Kommentar af 
Søren Søndergaard

Er Folkemødet blevet reduceret til en fredagsbar for højtråbende fanatikere?

Det er lidt sjovt, men reelt ret tragisk, at der er så stor appetit på at begrænse nogle yderligtgående ytringer men hæmningsløst omfavne andre, skriver Søren Søndergaard.

Folkemødets ledelse og de danske, deltagende politikere bør give det en tanke, om Folkemødet er en demokratisk samtale ved en folkefest eller bare en meget stor fredagsbar, hvor de, der råber højest, får taletiden, skriver Søren Søndergaard.
Folkemødets ledelse og de danske, deltagende politikere bør give det en tanke, om Folkemødet er en demokratisk samtale ved en folkefest eller bare en meget stor fredagsbar, hvor de, der råber højest, får taletiden, skriver Søren Søndergaard.Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Søren Søndergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det vil være en overraskelse, hvis Folkemødet på Bornholm ikke oplever sin del af højtråbende anti-israleske aktivister, der med palæstinensiske flag, bannere med det fromme ønske om udryddelsen af Israel og israelerne ”from the river to the sea” og stålsatte vilje til at hindre andre i at tale, mens de råber.

Særligt efter, at Folkemødets direktør, Peter Christiansen, noget uforstandigt forleden nærmest inviterede hele hylekoret til solskinsøen med sin opfordring til arrangører om, at hvis der dukkede demonstranter op ved arrangementerne, så kunne det være en blændende god ide at invitere dem på scenen og give dem taletid.

Den lader vi stå et øjeblik.

Det er indlysende, at de mennesker, der forhindrede statsministeren i at holde tale på kvindernes internationale kampdag i marts og her forleden hindrede udenrigsministeren i det samme ved et debatarrangement med insisterende afbrydelser om, at der i Gaza er tale om et folkemord, ikke en krig, mener, at debatter om alt andet end deres Israel-kritik er underlødige og ligegyldige.

I grunden komisk at lige Lars Løkke Rasmussen (M) var målet al den stund, at netop den lilla udenrigsminister har vældig travlt med løbende at fremstå nuanceret og balancere mellem både Israels ret til selvforsvar, og at palæstinenserne fortjener deres egen anerkendte stat snart, til trods for 7. oktober.

Anderledes er instinktet, når flagsvingende, anti-israelske fanatikere forventes at forstyrre festen. Så skal de i udgangspunktet inviteres på scenerne og have taletid.

Søren Søndergaard
Fhv. pressechef, Dansk Folkeparti

Nogen kæmpe Israelven vil næppe mange kalde ham, særligt målt op imod statsministeren.

Det er de mennesker, Folkemødets direktør kom til, lidt indirekte, men alligevel, at invitere både til klippeøen og helt op på scenerne til de Folkemøde-debatter, som mange tusinde mennesker i måneder har puklet med at få på plads.

Som for langt, langt størstedelens vedkommende handler om alt andet end terroristers vilde massakrer, Gaza og krig.

Der gik godt nok kun få dage, så ”præciserede” Folkemødets direktion søndag meddelelsen, så nu er forstyrrelser ikke velkomne. Forinden havde direktøren dog i Berlingske fået ventileret, hvor han selv står, da han kaldte aktivisternes sag ”meget, meget ædel”.

Det er simpelthen et lærebogseksempel i gennemført elendig kommunikation.

Hvis der kun skal ligge én stat mellem Jordanfloden og Middelhavet, sådan som de kække modstandskrigere i Hamas og de mange tusinde anti-israelske demonstranter i Danmark de seneste otte måneder har råbt om og skrevet på bannere, så kan det vel akkurat lige så godt være det demokratiske Israel, der omsider efter kun 76 års krig og trusler kan få lidt fred, som et Palæstina, ledet af enten terrorister fra Hamas eller det bundkorrupte Fatah?

Læs også

Anderledes er instinktet, når flagsvingende, anti-israelske fanatikere forventes at forstyrre festen. Så skal de i udgangspunktet inviteres på scenerne og have taletid.

For, nå ja, de har en meget, meget ædel sag.

Det er også hjernedødt at brænde Dannebrog. Men det har regeringen ikke forbudt. Det er ytringsfrihed, så brænd bare løs.

Begge dele svarer i ubehjælpsomhed og fladpandet aktivisme til at kaste op foran rådhuset, hvis man er utilfreds med borgmesteren.

Personligt bliver jeg mere krænket af at se vores samlende, nationale 805 år gamle flag brændt end af, at en tumpe blamerer sig selv ved at brænde en bog med hellige ord. Men jeg må leve med min forurettethed.

Læs også

Vores parathed til at hindre eller begrænse nogle ytringer er sig selv tankevækkende, sådan som Jacob Mchangama gentagne gange har gjort opmærksom på over årene, særligt efter Muhammedkrisen 2005.

Det er lige så tankevækkende, at lovbegræsninger som koranloven bare får lov at stå i fred uden videre debat, og at vi ikke har en løbende snak med hinanden om, hvad en god, demokratisk samtale i grunden er for en fisk?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Søndergaard

Fhv. pressechef, Dansk Folkeparti
journalist (DJH 1987)

Peter Christiansen

Direktør, Foreningen Folkemødet
MA i oplevelsesledelse, MA i Education Management

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)









0:000:00