General har skabt økonomisk succes i WWF: "Problemet er, at medarbejderne betaler prisen."

ARBEJDSMILJØ: WWF's generalsekretær Bo Øksnebjerg har på få år øget omsætningen og tredoblet organisationens egenkapital. Men samtidig skaber ledelsen et dårligt arbejdsklima, som får nøglefigurer til at søge væk på stribe, mener kritikere. 

En lang række kilder beskriver WWF-generalen Bo Øksnebjerg som passioneret og stærk på økonomi. Men medarbejderne slår sig på hans fokus på resultater, lyder det. 
En lang række kilder beskriver WWF-generalen Bo Øksnebjerg som passioneret og stærk på økonomi. Men medarbejderne slår sig på hans fokus på resultater, lyder det. Foto: WWF Verdensnaturfonden/Ritzau Scanpix
Rasmus Dahl Løppenthin

Opgaven var klar for Bo Øksnebjerg, da han i 2017 blev sat for bordenden i WWF Verdensnaturfonden: Den nye generalsekretær skulle vække en let slumrende pandabjørn. 

Efter afskeden med forgængeren Gitte Seeberg og flere måneder med en vikarierende generalsekretær var det tid til en økonomisk turnaround. 

Bevares, panda-organisationens brand stod stærkt, miljøfagligheden var solid og organisationens topfolk var ofte i medierne. Men bestyrelsen havde i årevis rykket for at øge antallet af bidragsydere, ligesom omsætningen på to år var faldet fra 55 til 45 millioner kroner. 

Nu skulle der gang i økonomien. Og medarbejderne på sekretariatet i det københavnske fuglekvarter fik hurtigt at mærke, at der var kommet en ny mand på broen. 

De videnstunge medarbejdere søger væk, og dem som kommer ind, bliver typisk ikke særligt længe

Anonym kilde
Tidligere ansat i WWF

“Bo havde et helt fantastisk drive, som var enormt motiverende,” fortæller en tidligere ansat i organisationen. 

“Han kom fra bureauverdenen og havde et rigtig godt kontaktnet til det private erhvervsliv. Så han fik virkelig sat skub i partnerskaberne med virksomhederne,” fortæller en anden kilde, der har forladt WWF. 

Omsætning er steget markant
Ser man på de tørre tal tre år senere, kan man nøgternt konstatere, at den økonomiske mission er lykkedes. 

I det seneste regnskab var omsætningen steget til 65 millioner kroner, og man leverede et overskud på mere end ni millioner kroner. Samtidig er organisationen blevet bedre polstret. Egenkapitalen er steget fra 8 til mere end 23 millioner kroner, siden Bo Øksnebjerg kom til. Dermed har man også flere frie midler til at sikre egenfinansiering, når man søger støtte fra fonde og internationale donorer. 

“I forhold til det økonomiske er Bo rigtig stærk. Det er der ingen tvivl om,” siger en tidligere medarbejder med lang erfaring i WWF.

Konsekvensen har været, at kulturen i huset er ændret markant. Kravene er øget, flere har fået længere arbejdsdage og omgangstonen er blevet hårdere.  

Sådan tegnes billedet af mere end 20 kilder, som Altinget har været i dialog med i forbindelse med denne artikel. De optræder med anonyme vidnedsbyrd, da de er bekymrede for, at det vil skade deres karriere i sektoren, hvis de står frem ved navn. Bestyrelsen eller Bo Øksnebjerg har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

“I starten tænkte vi, at det bare var en kultur, han tog med fra bureauverdenen. Men vi kunne hurtigt se, at det blev værre og værre, og til sidst blev det virkelig hårdt at møde på arbejde,” fortæller en kilde, der har refereret direkte til Bo Øksnebjerg. 

Kilde: Medarbejderne betaler prisen
Altinget har i en stribe artikler beskrevet, at en lang række personer mener, at Bo Øksnebjerg forpester WWF Verdensnaturfondens arbejdsmiljø.  

Senest har vi etableret kontakt til seks kilder, der har afgivet forklaring til en efterforsker fra WWF International, deri foråret granskede den danske afdelings arbejdsmiljø. De beskriver Bo Øksnebjerg som “brutal”, “kolerisk” og forklarer, at han bagtaler sine ansatte. 

Alligevel ser undersøgelsen ikke ud til at få konsekvenser for Bo Øksnebjerg. 

“Bestyrelsen bakker fuldt op om den nuværende ledelse,” lød det tidligere i september fra bestyrelsesformand Nils Smedegaard Andersen i en skriftlig kommentar til Altinget. 

Flere af Altingets kilder vurderer, at bestyrelsens opbakning i høj grad er funderet i den sunde økonomi.

