
Toppen af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) holder fredag morgen hastemøde.
Det skriver flere medier sent torsdag aften, og formanden for HK Danmark, Anja C. Jensen, bekræfter oplysningen i et opslag på Facebook.
Hastemødet skyldes, at medierne Berlingske og Ekstra Bladet er på vej med en artikel om upassende adfærd af Lizette Risgaard, formanden for FH.
»Grunden herfor er, at jeg nu har fået oplyst, at Berlingske og Ekstra Bladet vil køre en historie om upassende adfærd,« skriver Lizette Risgaard i mødeindkaldelsen ifølge Berlingske.
Det er endnu ikke offentliggjort, hvad historierne i Berlingske og Ekstra Bladet mere præcist kommer til at handle om.
Ifølge HK-formand Anja C. Jensen drejer det sig om "krænkelser og svigt".
"Jeg tager det her ekstremt alvorligt. I kender min indstilling: Jeg har nultolerance over for krænkende adfærd, som fx mobning eller seksuel chikane. Ikke forstået sådan, at man ikke må begå fejl, men hvis ens adfærd gør andre kede af det, utrygge eller krænker dem, så skal man ændre sin adfærd med det samme, man bliver bevidst om det," skriver Anja C. Jensen på Facebook.
Det fremgår af Berlingskes dækning, at Berlingske og Ekstra Bladet onsdag henvendte sig til FH for at få en kommentar fra Lizette Risgaard til den forestående artikel.
Mødet fredag morgen er i regi af FH’s forretningsudvalg, som udover Lizette Risgaard selv består af formændene for en række af de største fagforbund under FH-paraplyen.
Det gælder blandt andre 3F-formand Henning Overgaard, HK-formand Anja C. Jensen, FOA-formand Mona Striib og Metal-formand Claus Jensen.
62-årige Lizette Risgaard har været den øverste politiske leder i fagbevægelsen siden 2015, da hun tog over efter forgængeren Harald Børsting.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling



































