Fonden for Socialt Ansvar: Nordisk samarbejde er spækket med læring og venter kun på at flere springer til

Samarbejde mellem nordiske civilsamfundsorganisationer er endnu ikke normen, men rummer stort udviklingspotentiale til stærkere indsatser på tværs af landegrænser, hvis bare man rækker ud. Det oplever Fonden for Socialt Ansvar, der gennem mange år har nydt godt af "frivillig eksport" og vidensdeling, skriver fondens direktør Thit Aaris-Høeg.

Placeholder image
Direktør i Fonden for Socialt Ansvar Thit Aaris-Høeg inviterer flere civilsamfundsorganisationer til at kaste sig ud i givende nordiske samarbejder, der går på tværs af både landegrænser, kulturer og velfærdsområder.  Foto: Claus Bjørn Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Bertel Haarder udtalte for nogle år siden i et interview til Højskolebladet om vigtigheden af et stærkt samarbejde mellem de nordiske lande:

”Vi er nogle af verdens mest velfungerende samfund, hvor der er tillid mellem mennesker; hvor der er ligeværdighed mellem mennesker som ingen andre steder; hvor der er en frivillighedskultur, som kompletterer statens sikkerhedsnet. Vi er gode til det fælles. Og det fælles er især kulturen i bred forstand.”

Han kunne godt have understreget med: ”Og så kan vi noget helt særligt, når det handler om frivilligt socialt arbejde.”

Nordisk læringspotentiale

I Fonden for Socialt Ansvar har vi mange års erfaring med nordisk samarbejde. Dette er dog ikke normalen, kan vi læse i ny rapport, ”Civilsamfundet i Norden”, som Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Mandag Morgen netop har udgivet.

Vi kan lære af vores nordiske naboer, og de kan lære af os. Vi skal bruge ressourcerne smart og dele vores viden, så vi sikrer, at de gode løsninger får værdi på tværs.

Thit Aaris-Høeg, adm. direktør, Fonden for Socialt Ansvar

Rapporten giver blandt andet indblik i forskelle og ligheder, hvad angår de frivillige sociale organisationers rammevilkår i Norden. Herudover ser rapporten også på, hvordan organisationerne på forskellig vis bidrager til velfærdssamfundet.

Der ér indlysende en masse, vi kan lære af hinanden på tværs af de nordiske lande. I et interview om rapporten her i Altinget, efterspørger sekretariatschef i Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Laura Auken, derfor også nordiske samarbejder, som hun vurderer, der er meget få af. 

Det er sikkert rigtigt, men i så fald vil vi gerne som inspiration gøre opmærksom på nogle af de nordiske samarbejder, som vi i Fonden for Socialt Ansvar har været og er en del af. Samtidig vil vi gerne hejse flaget for de fællesnordiske organisationer, som gør et stort arbejde for at gøde jorden for flere samarbejder.

Læringsudbytte

I Fonden for Socialt Ansvar har vi over de seneste år arbejdet på at styrke vores nordiske samarbejde og primært igennem vores tre signaturindsatser Natteravnene, Bydelsmødre og Baba.

Den første gang Natteravnene var på gaden for at skabe tryghed for unge i nattelivet, var faktisk i Sverige. I dag findes konceptet også i Norge, ligesom Fonden for Socialt Ansvar har importeret, udviklet og udbredt konceptet i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Mere nordisk kan det næsten ikke blive. Selve tankegangen med at tænke i sociale koncepter, der kan bredes ud til vores nordiske naboer, smitter da også helt naturligt af, når vi siden har udviklet nye indsatser. Både Bydelsmødrene og Baba kan således findes i både Norge, Sverige og Finland.

I bund og grund handler det om ikke at opfinde den dybe tallerken mere end én gang. Vi kan lære af vores nordiske naboer, og de kan lære af os. Vi skal bruge ressourcerne smart og dele vores viden, så vi sikrer, at de gode løsninger får værdi på tværs.

Frivillig eksport og praksis

I Fonden for Socialt Ansvar har vi talt meget om eksport af frivillighed eller frivillige koncepter.

Danmark er et af verdens stærkeste foreningssamfund, og den konceptudvikling som foregår i en del af de mere innovative og entreprenante organisationer er ikke nødvendigvis penge værd (med mindre, vi taler sociale investeringer), men de er i hvert fald noget værd for lokalsamfund og udsatte målgrupper i hele norden.

I Natteravnene holder vi fast i det tætte nordiske fællesskab igennem sparrings- og udviklingsmøder, deltagelse på hinandens landsmøder, deling af materialer samt partner- og samarbejdsidéer. Og så er det i øvrigt helt naturligt for os at gribe røret for at ringe og spørge ” Hvad gør I, når...?”

Det nordiske samarbejde er superspændende, og det går på tværs af både landegrænser, kulturer og velfærdsområder. Det er noget af det, som også er med til at udvikle indsatserne på begge sider.

Thit Aaris-Høeg, adm. direktør, Fonden for Socialt Ansvar

Mens Natteravnene er ”importeret” fra et andet nordisk land til Danmark, er bevægelsen gået den anden vej i vores integrationsindsatser Bydelsmødre og Baba.

Her har vi fra begyndelsen af indsatserne haft fokus på at eksportere koncepterne og i øvrigt åbne for samarbejder med andre nordiske lande. Således er koncepterne nu i både Sverige, Norge og Finland.
 
Vores nordiske søsterorganisationer (som vi selv har været med til at starte) har været i Danmark ad flere omgange for at blive indført og oplært i vores koncepter, og vi har også været på besøg hos dem for at se, hvordan det gik. Vi har nu fast minimum fire møder årligt, som vi bruger på at fastholde og udvikle koncepterne i fællesskab.

Hjælp udefra

Fonden for Socialt Ansvar har undervejs været godt hjulpet af organisationer som Nordisk Ministerråd, herunder Nordisk Velfærdscenter og Nordregio, der gør et meget stort og værdifuldt arbejde for at sprede viden og skabe netværk. 

De fællesnordiske organisationer samler kommuner, stat og civilsamfund, og her kan vi udveksle viden om emner som integration og medborgerskab, tryghed, negativ social kontrol, covid-19, flygtninge, beskæftigelse og meget andet.

Vi er tit selv oplægsholdere eller debattører ved disse møder, og det giver stor værdi for os alle, når vi deler vores viden.

Det nordiske samarbejde er superspændende, og det går på tværs af både landegrænser, kulturer og velfærdsområder. Det er noget af det, som også er med til at udvikle indsatserne på begge sider.

Vi glæder os til at bidrage til det nordiske civilsamfundstopmøde 2021, der jo løber over hele året som en række rundbordssamtaler og debatoplæg, og som ved slutningen af året skal munde ud i et ”roadmap” med anbefalinger.

Og vi håber, at de få eksempler, jeg har beskrevet her, kan give andre organisationer blod på tanden i forhold til selv at etablere nordiske samarbejder.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser