LMS til Altinget: Rimelige krav til ledelsen er altså ok

Af Laila Walther
Direktør i LMS

I artiklen ”hvem er den næste ngo-general, der bliver revet af hesten?” fra Altinget 30. april 2019 bliver der spekuleret i kommende spektakulære chef-fyringer i NGO branchen.

Som direktør er det min virkelighed, og på trods af beskrivelserne af skovbrande og rensende ild, løb det mig koldt ned af ryggen under morgenkaffen, da jeg læste artiklen. Skal vi alle sammen fyres?

En af de organisationer, der bliver henvist til i artiklen, er LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, hvor jeg har været direktør siden 1. december.

Rimelige krav
Artiklen beskriver på mange måder den verden og virkelighed, jeg befinder mig i. Det er kompleks ledelse at være chef for en organisation, der både skal håndtere politisk opmærksomhed, indsamlingskrav, frivilliges trivsel, ambitiøse bestyrelser og ordentlige arbejdsforhold.

Men jeg bliver nødt til at tilføje noget til den beskrivelse: det er altså ok at stille rimelige krav til os, der har poster som direktører eller generalsekretærer i patientforeninger og organisationer.

Det er hverken en rensende ild eller en ødelæggende skovbrand ude af kontrol. Det er bare almindelige krav til os om at løfte vores ledelsesopgaver ordentligt, at vi forstår at afklare vores mandater, og at vi kan håndtere den kompleksitet, der er i en ledelsesopgave.

Laila Walther
Direktør i LMS

Det er et rimeligt krav, at medarbejdere skal trives og behandles ordentligt. Vi kan godt have det rart og sjovt, mens vi har travlt. Det er også et rimeligt krav, at vi prioriterer trivslen hos de frivillige, der bruger deres fritid på at løse væsentlige samfundsopgaver.

Det er hverken en rensende ild eller en ødelæggende skovbrand ude af kontrol, for at citere artiklens manende billeder. Det er bare almindelige krav til os om at løfte vores ledelsesopgaver ordentligt, at vi forstår at afklare vores mandater, og at vi kan håndtere den kompleksitet, der er i en ledelsesopgave.

Det er en selvfølge, at vi skal være omkostningsbevidste – helt ærligt, hvem skal ikke det i dag? Men vi bliver jo nødt til at ”sætte tæring efter næring” og nå de opgaver, vi har midler til og ikke mere end det.

Spar os
Titlen generalsekretær er jeg personligt glad for ikke at have fået. Den har en noget altmodisch klang. Selv om den egentligt beskriver indholdet i jobbet meget godt, hvor man nogle dage er general og andre dage sekretær – og begge dele har sin berettigelse.

Men kære Altinget, spar os for billeder af skovbrande og faldende generaler. Lad os i stedet være enige om, at det er berettiget at stille krav til os, der har valgt at være chefer, om at medarbejdere skal trives, at frivillige skal være kompetente, at der skal tjenes penge, og at vi skal sikre synlighed for de sager, vi har ansvar for.

Det er rimelige krav, og vi gør det jo ikke alene. Vi har alle dygtige organisationer, der hjælper os – og så glæder jeg mig over, at jeg har lært både at ”punktsvejse og lave kaffe under vand”…gerne på samme tid.