Mattias Söderberg: Corona lærer os, hvordan vi skal håndtere klimakrisen

KOMMENTAR: Den handlekraft, seriøsitet og vilje til at beskytte de svageste i samfundet, vi ser blandt politikerne som følge af coronavirussen, er også nødvendig i de politiske forhandlinger om klimahandlingsplanerne, hvis vi skal afværge fremtidige klimakatastrofer, skriver Mattias Söderberg.

Coronavirussen er lige nu hovedprioriteten for regeringer verden over. Den truende pandemi skal håndteres hurtigt, og politikere i det ene land efter det andet viser handlekraft. De seneste uger har vist, at politik ikke kun handler om debat, men også om konkrete forandringer i vores samfund.

Det er en vigtig pointe, vi skal tage med til klimadebatten.

I forskellige lande over hele verden lider befolkninger under katastrofer. Katastrofer, der forværres, trækkes i langdrag og er langt mere alvorlige end tidligere på grund af klimaforandringerne.

Det ser vi i Zimbabwe, hvor landet oplever den værste tørke i 40 år. Forhold, der gør det svært at dyrke afgrøder, og som medfører, at folk sulter. Verden over mister 4,2 millioner mennesker livet årligt på grund af ringe luftkvalitet. Luftkvalitet, der forringes som følge af afbrænding af fossile brændstoffer.

Forskerne arbejder lige nu i døgndrift på at finde en vaccine mod coronavirussen, men når vi taler om klima, har forskere allerede fundet forskellige "vacciner". Man har udviklet tørkeresistente afgrøder og pumper, der kan hjælpe ved oversvømmelser, konstrueret solceller og vindmøller, der kan producere vedvarende energi og på den måde mindske udslippene af drivhusgasser.

Vi har løsningerne på mange af de klimaudfordringer, vi står over for. Men det kræver politisk mod og vilje at indføre dem, og vi må bruge dem, inden tiden løber fra os. Inden klimaforandringerne får lov at sprede sig som en virus i vores økosystemer.

Coronavirussen har vist, at der sker handling, når der findes politisk vilje. Regeringer er skredet til handling og har hurtigt indført en lang række initiativer for at begrænse smitten.

Men politikerne har også – i meget lang tid – talt om, at klima er en alvorlig trussel, så hvorfor sker der ikke noget? Svaret handler måske om usikkerheden.

Når vi taler om corona, er vi usikre på, hvad der kommer til at ske. Det skaber frygt. Når vi taler om klima, ved vi meget mere. Faktisk ved vi godt, hvad der skal til. Det er dog initiativer, hvor effekten kan være svær at se. En oversvømmelse, der aldrig kommer, er sværere at fejre end et smittetal, der stille og roligt går ned.

Vi har brug for samme politiske vilje, som vi ser med coronavirussen, når det handler om klima. Vi har brug for at komme i gang nu, så vi kan nå at afværge katastrofer i at sprede sig som følge af klimaforandringerne.

Den handlekraft, seriøsitet og vilje til at beskytte de svageste i samfundet, vi ser blandt politikerne som følge af coronavirussen, bliver nødt til at være kendetegnende for de politiske forhandlinger om klimahandlingsplanerne, hvis vi skal afværge fremtidige klimakatastrofer.

Den positive læring, vi kan tage med til klimadebatten fra coronavirussen, er, at politikerne kan gøre en forskel, og at de kan handle hurtigt. Men hvis det skal ske, skal vi først forstå, at klimaforandringerne er en afgørende trussel, vi er nødt til at agere på. Resultaterne af at handle er måske ikke så nemme at se, men effekten af ikke at handle kan blive fatal for os alle.

-----

Mattias Söderberg (født 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Carolina M. Maier: Socialdemokratiet indfører regulering og kalder det frihed Carolina M. Maier: Socialdemokratiet indfører regulering og kalder det frihed Næste artikel Kommentar: Reparationsarbejde venter for civilsamfundet efter coronakrisen Kommentar: Reparationsarbejde venter for civilsamfundet efter coronakrisen