Debat

FOA: Mere frivillighed er ikke et quickfix af velfærdskrisen

Selvom det er positivt, at frivillige hjælper til i samfundet, så er løsningen på velfærdskrisen derimod, at flere uddanner sig inden for velfærdsområderne, at flere vil arbejde fuld tid, og at de har lyst til at blive i deres fag, skriver Mona Striib.

Flere ansatte i velfærdsarbejde kræver bedre arbejdsforhold og en rimelig løn, så lad os starte dér og få løst velfærdskrisen, hvor problemet er, skriver Mona Striib.
Flere ansatte i velfærdsarbejde kræver bedre arbejdsforhold og en rimelig løn, så lad os starte dér og få løst velfærdskrisen, hvor problemet er, skriver Mona Striib.Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Mona Striib
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Frivillige, foreningslivet og sociale civilsamfundsinstitutioner har altid været en del af det danske velfærdssamfund. Og dele af den velfærd, mange i dag tager for givet, har taget sit udspring i netop disse institutioner. For FOA hersker der heller ingen tvivl om, at de skal spille en rolle i fremtidens danske velfærdssamfund.

Om temadebatten

Kan det frivillige Danmark redde os fra velfærdskrisen?

Der mangler varme hænder i velfærdssektoren. Politikere på Borgen har derfor luftet ideen om, hvorvidt frivillighed kan aflaste. Men meningerne er tydeligt delte. Derfor sætter Altinget Civil nu emnet til debat.

Læs mere og mød panelet her.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vi bringer kun indlæg, der udelukkende er skrevet til Altinget.

Vil du deltage i debatten? Skriv til debatredaktør, Ida Thagesen, på [email protected].

Men det frivillige Danmark kan ikke redde os ud af den velfærdskrise, vi står i – og som desværre formentlig bliver værre over de næste år.

Frivillige er også en knap ressource

Vi står ikke kun i en velfærdskrise, vi står også i en foranderlig tid. Og det gælder også frivillige, foreningslivet og civilsamfundsinstitutioner. I dag er det ikke givet, at man melder sig ind i idrætsforeningen, spejderne eller i en af de store frivillighedsorganisationer.

Så når det foreslås, at frivillige kan være en del af løsningen på de massive rekrutteringsudfordringer, der er i stort set hele velfærdssektoren, stiller jeg mig tvivlende over for, om det overhovedet er muligt at skaffe de frivillige. Så nej, frivillige kan ikke redde os ud af rekrutteringskrisen i den offentlige sektor.

Plejepersonalet har et ansvar, som man ikke kan pålægge en frivillig. Det ville være sundhedsfagligt- og etisk forkert

Mona Striib
Forbundsformand, FOA

Dermed ikke sagt, at frivillige ikke skal have en rolle. Vi har en lang tradition for, at der kommer frivillige på plejecentrene og tilbyder de ældre forskelligt, som ligger ud over de kerneopgaver, personalet har travlt med at nå. Her kan de frivillige i høj grad bringe sig selv i spil og gøre det, de brænder for, og som de er rigtig gode til.

Alt fra en hyggelig én-til-én-snak eller en gåtur til gymnastik, musikarrangementer og fællessang. Alt sammen giver beboere på plejecentrene livskvalitet, og de frivillige fortjener en kæmpe tak for indsatsen. Deres indsats er ikke blot prisværdig, den er også nødvendig.

Frivillige skal ikke gøres til markarbejdere

Den gode frivillige gør det, han eller hun brænder for, i sit frivillige arbejde. Det samme gælder faktisk for det hårdtarbejdende plejepersonale. De brænder for at gøre en forskel, og de gør akkurat det, de er allerbedst til, når de yder pleje og omsorg for beboerne.

Men der ophører det sammenlignelige også, for plejepersonalet har et ansvar, som man ikke kan pålægge en frivillig. Det ville være sundhedsfagligt- og etisk forkert. Det frivillige arbejde skal ikke myndiggøres.

Den altoverskyggende grund til vores velfærdskrise handler om mangel på arbejdskraft

Mona Striib
Forbundsformand, FOA

Plejeopgaver kræver kompetencer, og der er en grund til, at uddannelsen til social- og sundhedsassistent tager små fire år og Social- og sundhedshjælperuddannelsen lidt over to.

Debattør Knud Aarup har tidligere i denne debatserie skrevet:

”Jeg forestiller mig faktisk, at civilsamfundets organisationer i fremtiden skal til at drive 10-15 procent af alle børneinstitutioner, skoler og ældreinstitutioner. Jeg ved, at civilsamfundet har deres udspring i stærke værdier om menneskelighed og social retfærdighed. Deres ansatte og frivillige er i højere grad end andre båret af de værdier.”

Og han supplerer senere:

”Endelig kunne det være interessant at se, hvordan en organisation som Ældresagen ville håndtere opgaven med at drive et plejehjem i Vollsmose i Odense.”

Læs også

Drop symptombehandlingen

Men lige så interessant det kunne være at se, hvordan Ældresagen ville drive et plejehjem i for eksempel Vollsmose, lige så urealistisk er det. Og selvom tankerne bag Knud Aarups indlæg faktisk er fine, så har han misset en væsentlig pointe: Den altoverskyggende grund til vores velfærdskrise handler om mangel på arbejdskraft.

Uanset hvordan man vender og drejer det, vil et plejehjem drevet af Ældresagen have behov for arbejdskraft – ligesom alle andre plejehjem. Og som nævnt før, kræver det særlige kompetencer at løfte de plejeopgaver, der er.

Så hvor positivt det end er, at frivillige og civilsamfundsaktører på vores plejehjem bringer livsglæde til beboerne, så er der kun få forhold, som for alvor kan løse velfærdskrisen. Det er, at flere uddanner sig inden for velfærdsområderne, at flere vil arbejde fuld tid, og at de har lyst til at blive i deres fag. De tre forhold kræver gode arbejdsforhold og en rimelig løn, så lad os starte dér og få løst velfærdskrisen, hvor problemet er.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mona Striib

Forbundsformand, FOA, formand, Forhandlingsfællesskabet
ufaglært

Knud Aarup

Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark, faglig leder, Altingets socialpolitiske netværk, fhv. direktør, Socialstyrelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)









0:000:00