Efter et år i spidsen for Europa: Aarhus vil nedbryde skellet mellem folkeoplysning og socialt arbejde

REPORTAGE: Aarhus' status som europæisk frivillighovedstad lakker mod enden. Altinget tog til afslutningskonference i Tivoli Friheden for at blive klogere på erfaringerne. Og især ønsket om at nedbryde grænserne mellem folkeoplysning og frivilligt socialt arbejde.

Man skal huske at fejre sine sejre.

Og i en navlebeskuende hverdag forstærket af digitale teknologier, som ofte efterlader os desperat scrollende i sofaen i forsøget på at sammenligne vores oplevede lykke med resten af internettets beboere, giver bemeldte ordsprog måske mere mening end nogensinde.

Nogle har dog lært lektien. Herunder FN, som har tilegnet 152 af årets 365 kalenderdage til menneskehedens fremskridt.

Alene i første uge af december er der således anledning til at hylde afskaffelsen af slaveriet, bekæmpelsen af aids, civil luftfart og handicappede. Og ikke mindst det frivillige arbejde, som viceborgmester i Aarhus Kommune Camilla Fabricius (S) da også gjorde opmærksom på, da hun onsdag sagde godmorgen til de cirka 350 gæster i Tivoli Friheden.

Et år som frivillighedens hovedstad
Aarhus har i 2018 kunnet smykke sig med titlen som europæisk frivillighovedstad. En titel flankeret af en økonomisk indsprøjtning på syv millioner kroner samt et hav af frivillige projekter og velmenende tanker, som det nu er tid til at gøre status på.

Og hvilken dag er mere passende end en gradvist opklarende onsdag i det vinterklargjorte tivoli, som samtidig markerer den internationale frivillighed (og den mere oversete hyldest til det globale agerbrug).

Altinget er taget til Aarhus for at blive klogere på byens erfaringer. Hvad har man lært? Og hvordan vil man bruge den erhvervede lærdom fremadrettet?

Et første skridt er at kigge på de otte anbefalinger, som sekretariatet bag den frivillige hovedstad afleverede på afslutningskonferencen. En uddybet version af de otte punkter kan læses i tekstboksen til højre for artiklen:

  • Del dit fællesskab
  • Gør det nemt og tilgængeligt at komme ud af ensomhed og ind i fællesskabet
  • Dannelse og uddannelse i medborgerskab
  • Anerkend de mange forskellige typer af frivillighed
  • Gentænk finansiering og støttestrukturer
  • Skab en tydelig indgang for frivillighed og medborgerskab
  • Del ressourcer, faciliteter og viden
  • Risikovillighed

Nytænk folkeoplysning og socialt arbejde
Nogle af anbefalingerne bevæger sig på overskriftsniveau. Mens andre dykker ned i konkrete - og betændte - problemer. Det gælder eksempelvis ønsket om en nytænkning af de finansielle støttestrukturer.

Her foreslår sekretariatet at “nytænke folkeoplysningsloven og forståelsen af det folkeoplysende område, så det også rummer det sociale område”. Og foreslår, at regeringen passende kan se på en reformation af loven i arbejdet med civilsamfundsstrategien.

Mere konkret handler det om at undersøge logikken i, at den danske frivillighed er administreret under to lovgivninger - folkeoplysningsloven og serviceloven. Hvilket har som konsekvens, at de sociale frivillige ikke har samme rettigheder som de folkeoplysende frivillige.

Forskellen består i, at den første slags frivillighed har fællesskabet som mål i sig selv, mens fællesskabet i den anden form betragtes og forvaltes som et middel.

At optrevle kludetæppet
Altinget talte i sidste måned med forfatter og filosof Preben Astrup om samme emne. Og han sidder også til bords, da en af konferencens otte workshops forsøger at gå i detaljer med problemet.

Maja Pilgaard og Malene Thøgersen fra Videncenter for Folkeoplysning ved Idrættens Analyseinstitut var bedt om at udarbejde et oplæg til diskussionen.

Og de belyser en række dilemmaer i det, som de kalder et “støttestrukturelt kludetæppe”:

Arbejder man under folkeoplysningen, får man støtte til drift og ikke udvikling. Man agerer ud fra et fritidsperspektiv og skal ikke bekymre sig om at passe ind i en velfærdsøkonomisk dagsorden. Man kan koncentrere sig om konkrete aktiviteter og behøver ikke hyre arbejdskraft til at formulere sindrige projektbeskrivelser.

