Isobro: Kafkask regeljungle dræner frivillige for engagement og økonomi

"Første skridt er at finde ud af, hvor skoen trykker mest." Sådan lød det tidligere i år fra kulturministeren, da hun lancerede det fornuftige, og meget tiltrængte, arbejde med at luge ud i Foreningsdanmarks regeljungle.

Cirka hver fjerde foreningsaktive fra civilsamfundet overvejer at stoppe på grund af bureaukrati, så det er på høje tid vi tager snakken. Men hos Isobro frygter vi, at Ane Halsboe-Jørgensen primært betragter udpegningen af enkelte bøvlede regler som vejen.

For når ministeren begiver sig på safari, igennem NGO’ernes regeljungle, for at finde de enkelte bøvlede regler, risikerer hun ikke at kunne se skoven for bare træer. Det er nemlig ikke kun de enkelte love og regler, der tærer på de frivillige. Det er selve systemtænkningen, hvor dokumentation trumfer tillid. Derfor bør det næste skridt være at finde tilbage til tilliden.

Kom med lokalforeningen ned i banken

Lad os tage med den lille lokalforening i banken. Ved skranken får vi at vide, at tunge krav til dokumentation betyder, at nogle banker kun tilbyder lokalforeningen en konto, hvis kasséren har privat bankforretning hos den pågældende bank.

Hvad så, hvis kasséren stopper? Ja, så må enten foreningen eller den nye kassér skifte bank. Det kræver bestyrelsens accept, men i nogle tilfælde er bestyrelsesmedlemmer i seniorforeninger gået bort, hvilket gør krav om fysisk fremmøde i banken mellem 10–16 temmelig upraktisk.

Denne kafkaske situation skyldes, at skærpede regler, der skal forhindre terrorfinansiering, hvidvask og GDPR-brud, medfører dokumentationsbyrder. Formålet støtter Isobro og medlemmerne naturligvis fuldt op om. Men vi tvivler på, at myndighedernes krav til små lokale seniorforeninger, om at gøre rede for hver eneste femkrone, forhindrer den næste store hvidvaskskandale.

Oveni det administrative stafetløb kommer i øvrigt bankgebyrer på tusindvis af kroner, som for små foreninger kan æde hele den økonomi, der ellers var tiltænkt udflugter, foredrag og socialt samvær.

Det er kun naturligt, for øgede krav til administration koster også for bankerne. Misforstå mig ikke: Der er intet galt med at være konkret og få udpeget nogle af de regler, der slider allermest på de frivillige organisationer og deres frivilliges engagement. Det er en vigtig del af arbejdet. Vores anke er blot, at man ikke må tro, at afskaffelsen af enkelte regler her og der løser det grundlæggende problem med mistilliden til for eksempel landsbyens seniorforening og idrætshus.

Forskellige forudsætninger

Isobro's medlemmer har vidt forskellige muligheder for at navigere i lovjunglen. De store foreninger har jurister ansat, men kasséren i den lokale ornitologforening eller formanden for den selvstændige spejdertrup, står overfor en monumental administrativ opgave.

Lad os vise foreningerne og deres frivillige tillid ved at beskære regeljunglen hårdt

Kenneth Kamp Butzbach
Generalsekretær, Isobro

De oplever, at lovgivningen er unødvendigt kompliceret, og dræner dem for både frivilligt engagement og økonomi. Ofte er lovgivningen tiltænkt store – og til tider multinationale – organisationer.

Både små og store organisationer skal kæmpe sig igennem underskoven af regler, men hvor store organisationer er udstyret med flere muskler i form af medarbejdere, må den lille organisation begive sig ud på rejsen med frivilligt engagement. Det er en katastrofe for lokalsamfund, hvor de små frivillige foreninger er en del af rygraden i hovedgader og ved gadekær.

Tilbage til tilliden

Selvom de mindste frivillige foreninger er mest pressede af regeljunglen, gælder det for organisationer af alle størrelser, at de mister frivillige undervejs. Det er problematisk, særligt i lyset af, at politikerne i højere grad vil inddrage de frivillige organisationer i løsningen af velfærdssamfundets opgaver. Vi skal derfor som samfund – og lokalsamfund – værne om de frivillige kræfter.