Frivilligt branchenetværk: Her er hullerne i arbejdsgruppens anbefalinger

I et plastikchartek i Børne- og Socialministeriet afventer 15 anbefalinger til afbureaukratisering af frivilligområdet deres skæbne.

En arbejdsgruppe nedsat i foråret af Mai Mercado førte i sidste uge til, at den konservative minister kunne lægge anbefalingerne til offentligt skue på ministeriets hjemmeside.

Altinget havde på daværende tidspunkt allerede løftet sløret for essensen af anbefalingerne, som skulle hjælpe de frivillige foreninger i retning af en fremtid med færre administrative benspænd.

Eller som Mai Mercado selv sagde det i forbindelse med præsentationen:

Frivilligområdet er i forvejen trængt med bureaukrati, dokumentationskrav og stram styring. Og at Finansministeriet så lægger op til at gøre det endnu mere bureaukratisk bøvlet er stærkt problematisk og principielt.

Rasmus Kjærhus Nørgaard
Politisk konsulent, Dansk Erhverv

"Vi er nået i mål med et af de ønsker, der står højt på min ønskeseddel: Nemlig at gøre livet nemmere for de frivillige organisationer. Det skyldes ikke mindst et godt samarbejde med organisationerne på området, som har bidraget konstruktivt i arbejdet. Nu glæder jeg mig til at se forslagene blive til virkelighed, så de frivillige kan bruge mindre tid ved skrivebordet og mere tid på det sociale arbejde," sagde hun i en pressemeddelelse.

Aftale samler op på 2 af 15 punkter
Håbet i den frivillige verden var, at politikerne som led i forhandlingen om satspuljen ville nå til enighed om anbefalingerne.

Her følger en oversigt over arbejdsgruppens 15 anbefalinger:

Aftaleteksten adresserer da også to ønsker: Nemlig behovet for en whistleblowerordning samt nye retningslinjer for good governance i den frivillige sociale sektor.

"Frivilligrådet skal udvikle retningslinjer for good governance i den frivillige sociale sektor, som skal være med til at skabe større gennemsigtighed og understøtte bedre ledelse i organisationer. Dertil etableres endvidere en whistleblowerordning, hvor ansatte, frivillige, borgere, medlemmer og pårørende trygt kan formidle mistanke eller viden om uhensigtsmæssig eller ulovlig adfærd i frivillige sociale organisationer," konstateres det således i satspuljeaftalen på det sociale område.

Der afsættes i alt 10,6 millioner kroner til arbejdet i perioden 2019-2022.

Ingen aftale er lig med løftebrud
Resten af anbefalingerne skriver teksten imidlertid ikke noget om.

Men ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er det aftalt, at socialordførerne skal mødes i løbet af første kvartal i 2019 for at nå til enighed om de resterende punkter.

"Nogle anbefalinger koster penge at gennemføre. Andre er af ren administrativ karakter. Og så er der administrative ændringer, som kræver dybere politiske diskussioner," forklarer hun – og undgår dermed at gå i detaljer om kategoriseringen af de enkelte anbefalinger.

Og skulle der ikke foreligge en aftale i de første tre måneder af 2019, vil der være tale om en politisk aftale, siger den socialdemokratisk socialordfører.

Regnskabskrav er den store knast
Det er ikke nok til at berolige politisk konsulent i Dansk Erhverv Rasmus Kjærhus Nørgaard. Han står i spidsen for brancheorganisationens nystartede netværk for frivillige og sociale organisationer, som et halvt år efter fødslen huser små 70 medlemmer.

Han mener, at arbejdsgruppens anbefalinger efterlader tre væsentlige og ubesvarede spørgsmål.

"De varige driftstilskud er fortsat etårige. Det harmonerer slet ikke med, hvordan frivillig socialt arbejde foregår og udvikler sig. Nye projekter skal have tid. Og man kan ikke måle effekten allerede efter et år," siger han.

Et andet kritikpunkt – som han beskriver som den "helt store knast" – er, at arbejdsgruppen lægger op til, at driftsstøttemodtagere skal være underlagt budgetvejledningens 2.4.9.

Det betyder grundlæggende, at private foreninger, der modtager driftstilskud på mere end en million kroner, og hvis driftsstøtte udgør mere end 50 procent af de samlede indtægter, underlægges en styringslogik fra den offentlige sektor.

"Frivilligområdet er i forvejen trængt med bureaukrati, dokumentationskrav og stram styring. Og at Finansministeriet så lægger op til at gøre det endnu mere bureaukratisk bøvlet er stærkt problematisk og principielt: Man kan ikke underlægge denne branche en styringslogik fra det offentlige," siger Rasmus Kjærhus Nørgaard.

Minister holder kattelem åben
Altinget bragte torsdag et svar fra finansminister Kristian Jensen (V) om netop budgetvejledningens omstridte punkt. Heri forklarer ministeren, at frivillige foreninger, som opfylder støttebetingelserne, som udgangspunkt underlægges de stramme regler.

Men at man har sørget for at holde en kattelem åben.

"Som led i udspillet 'Færre regler og mindre bureaukrati' lægger regeringen således i regi af initiativet om 'En mere enkel støttestruktur på det frivillige sociale område' op til at undtage en række frivillige sociale foreninger fra flere af kravene i BV 2.4.9," skriver Kristian Jensen.

Det tredje kritikpunkt fra Dansk Erhverv er, at der ikke er meldt en tydelig tidsplan ud.

"Hvad sker der, hvis politikerne ikke kan blive enige om de udestående knaster. Det er problematisk, at man ikke har stillet aktørerne en tidsplan i udsigt, så de ved, hvad de har at rette sig efter. Særligt fordi anbefalingerne i vid udstrækning efterlader rum for fortolkning," siger Rasmus Kjærhus Nørgaard.