Enige politikere: Racismehandlingsplanen kan i høj grad tilskrives civilsamfundspres

Flere ser det endda som et resultat, der er særligt hårdt tilkæmpet, fordi racisme- og udlændingedagsordnen er blevet så kraftigt politiseret. Dermed kan det være ekstra svært for de civile at få indflydelse på.

Black Lives Matter-bevægelsen har været med til at skabe momentum for, at civilsamfundet har kunnet øve indflydelse i forhold til at bekæmpe racisme. Her ses bevægelsen under en demonstration i København i oktober 2020. 
Black Lives Matter-bevægelsen har været med til at skabe momentum for, at civilsamfundet har kunnet øve indflydelse i forhold til at bekæmpe racisme. Her ses bevægelsen under en demonstration i København i oktober 2020. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Man skal have været både døv, blind og måske også med vilje trukket sit corona-mundbind hen over øjnene for ikke at opdage et helt skovlandskab af civilsamfundsorganisationer, der i årevis har presset på for politisk handling mod racisme. Og det har vejet tungt.

Omtrent sådan kan man opsummere udsagnene fra de politiske partier – forligskredsen bag finansloven (SF, RV, EL, Å og KD), som sammen med regeringen mandag præsenterede beslutningen om en handlingsplan mod racisme.

{{toplink}}
Læs også

0:000:00