“Han leverer jo nogle resultater, der ser godt ud,” siger en kilde og fortsætter: 

“Problemet er, at det er medarbejderne, der betaler prisen.” 

Ifølge Altingets oplysninger har arbejdsmiljøet i WWF Verdensnaturfonden fået en række medarbejdere til at bukke under med sygemeldinger. Flere har sagt op uden andet job på hånden og har efter ansættelsen haft behov for psykologhjælp. 

“Jeg mistede fuldstændig troen på mig selv og tilliden til andre mennesker efter at have været en del af den kultur,” fortæller en person, der refererede direkte til Bo Øksnebjerg. 

Nøglemedarbejdere forsvinder fortsat
Altinget har tidligere kunnet fortælle, at 28 medarbejdere forlod organisationen i løbet af de første godt to år af Bo Øksnebjergs ansættelse. Bestyrelsen fastholder, at udskiftningen alene var et resultat af tidligere ansattes utilfredshed med den nye strategi. 

“Problemet for bestyrelsens forklaring er bare, at nøglemedarbejderne fortsætter med at søge væk,” siger en kilde. 

Personen henviser til, at pressechefen, kommunikationschefen, økonomichefen, lederen af kampagne og fundraising samt arbejdsmiljørepræsentanten alle har sagt op, siden Altingets første artikel i sagen i juni 2019. Derudover har flere miljøfagfolk forladt organisationen. 

Ifølge bestyrelsen viser den nye rapport fra om arbejdsmiljøet fra WWF Internationalsundersøger ellers, “at det går bedre nu, og at de fleste er godt tilfredse med dagligdagen i WWF.” 

Vi har imidlertid etableret kontakt til seks kilder, som har vidnet i undersøgelsen. De fortæller enslydende, at de har afgivet særdeles kritiske forklaringer til efterforskeren. 

Enkelte kilder er mindre kritiske
Altinget har dog også været i dialog med et tocifret antal kilder, som ikke har givet forklaringen til undersøgeren. Et lille mindretal bakker i en vis udstrækning op om bestyrelsens udlægning. 

En fortæller, at personen er kritisk over for ledelsen, men at det ikke er arbejdsmiljøet, som har fået personen til at søge væk.

En anden forklarer, at personen aldrig har oplevet generalsekretæren som truende, opfarende eller bagtalende. 

“Jeg ved, at andre har haft de oplevelser, men synes ikke, jeg kan stå på mål for noget, jeg ikke direkte har oplevet,” lyder det. 

Samme kilde afviser til gengæld, at folk alene har søgt væk fra WWF Verdensnaturfonden på grund af “en ny strategi”, som bestyrelsen hævder. 

“Helt generelt kan den store medarbejderflugt jo nok tilskrives, at folk ikke kan arbejde under den ledelsesstil og ikke kan arbejde i en organisation, hvor man ikke har autoritet selv, men hvor alt skal klappes af opadtil.” 

Videnstab kan koste dyrt
Fælles for de kilder, Altinget har talt med, er, at de er dybt bekymrede for WWF Verdensnaturfonden. 

“Der er rigtig mange dygtige mennesker, der har forladt organisationen, og især i den miljøfaglige afdeling er det virkelig et problem, fordi det tager rigtig mange år at opnå den dybe specialistviden, vi er så afhængige af i vores arbejde,” siger en kilde.

Personen omtaler bekymret et nyt, stort klimasamarbejde med Velux, hvor parterne skal investere i fem skovprojekter, der samlet vil bevare og genoprette op mod 200.000 hektar tropisk skov med høj biodiversitet. 

“Det er virkelig dygtigt kommercielt arbejde at lande den aftale. Men jeg er oprigtigt bekymret for, om organisationen har kompetencerne til at løfte opgaven. Vi ser, at de videnstunge medarbejdere søger væk, og dem som kommer ind, bliver typisk ikke særligt længe,” lyder det. 

En anden har tøvet med at gå i dialog med Altinget, fordi personen frygter, at det skader WWF Verdensnaturfonden.

“Jeg ved, at der er dygtige folk, som ikke ønsker at arbejde i organisationen, fordi de har læst jeres artikler. Og det er virkelig ærgerligt, for det ender med at skade en sag, som er sindssygt vigtig.” 

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra ledelsen eller bestyrelsen i WWF Verdensnaturfonden. Men presseafdelingen har oplyst, at man ikke ønsker at medvirke i artiklen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Øksnebjerg

Generalsekretær, WWF
biolog (Københavns Uni. 1997)

Nils Smedegaard Andersen

Bestyrelsesformand, WFS, formand, Unifeeder, formand, supervisory board, Akzonobel, bestyrelsesmedlem, BP, fhv. koncernchef, A.P. Møller-Mærsk
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1982)

0:000:00