Fonden for Socialt Ansvar: Ny finansieringsmodel bør skelne mellem national og lokal

I 2021 udgav en arbejdsgruppe ledet af Frivilligrådet et forslag til den ny civilsamfundsstrategi og herunder en række anbefalinger til en ny model for støtten til samarbejdet med civilsamfundet. Der er i den forbindelse gjort et grundigt forarbejde, hvor man både har set på den nuværende finansiering og støttestrukturer og også har set fremad mod en ny støttestruktur.

Fonden for Socialt Ansvar var ikke med i arbejdsgruppen, men bakker op om de overordnede anbefalinger, som drejer sig om permanent støtte til drift og kerneaktiviteter samt en transparent proces for uddeling af driftsstøtten, som bør gives på baggrund af en række objektive kriterier.

Vi er også enige i, at der udover den faste driftsstøtte til organisationerne også skal afsættes midler til udvikling af området og herunder også til tværsektorielle partnerskaber.

For os er det vigtigt, at midlerne fordeles ud fra principper som passer civilsamfundet og herunder både små og store organisationer samt mange forskellige organisationsformer.

For os er det vigtigt, at midlerne fordeles ud fra principper som passer civilsamfundet og herunder både små og store organisationer samt mange forskellige organisationsformer

Thit Aaris-Høeg
Administrerende direktør, Fonden for Socialt Ansvar

Det er vigtigt at man forstår, at frivillige organisationer er meget forskellige og kan have meget forskellige måder at agere på.

De kan for eksempel være klassiske frivilligdrevne organisationer, som arbejder med at støtte og hjælpe udsatte igennem frivillige såkaldt varme hænder eller mere velfærdsorienterede organisationer, som i højere grad indgår serviceaftaler med kommuner og regioner eller andre former for tværsektorielle partnerskaber med det formål at løse mere eller mindre vilde problemer.

De kan også være enkeltstående organisationer, netværk eller paraplyorganisationer, ligesom de kan være medlemsdrevne eller ikke medlemsdrevne osv.

Nogen arbejder med svært udsatte og nogen er primært tryghedsskabende, nogen arbejder primært forebyggende og andre mere reaktivt, ligesom organisationerne arbejder på tværs af alle velfærdsområder.

Der er forskellige måder at gøre tingene på. Det afhænger af målgruppen og den konkrete kontekst, og derfor bør det ene ikke udelukke det andet.

Der har måske været en tendens til at de klassiske frivilligorganisationer har været lidt udskældte. Man har talt om hattedamer og meget andet, men det er vigtigt at huske, at disse klassiske frivillige organisationer ikke kun er en livsnerve for tusindvis af udsatte og sårbare mennesker i vores land, men også er et stærkt fællesskab for tusindvis af frivillige, som får indhold i tilværelsen og nye venskaber og kan se, at de er vigtige for andre.

Det forebygger blandt andet ensomhed og mistrivsel, som jo har vist sig at skabe enorme menneskelige og økonomiske problemer i vores samfund. Frivillighed har altså i sin grundform flere vigtige funktioner.

Hvordan skal en ny støttemodel se ud?

I forbindelse med en ny støttemodel anbefaler vi en klar deling imellem det nationale niveau og det lokale forstået på den måde, at landsorganisationerne, de nationale indsatser og det nationale udviklings- og koordinationsarbejde bør være de naturlige aftagere af de centrale statsmidler imens lokalforeninger bør finansieres i det kommunale system af for eksempel §18-midler.

I forbindelse med en ny støttemodel anbefaler vi en klar deling imellem det nationale niveau og det lokale

Thit Aaris-Høeg
Administrerende direktør, Fonden for Socialt Ansvar

Sammenblandingen af lokale og nationale interesser i forbindelse med en ny støttestruktur bringer efter vores mening den fare med sig, at det statslige og herunder centrale støttegrundlag til sektoren udhules endnu mere.     

De nye objektive kriterier for permanent driftsstøtte bør på baggrund af ovenstående være bredt formuleret.

Formålet med kriterierne skal være at kortlægge organisationens formål og virke og hvorledes dette bidrager til at forbedre forholdene for den enkelte, familien, lokalsamfundet, civilsamfundet, samfundet og verden.

Herudover kan man se på om organisationen er levedygtig, hvorvidt den har et nationalt sigte, hvorvidt den følger anbefalingerne for god ledelse i den frivillige sociale sektor eller tilsvarende, samt hvorvidt den evner at samarbejde med andre organisationer og sektorer.

Hvis disse kriterier er opfyldt, er der en god chance for, at der er tale om en organisation som både nu og fremover kan være med til at løfte en vigtig samfundsopgave. Og så skal der være plads til justering af kriterierne efterhånden som man ser ordningen fungere.