Alt i alt giver folkeoplysningsloven langt bedre eksistensvilkår end serviceloven, konkluderer de og rejste det åbne spørgsmål, hvordan det mon ville se ud, hvis man skulle designe systemet forfra.

Glemmer at se socialt arbejde som investeringer
Ja. Hvordan ville det mon se ud? Det spørgsmål er der imidlertid ikke nogen, der en tempereret vinterdag i Tivoli Friheden drister sig til at svare på.

Eksempelvis lufter viceborgmester Camilla Fabricius, der også står i spidsen for Aarhus Kommunes udvalg for frivillighed og samskabelse, flere gange sine frustrationer.

“Puljestyringen er et problem. Ganske vist skaber det avisoverskrifter, når vi afsætter pengene, men det betyder også, at vi ikke får sat en overordnet retning for det sociale arbejde,” siger hun.

Problemet er, at politikerne grundlæggende kigger forkert på socialområdet.

“Vi ser sociale projekter som udgifter og ikke som potentielle bidrag til samfundet. Når vi udvider en central vej, er det en investering i fremtiden. Men når vi giver penge til hjemløse, betragter vi det mest af alt som almisser,” siger hun.

Hvad er så alternativet?

“Det kan jeg ikke svare på. Det er et kompliceret område. Og på et tidspunkt hvor alt er oppe i luften på Christiansborg med satspuljen, er det ikke min opgave at tegne fremtiden. Jeg siger bare, at her er et område, som vi er nødt til at få kigget på.”

Nemt, sjovt, tilgængeligt
Her skal det understreges, at æren af at være frivillighovedstad ikke tilfalder Aarhus Kommune, men derimod et sammensurium af cirka 250 partnere. Godt nok anført af en sekretariatschef, Maj Morgenstjerne, som når året om få uger rinder ud, går tilbage til at passe sit arbejde som udviklingschef i kommunens magistrat for sundhed og omsorg..

Hun mener, at året har hjulpet byen til at identificere en række markante knaster i arbejdet med frivillige. Og ser det ikke som et svaghedstegn, at de otte overrakte bud ikke rummer grydeklare løsninger.

“En debat om frivillighed bliver ofte en flyvsk diskussion. Her ser jeg, at det sidste år har givet os mulighed for at gå i dybden. Eksempelvis har vi haft gode diskussioner i vores politiske udvalg om succeskriterierne for arbejdet. Nogle havde lyst til at sætte konkrete mål for antallet af frivillige i kommunen. Men vi endte med at fastslå, at målet er at gøre det nemt, sjovt og tilgængeligt at være frivillig,” siger hun.

Det lyder en smule vagt?

“Det synes jeg ikke. Det er centralt at nå til enighed om, hvad civilsamfundets funktion skal være. Er frivillige til for kommunen? Og hvis ikke, hvad kan kommunen så gøre for at understøtte frivilligheden. Her er vores svar, at vi skal skabe de bedst mulige betingelser for, at foreningerne kan trives.”

I højere gear
Og skal det ske, er det ifølge Maj Morgenstjerne nødvendigt, at kommunen kommer op i et højere gear.

"Vi har haft stort fokus på, hvordan vi kan gentænke velfærden sammen med borgerne. Det er et mål at flere borgere skal tage aktivt medborgerskab på sig for at udvikle og styrke velfærdssamfundet - og det betyder samtidig, at vi skal være hurtigere på aftrækkeren og turde lytte til dem, der kommer til os med konkrete forespørgsler,” siger hun.

Et jordnært eksempel på behovet for en mere agil kommunal struktur stødte sekretariatschefen på forleden under et møde med Hjerneskadeforeningen.

“Foreningen vil gerne lave flere aktiviteter for folk, der bor i eget hjem. Problemet er dog, at borgerne skal på toilettet, når de besøger centret. Og derfor ville foreningen gerne have bevilliget et skylletørre-toilet, så borgerne kan gå på toilettet uden hjælp. Men nej. Toiletterne er at betragte som personlige toiletter, og kan derfor ikke opstilles hos foreninger,” siger hun og fastslår:

“Det er her vi er udfordret som kommunen. Og hvor administrativt bøvl kan ende med at spænde ben for frivilligheden.”

Mindet om de tusind blomster
Nogle gange er løsningen ikke lige for. Heller ikke i diskussionen om folkeoplysning versus socialt arbejde.

