Anders Stjernholm: Færre børn bliver døbt. Det er en glædelig nyhed

For det viser, at danskerne tager netop de værdier alvorligt, som har gjort Danmark til det frie og tolerante samfund, vi er.

Værdier som frisind, tankefrihed og liberalisme. Frihed for Loke såvel som for Thor.

Vi viderefører den arv, vi har fået fra både oplysningstiden og demokratiets vugge i det gamle Grækenland – nemlig troen på, at det enkelte menneske skal have frihed til selv at tænke, vælge og tro.

Ånd er noget, man tilvælger for at finde trøst, når virkeligheden bliver ubehagelig. Filosofi er det, man bruger til at forstå virkeligheden – også når den gør ondt.

Anders Stjernholm
Formand, Ateistisk Selskab

Den slags værdier preller dog af på Liberal Alliance, som i stedet tilskynder folkekirken til at missionere noget mere med deres statslige midler og udtaler, at vi først står over for et alvorligt samfundsproblem, hvis kristendommen er i tilbagegang.

Ja, når man ikke kan grave Adam Smiths lig op og vende det, er den slags holdninger den næstbedste løsning til at pisse på den liberale arv.

Når færre børn bliver døbt, er det ikke et udtryk for værdiforringelse. Det er et udtryk for en forøgelse af værdier som frisind og liberalisme. Hvilket forståeligt nok bekymrer Liberal Alliance, som jo står over for en vælgerlussing, hvis først ungdommen opdager, hvad liberal egentlig betyder.

Tegn på en filosofisk oprustning

Når forældrene i stigende grad overlader livssynsvalget til børnene selv, giver de dem i større grad friheden til at blive deres egen lykkes smed – i stedet for at bestemme, hvilken tankegang der bringer lykken. Det er et moderne, oplyst og respektfuldt valg.

I en tid hvor regeringen taler om åndelig oprustning, er denne udvikling i befolkningen et positivt tegn for os fritænkende ikke-troende ateister. Et tegn på en filosofisk oprustning.

Og de to ting er væsensforskellige. Ånd er noget, man tilvælger for at finde trøst, når virkeligheden bliver ubehagelig. Filosofi er derimod det, man bruger til at forstå virkeligheden – også når den gør ondt.

At færre børn døbes, betyder ikke, at vi som folk mister retning eller sammenhængskraft. Det betyder, at vi tør stå på egne ben. Vi har tillid til hinandens dømmekraft, og vi tror på friheden til at vælge selv.

Liberal Alliances illiberale kirkeordfører Carl Andersen taler om, at folkekirken burde lade sig inspirere af de private frikirker (som dog får indirekte statsstøtte via skatterabatter og juridiske privilegier).

“Mange private trossamfund, som har et naturligt incitament til at rekruttere for at opretholde økonomien, er meget mere imødekommende,” udtaler han. “Missionerende” kunne måske her være et mere passende ord. 

Men Andersen har fat i en god pointe: Private aktører handler mere proaktivt. Så løsningen er vel ligefor: Privatiser folkekirken. Lad den klare sig selv på lige vilkår med de andre trossamfund.

Der er al mulig grund til at glæde sig over udviklingen. Når færre børn bliver døbt, er det ikke troen, der forsvinder; det er tvangen.

Anders Stjernholm
Formand, Ateistisk Selskab

Frisind frem for religionstvang

Hvis folkekirken og disse politikere tager deres religion og tro alvorligt – og har tillid til deres gud – så bør de vel ikke være bange for et frit, liberalt marked for livssyn? Universets skaber har vel ikke brug for statsstøtte? At tro dét er decideret blasfemisk!

I disse tider nyder kristendommen fremgang blandt unge, der tilvælger troen på grund af den stærke fremadstormende konservatisme, der promoverer “traditionelle familieværdier”.

At dét begreb er et synonym for homofobi og misogyni er her sekundært. De unge tilvælger nu religion i de formative år.

Brug det som løftestang til et lidt større kristent selvværd og giv os lighed – en filosofisk oprustning, hvor det danske frisind er i højsædet i stedet for mellemøstlig religionstvang.

Der er al mulig grund til at glæde sig over udviklingen. Når færre børn bliver døbt, er det ikke troen, der forsvinder; det er tvangen. Det er ikke kristendommen, der dør; det er monopolernes tid. Og det er ikke sammenhængskraften, der smuldrer; det er friheden, der spirer.

Så lad os ikke frygte et Danmark med færre dåb. Lad os glæde os over et Danmark med flere valg.