netop det, fordi vi samles om fælles interesser på tværs af vores forskelligheder. Det handler ikke om, hvem du er, men hvad du interesserer dig for.

Det er også grunden til, at foreningerne er så vigtig en spiller, når det handler om, hvordan man kan komme fordommene om mennesker med handicap til livs.

Det er dog ikke kun foreningerne, der skal have øjnene op for, at mennesker med handicap kan have en masse at bidrage med. Det gælder i høj grad også personerne med handicap selv. Mange skal gå fra at se sig selv som en, der har brug for hjælp, til at være en, der har ressourcer og kan gøre noget for andre.

Alle vinder ved mangfoldige foreninger
Vores samfund vinder på den lange bane og bliver bedre. Bare det, at mennesker med handicap får udvidet deres netværk gennem deltagelse i foreningslivet, spiller ind på rigtig mange andre arenaer: Jobmuligheder, trivsel og bedre sundhed. Det er på denne måde både en fordel for det enkelte menneske med handicap, for den frivillige verden og for samfundet, at vi bliver bedre til at få alle med. 

Derfor opfordrer vi de frivillige foreninger til at give sig selv et servicetjek. Vi opfordrer til, at man overvejer, om man som forening er god nok til at tænke mangfoldigheden bredere end blot alder og køn, og om man kan gøre en ekstra indsats for at få del i alle de positive effekter, det har at få flere frivillige med handicap med.