Kommunikationsrådgiver til aktører med små budgetter: Sådan brænder I igennem på Folkemødet

Prisen for en stadeplads kan hurtigt løbe op over de 100.000 kr. på Folkemødet. Oveni hatten kommer løntimer, et hold medarbejdere i Allinge, der skal transporteres, overnatte, spise, og så videre.
Budgettet for de store aktører løber nemt op i flere hundredtusinder. Til gengæld plejes vigtige relationer, brandet styrkes, aftaler lukkes og døre til indflydelse åbner.
Men for mange danske civilsamfundsorganisationer overstiger sådan en investering hele deres årsbudget. Selvom Folkemødet er generøst til at dele gratis scenetider ud, tænker mange mindre organisationer helt forståeligt, at slaget om opmærksomhed er tabt til de store aktører på forhånd.
Uden jer og jeres specifikke indsigter, ender vi med en amputeret demokratisk samtale.
Sarah Borger
Kommunikations- og presseansvarlig, Center for Frivilligt Socialt Arbejde
Min opfordring til jer er: Tag med alligevel! Alle mand på dæk!
Uden jer og jeres specifikke indsigter, ender vi med en amputeret demokratisk samtale. Og med lidt omtanke kan I sætte masser af aftryk og få rigtig meget ud af at tage turen til Bornholm.
Center for frivilligt socialt arbejde har samlet en række råd til de små aktører, som udgør en helt central del af civilsamfundet og kommer med højt håb og engagement – og måske et budget, der kun rækker til telt og madpakker.
Råd nr. 1: Overvej, hvad I gerne vil opnå – og forbered jer på det
Start med at spørge jer selv, hvad I er på jagt efter? Er det ny viden? Eller vil I i snak med nogen, der har betydning for jeres sag?
Det er oplagt at sigte efter politisk indflydelse, og det er rigtigt, at politikerne har en særlig åbenhed for den uformelle dialog med borgerne på Folkemødet. Men i 2024 lagde 110.000 mennesker vejen forbi Allinge. 133 af dem var folketingspolitikere, og 109.867 var personer, der håbede at komme i kontakt med en folketingspolitiker. Det er elendige odds, særligt uden en professionel lobbyist ved sin side. Derfor: Gå efter de kontakter, der faktisk kan lade sig gøre. Det kan lige så godt være fonde, forskere eller debattører som politikere. Sæt specifikke navne på, og brug tid på at trawle programmet igennem, så I kan møde op til de debatter, hvor de er.
Og hav et pitch klar! Det handler mindre om, at I skal sige noget meget nøjagtigt om jeres organisation eller sag, og mere om at få styr på nerverne og snakketøjet, når I pludselig får chancen for at tale med den helt rigtige.
Råd nr. 2: I behøver ikke at arrangere noget selv – og hvis I gør, så tænk i relationer, ikke eksponering
Hvis målet med at arrangere jeres egne debatter er, at I når bredt ud til en hel masse nye mennesker, så bliver I sandsynligvis skuffede. Langt de fleste events har mindre end 60 publikummer. Jeg har selv siddet med til utallige glimrende debatter, hvor tilhørerne bare talte mig, 10-12 andre frivillighedsnørder og et par stykker, der var gået i læ for regnen.
Den store værdi i at arrangere events ligger derimod i samarbejdet med medarrangører og panelister. Gå sammen og invitér de rigtige (vigtige) personer til jeres panel, og brug anledningen til at åbne en dialog med dem både på og udenfor scenen.
Står en af dem senere ved siden af jer i toiletkøen, så kan I lynhurtigt åbne en mere uformel snak med udgangspunkt i jeres knivskarpe spørgsmål.
Sarah Borger
Kommunikations- og presseansvarlig, Center for Frivilligt Socialt Arbejde
Skriv direkte til folk, I gerne vil have blandt publikum. Og tænk kvalitativt og ikke kvantitativt på den eksponering, I kan få ud af eventet.
Råd nr. 3: Op med lappen til de andres debatter
Løb programmet igennem på forhånd og prioritér benhårdt. I når ikke alt det, der er relevant blandt de 3.500+ events, og I går kolde, hvis I forsøger. Vælg dem, hvor I er nysgerrige, og hvor der er folk, I gerne vil lære at kende eller vil bakke op.
Når I er der, gælder det om at vise, at I findes, er kompetente og engagerede. I kan sandsynligvis sagtens matche panelisterne til debatter, der handler om det felt, I arbejder med – både i forhold til viden og praksiserfaring. Og I kan med fordel have forberedt jer, så I har styr på fakta og de budskaber, I gerne vil have ud over rampen.
Sæt jer forrest og deltag aktivt! Fra forreste række kan I stille jeres spørgsmål med en god øjenkontakt med panelisterne. Står en af dem senere ved siden af jer i toiletkøen, så kan I lynhurtigt åbne en mere uformel snak med udgangspunkt i jeres knivskarpe spørgsmål til debatten tidligere.
Råd nr. 4: Vær med til alt det sjove og hyggelige
Det er ofte i det uformelle, at nye relationer etableres, at man opdager fælles grund og interesser, og at den gode ide til et samarbejde fødes. Alle er taget til Bornholm for at tale med hinanden, så I belemrer ikke nogen ved at henvende jer til folk. Det er ikke nødvendigvis den rigtige strategi at gå tidligt hjem for at være frisk næste dag, hvis der er mulighed for at tage en svingom med socialministeren, direktøren for Velux Fonden eller en god samarbejdspartner.
Og sænk skuldrene lidt undervejs. Det er godt at være forberedt. Men det er mindst lige så vigtigt at være åben. Nogle af de vigtigste oplevelser opstår helt spontant.
Bonustip 1: Kig på forhånd i Folkemødets analyse af det foregående år. Den kan give jer gode indsigter i, hvad der virker.
Bonustip 2: Meld jer ind i facebookgrupper, der kan hjælpe jer med at holde fingeren på pulsen undervejs. Center for Frivilligt Socialt Arbejde har en facebookgruppe for frivillignørder, hvor vi mødes og deler anbefalinger til debatter og gode pointer. Og for det sociale kan man for eksempel finde gruppen ”Vi ses på Folkemødet (en liste over sociale arrangementer)”, hvor I kan få et godt overblik over gratis croissanter eller god musik (den tæller knap 5.000 medlemmer).
Vi ses derude - Godt Folkemøde!
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer





