Torben Dreier er skoleleder i FO-Aarhus. Og næstformand i udvalget for frivillighed og samskabelse (der som tidligere beskrevet anføres af viceborgmester Camilla Fabricius).

Men selv hvis man ikke skulle være bekendt med Torben Dreiers faglige status, afslører hans legesyge dialog med Preben Astrup op til den første workshop, er der er tale om en mand med dybe rødder i den aarhusianske frivillighed.

Faktisk så dybe, at hans refleksioner tager afsæt i de første erfaringer med folkeoplysningsloven fra 1990.

“Jeg husker, at det gav så meget energi på det tidspunkt. Vi talte om de tusind blomster, der skulle spire, fordi vi ikke længere skulle bekymre os om at miste vores driftstilskud. Pengene kom år efter år. Og det var en befrielse,” siger han.

Og frygten for at de visner
Men som årene gik, blev eksperimenter til rutiner, beklager han.

“Der er gået mange år siden 1990. Nu laver vi flere og flere projekter, som ikke udvikler og udfordrer folkeoplysningens rammer, men blot gentager tidligere års successer. Jeg elsker folkeoplysningsloven, fordi den giver os grundlaget for den daglige drift. Men vi skal passe på, at den ikke også luller os i søvn.”

Så det kan måske ligefrem være en fordel at være tvunget til at søge op projektmidler under serviceloven, så man tvinges til at udfordre sig selv?

“Måske. Man kan i al fald sige, at det at have faste økonomiske rammer ikke nødvendigvis er en garanti for, at alt er godt. Jeg husker, da vi i 1990’erne udviklede FO, så vi også fik etableret en daghøjskole, som gav os mulighed for at arbejde med nye emner som integration. Men har vi udviklet os siden da? Jeg mener, at vi er gået i stå.”

“Vi laver for mange projekter, som først og fremmest støtter kommunen. Og det er fint nok, at vi på den måde kan bidrage til samfundet. Men er det innovativt? Nej.”

Og vinderen er...Padova
Heldigvis er der for Torben Dreier at se en vej ud. Og ovenikøbet en vej, som støtter sig tæt op af dagens tema: Nemlig at hylde frivilligheden.

“Vi skal blive bedre til at hylde heltene inden for folkeoplysningen. Eksempelvis arrangerede FO-Aarhus i 15, 16 og 17 en lokal kåring af de mest nyskabende frivillige kræfter. Men i år er det sat i bero. Og det skal vi lave om på. For det er den slags, der er brug for.”

Og på samme måde kan man sige, at traditionen med at udnævne en europæisk frivillighovedstad også kun lige er gået i gang.

I 2014 blev Barcelona kåret til det første europæiske frivillige forbillede. I årene efter fulgte Lissabon, London og senest irske Sligo. I 2019 er det slovakiske Kosices tur til at føre an.

Og under onsdagens gallamiddag kunne i Tivoli Friheden kunne værtskabet afslører, at Europas duks på frivilligfronten i 2020 hedder Padova.

Og dermed får også borgerne i den norditalienske provinshovedstad mulighed for at fejre sine frivillige sejre.

Forrige artikel Aktiesalg skal redde lukningstruet værested – og binde Vesterbro sammen Aktiesalg skal redde lukningstruet værested – og binde Vesterbro sammen Næste artikel Hvad tjener Danmarks højest lønnede fondsdirektør og andre civile spørgsmål fra ugen, der gik Hvad tjener Danmarks højest lønnede fondsdirektør og andre civile spørgsmål fra ugen, der gik
  • Anmeld

    Margit Johansen · selvstændig

    Tillykke til Aarhus. Frivilligåret modnede kommunen, politikerne og embedsfolk. De kom ajour med civilsamfundet.

    Kære Aarhus. Tillykke. meget er lykkedes, meget er modnet og meget er blevet italesat for første gang i magtens korridorer. Borgmesteren siger det ligeud: frivilligheden er ikke kommunens opgave.Kommunens opgave er at åbne op for kommunale institutioner og kontorer. Helt ind i maskinrummet, hvor beslutningerne træffes og revideres og gentænkes. Så kommer de 90% af borgerne over 65 - et eksempel på en borgergruppe- som klarer sig uden praktisk hjælp og pleje - strømmende. Og kommunens opgave er at samarbejde med civilsamfundet - grupper - foreninger og enkeltpersoner. For at udvikle velfærdssamfund.