Branche-ekspert: Befri datasættet om danskernes frivillige arbejde

Frivilligheden spiller en central rolle i det danske samfund. Den er limen, der binder fællesskaber sammen, og det usynlige netværk, der griber mennesker, hvor det offentlige ikke rækker.
Derfor burde vi også insistere på, at vores viden om frivilligheden er åben, dynamisk og tilgængelig – ikke låst inde på en server hos Vive.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så kunne Danmark godt trænge til nye analyser af frivilligheden.
Frederik Boll
Direktør, Ingerfair
Men det er præcis, hvad der sker lige nu. Og det er tæt ved umuligt at få adgang til datasættet bag den nye 'Frivillighedsundersøgelsen 2024', som Vive udgav 3. marts i år.
Det vil kræve både en dyr forskeradgang til Danmarks Statistik og en særtilladelse af Social- og Boligministeriet. Det er både dyrt og besværligt, og derfor er det kun forbeholdt ganske få forskere at lave analyser af frivilligheden blandt danskere.
Og hvis jeg skal være helt ærlig, så kunne Danmark godt trænge til nye analyser af frivilligheden.
Samme analyser år efter år
Det er i store træk de samme analyser, der er blevet produceret gennem de sidste 20 år, hvor danskernes frivillige engagement er blevet undersøgt.
'Frivillighedsundersøgelsen 2024' er endnu et skud på samme stamme. Så vi realiserer slet ikke det enorme potentiale, der er i datasættet.
Den nye frivillighedsundersøgelse, der er udarbejdet af Vive og finansieret af Social- og Boligministeriet, rummer værdifulde data om danskernes frivillige engagement.
Den fortæller blandt andet, at 40 procent af befolkningen deltager i frivilligt arbejde – en stabil og høj andel.
Den viser også, at idræt stadig er den mest populære frivilligsektor, og at mange fortsat bidrager via foreninger. Det er god og vigtig viden. Men det er kun overfladen.
Se på nye sammenhænge
Hvis datasættet blev sat frit, så Ingerfair og andre aktører på frivilligområdet kan lave analyser, vil der opstå nye spørgsmål, nye metoder og nye indsigter.
Vi kunne blandt andet undersøge sammenhænge mellem alder, demografi og typer af opgaver, frivillige løser.
Lad os gøre det tilgængeligt for alle, der har noget konstruktivt at byde ind med – organisationer, konsulenter og forskere.
Frederik Boll
Direktør, Ingerfair
For det, vi ved fra vores rådgivning, er, at "manglen" på frivillige ofte er i lokale bestyrelser.
Vi kunne også undersøge undtagelser for de danskere, der ikke typisk laver frivilligt arbejde. At undersøge undtagelser vil betyde, at vi kunne lave analyser af karakteristika ved de målgrupper, der trods en generel lav sandsynlighed for at engagere sig i frivilligt arbejde alligevel gør det.
Det kunne for eksempel være undtagelser blandt unge uden for uddannelsessystemet – hvad engagerer de sig i, hvorfor og hvor. Det vil hjælpe ungdomsorganisationer til bedre at tilrettelægge rekrutteringsindsatser.
Vi kunne identificere karakteristika ved andre målgrupper, der ikke typisk engagerer sig i frivilligt arbejde. Og tage målrettet fat på dem, hvis vi ønsker et mere mangfoldigt civilsamfund.
Befri datasættet
Det er den slags arbejde, som også optager mange ngo'er og frivilligkonsulenter i civilsamfundet.
Og adgang til data bag frivilligundersøgelsen vil være med til at udvikle og nuancere den viden, som deres arbejde skal bero på.
Vil det være så farligt at befri datasætte, så vi og andre kan supplere med nye analyser?
I en tid hvor både fonde, kommuner og civilsamfundsaktører efterspørger viden, virker det fuldkommen bagvendt, at den viden, vi allerede har – og som er betalt af offentlige midler – holdes utilgængelig for netop dem, der skal og kan omsætte den i praksis.
Derfor siger jeg: befri datasættet.
Lad os gøre det tilgængeligt for alle, der har noget konstruktivt at byde ind med – organisationer, konsulenter og forskere.
Lad os styrke vores forståelse af frivilligheden i al dens kompleksitet. For først når vi deler viden, kan vi dele løsninger.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur






















