Mads Roke: Ny evaluering viser, at vi overser, hvordan civilsamfundet kan bidrage til det specialiserede socialområde

I foråret 2022 kom Socialministeriet med den officielle afrapportering af evalueringen af det specialiserede socialområde. Det er et digert værk på 1762 sider, som indeholder mange relevante og vigtige analyser. Så langt, så godt.

Men evalueringen er også udtryk for, hvad man fra Socialministeriets side har fundet væsentligt at få belyst, og hvad man finder mindre interessant. Begge dele er vigtig viden for en ny regering, der skal sætte socialpolitisk retning. Og vigtig viden fordi det kan give en pejling på, hvor vi med fordel i fællesskab kan igangsætte sociale investeringer.

For at kaste lys over Socialministeriets prioriteringer har jeg analyseret selve evalueringen ved først at optælle alle de forskellige ord, som er anvendt (hvilket er 19.513 ord). Derefter har jeg lavet en top-1000 liste over de mest brugte ord og kan på den måde aflæse, hvor meget forskellige emner fylder - og ikke fylder - i evalueringen.

Topscoreren er ordene ”kommunal” og ”kommune”, som nævnes 5.453 gange. Det er næppe en overraskelse for nogen, al den stund at kommunerne jo både er myndighed på området og samtidig leverandør af mange ydelser. Men topplaceringen cementerer nok også den opfattelse, at i Danmark er velfærd lig med kommune.

Mere viden om effekterne 

De oversete investeringer derimod befinder sig i den helt anden ende af skalaen, og de er vigtig viden for en kommende regering. Det gælder for det første ordet ”effekt” og de afledte former heraf. Ordet anvendes kun 29 gange og klarer således ikke cuttet til top-1000 listen.

Der er et kæmpe potentiale i at styrke det civile bidrag på det specialiserede socialområde

Mads Roke Clausen
Direktør, ph.d.

Det er bemærkelsesværdigt, da det i kommissoriet til evalueringen netop forklares, at der er behov for mere viden om effekterne af indsatserne på det specialiserede socialområde.

Ligeledes har Rigsrevisionen gentagende gange kritiseret skiftende regeringer for at fejle på denne dagsorden. Som socialarbejder kan jeg kun begræde denne tingenes triste tilstand. Tænk hvad det koster i tabt livskvalitet og skattekroner, at vi ikke er bedre til at lære af, hvad der virker og ikke virker i de sociale indsatser. Det må være et afgørende vigtigt satsningsområde for den kommende regering.

Velfærd der bygger på relationer

Et andet overset område i evalueringen er de ”civile organisationer” (nævnes fire gange) og ”frivillige” (nævnes 54 gange), som ej heller klarer cuttet til top-1000. Der er et kæmpe potentiale i at styrke det civile bidrag på det specialiserede socialområde. Ikke for at erstatte den dygtige professionelle socialarbejder, men for at komplimentere ham eller hende.

Eksempelvis ved skabe de særlige og omsorgsfulde relationer, som kun frivillige kan skabe; ved at styrke den såkaldte civile dannelse, der kommer af at være en del af en forening; eller ved at være en del af det efterværn (nu kaldet ungeindsats), som er så vigtigt at få udviklet for anbragte unge. Idrætsklubben, mentoren, voksenvennen. Men alt dette er overset.

I gamle dage konstaterede mange lakonisk, at afstanden mellem arbejdsmarkedspolitikken og socialpolitikken svarede til afstanden over Stillehavet. Det er som om denne splittelse nu er rykket ind i Socialministeriet. De frivillige bor i pulje-land uden kontakt til det specialiserede socialområde. Det må være en opgave for en kommende regering, at samtænke disse områder og derved skabe mere relationel velfærd.