Kommentar
I udkantsdanmark søger man mod forsamlingshuset, hvis krisen rammer. Det kan København lære af. For hvis sirenen lyder, ved københavnere ikke, hvor og hvordan de samler sig, skriver Naima Yasin.
I virkelighedens verden sker det alt for ofte, at frivilligheden bliver en undskyldning for, at noget ikke fungerer, eller at opgaven ikke bliver løst tilfredsstillende, skriver Karen Friis.