Borgmester: Involver borgerne i Københavns byudvikling

DEBAT: Hvis København skal have kant, skal borgerne have større indflydelse på byudviklingen gennem dialog og borgersamlinger, skriver teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Borgerinddragelse er afgørende for den københavnske byudvikling, skriver teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL). — Borgerinddragelse er afgørende for den københavnske byudvikling, skriver teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).Foto: Katja Holm

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Når kommunen lytter til københavnerne, er det ofte gennem traditionelle og lovbestemte metoder som høringer i forbindelse med vedtagelsen af en ny lokalplan.

De ligger som oftest til sidst i planlægningsfasen, når kommune og bygherre allerede er enige om planen.

De lovbestemte høringer spiller en vigtig rolle, da københavnerne skal have mulighed for at kommentere på, hvordan et konkret projekt kommer til at påvirke deres kvarter.

Desværre har vi også i København oplevet, at beslutningerne træffes bag lukkede døre og uden forudgående inddragelse af københavnere, lokaludvalg eller andre interessenter.
Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Men hvis de står alene, er der en risiko for, at københavnerne har begrænsede muligheder for at komme med input, der giver reelle ændringer.

Derfor bør borgerinddragelsen starte langt tidligere, og før en eventuel enighed er nået mellem kommune og bygherre.

Metoderne kan være meget mere involverende end blot at lytte. Vi skal forandre byen sammen – det skaber ejerskab og fællesskaber.

Borgersamlinger skal give nye input
Derfor eksperimenterer vi i København med nye måder at inddrage københavnerne på.

Et eksempel på det er den borgersamling, hvor 36 udvalgte borgere gennem de seneste måneder har haft mulighed for at arbejde med at skabe mindre biltrafik i Københavns bykerne.

Metoden kaldes for en borgersamling, og tanken er at få flere og anderledes input, som kan supplere høringssvarene i den sædvanlige høringsperiode.

Deltagerne var nøje udvalgt for at afspejle beboersammensætningen i København, og over en længere møderække, som har indeholdt faglige oplæg samt input fra interessenter og eksperter, har deltagerne drøftet fordele og ulemper ved de to scenarier, som Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet sammen med eksterne rådgivere.

Teknik- og Miljøudvalget vil få præsenteret en samlet tilbagemelding, hvor anbefalingerne fra borgersamlingen skal supplere input fra de andre vigtige interessenter som lokaludvalg, beboernetværk og erhvervsorganisationer, som selvfølgelig også skal høres før den politiske behandling af emnet senere.

Jeg er spændt på at læse, hvad den nye metode har kunnet bidrage med.

Byen skal være for alle københavnere
Dette eksperiment kommer forhåbentligt til at inspirere os til at gå nye veje og komme et spadestik dybere, når det kommer til at involvere københavnerne i byudviklingen.

For når vi udvikler byen, er det afgørende, at københavnerne kan se sig selv i resultaterne, for det er dem, der skal nyde godt af dem i dagligdagen. Derfor er det mest fordelagtigt for alle, at vi rammer plet første gang. Og her er borgerinddragelsen naturligvis afgørende.

Desværre har vi i København også set eksempler på det modsatte, hvor beslutningerne træffes bag lukkede døre og uden forudgående inddragelse af københavnere, lokaludvalg eller andre interessenter.

Trods store protester har partierne bag aftalen om byggeriet på Amager Fælled og på Stejlepladsen i Sydhavnen ikke skiftet holdning til, hvor eller hvordan vi bygger i byen.

Enhedslisten har på baggrund af borgerhenvendelser foreslået langt mindre byggefelter på Stejlepladsen for at fremme selvbyg og byggefællesskaber, men dette var der heller ikke flertal for.

På den baggrund kan man bestemt godt savne, at københavnerne har reel indflydelse, og den politiske afvisning hjælper bestemt ikke på at mindske afstanden mellem politikere og den enkelte københavner. Derudover skal vi også blive bedre til at opsøge de borgere, der måske ikke skriver høringssvar eller rejser sig i forsamlingshuset.

Hvis vi laver ændringer på hjørnet, hvor øldrikkerne plejer at sidde, skal vi have deres input med. Det er er trods alt dem, der bruger byrummet.

Medbestemmelse skaber engagement
I København har vi særligt gode erfaringer med borgerinddragelse i vores områdefornyelser. Her sker udviklingen og løftene af vores udsatte boligområder i tæt samarbejde med en styregruppe bestående af lokale frivillige, og indsatsen varer fem år.

Herudover gør områdefornyelserne meget for at opsøge og høre de københavnere, der ikke af sig selv benytter muligheden for at få indflydelse.

Det giver mulighed for en vedvarende indsats, mens områdefornyelserne står på. Den model giver et særligt engagement. Den mulighed for lokal medbestemmelse ser jeg gerne udbredt til andre områder.

I København har vi en vision om at skabe en by med kant. Det betyder også, at vi skal overlade noget af byudviklingen til københavnerne.

København er alle københavnernes, og vi skal sørge for, at byen ikke bliver styret af kapitalinteresser, der ikke tager hensyn til borgerne og de små erhvervsdrivende, som gør byen mere mangfoldig, end hvis det hele overtages af større udenlandske kæder.

Det gør vi ved lytte til københavnernes ønsker gennem dialog og ved at samarbejde og skabe forandringerne sammen med dem, der bor, arbejder og studerer i byen.

Jeg er glad for, at foreninger, lokaludvalg og ngo'er tages med på råd og er gode til at råbe op, men vi kan bestemt blive bedre til både at inddrage dem mere og tidligere og at få endnu flere københavneres stemmer med – og det skal vi også blive.

Dokumentation

Temadebat: Er borgerinddragelse en fornyelse af det nære demokrati eller pseudopolitik?

Flere kommuner eksperimenterer med borgerråd, borgerforslagsordninger og folkemøder for at inddrage borgerne.

Men kommunalpolitikere og fagfolk har delte meninger om, hvorvidt borgerinddragelse og samskabelse styrker det nære demokrati.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som skal debattere, hvorvidt borgerinddragelse og samskabelse er en fornyelse af det nære demokrati eller er en pseudopolitisk syltekrukke.

Her er aktørerne:

Anker Brink Lund, professor i medieledelse, Copenhagen Business School
Anne Tortzen, leder, Center for Borgerdialog
Henrik Hvidesten (V), borgmester, Ringsted Kommune
Jacob Torfing, professor i politik og offentlig forvaltning, Roskilde Universitet
Niels Nybye Ågesen, formand, Kommunaldirektørforeningen (Komdir)
Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune
Peter Rahbæk Juel (S), borgmester, Odense Kommune
Roger Buch, kommunalforsker og forskningschef i statsvidenskab, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Stig Holmelund Jarbøl, formand, Odense Kommunes første borgerråd, og rektor, HF & VUC Fyn
Zakia Elvang, partner og konsulent, We Do Democracy

I Altingets temadebatter inviteres en række aktører til at skrive et debatindlæg om et aktuelt emne.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Politik har aldrig været vigtigere