Borgmester: God borgerinddragelse kalder på kommunikation og tid

DEBAT: Borgerinddragelse skal give mening for alle parter. Hellere få, gode inddragelsesprocesser end mange, hvor man kan tabe borgerne, skriver Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten (V).

Af Henrik Hvidesten (V)
Borgmester, Ringsted Kommune

Ringsted Kommune har de senere år øget det strategiske arbejde med borgerinddragelse. Vi arbejder ud fra det, som vi kalder medbestemmelsestrappen.

Trappen definerer graden af inddragelse fra trin et "information", hvor der stort set ingen inddragelse sker, til det øverste trin "medbestemmelse", hvor borgerne har afgørende indflydelse på beslutningerne. Imellem de trin er "indflydelse", "dialog" og "høring".

Det er ikke bedre at befinde sig højest i modellen. Det vigtigste er at være på det trin, der giver mening for det enkelte projekt eller tiltag.

I Ringsted Kommune er vi optaget af, at borgerinddragelse skal skabe merværdi – vi skal inddrage borgerne i de projekter og processer, hvor inddragelsen skaber merværdi i proces eller resultat og skaber noget, som vi ikke kunne have skabt alene. Og så skal inddragelsen give mening – ikke kun for kommunen, men også for borgerne. Det er ikke alt, der egner sig til borgerinddragelse.

Vi skal også være opmærksomme på, at god borgerinddragelse tager tid både i kommunens arbejde, men også for de borgere, der bruger deres fritid på at gøre en forskel for det fælles. Vi skal bruge tiden rigtigt og have respekt for borgernes tid.

Når borgerne bliver inddraget i det, der er tæt på deres hverdag, skabes der et større medejerskab og forståelse for beslutningen. Men inddragelsen giver også konkret inspiration og kendskab til borgernes ønsker og behov blandt politikere og administration. Og det giver i sidste ende de bedste resultater.

Landsbymillion giver medbestemmelse
Vi bevæger os på alle trin i medbestemmelsestrappen, når vi arbejder med borgerinddragelse i Ringsted Kommune.

Vi går for eksempel i dialog med borgerne, når der skal ske ændringer tæt på dem. Det skete blandt andet ved klimasikringen af Benløse Bypark for et par år siden, hvor flere inddragelsestiltag gav ideer, der endte med at blive en del af den konkrete udformning af projektet.

Vi har også eksemplar på inddragelse, der befinder sig øverst på trappen på det trin, som vi kalder "medbestemmelse". Vi har landsbymillionen, hvor kommunens landsbyer får stillet en million kroner til rådighed årligt, som går til projekter i landsbyerne.

Borgerne i landsbyerne driver en stor del af processen og har stor indflydelse på, hvad pengene skal bruges til. Det har over de seneste år ført mange gode tiltag med sig fra kulturarrangementer til renovering af fællesarealer og udvikling af nye samlingssteder.

Landsbymillionen bidrager til sammenhold og engagement i vores landområder og er med til at øge landområdernes attraktivitet.

Borgerne ønsker reel inddragelse
Sidste år evaluerede vi kommunens borgerinddragelsesindsats ved at spørge borgere, der har deltaget i inddragelsesprocesser, hvordan de opfatter inddragelsen.

Her var der opbakning til den strategiske retning for kommunens borgerinddragelse, men gruppen pegede også på flere af de udfordringer, som vi og andre kommuner kæmper med, og som til tider giver sig udslag i en debat om, hvorvidt borgerinddragelse er pseudodemokrati, hvor konklusionerne er givet på forhånd.

Én af tilbagemeldingerne fra evalueringen var, at borgerne ønskede at blive involveret i de rigtige beslutninger og på den rigtige måde, snarere end at de ønskede inddragelse i flere projekter.

En af deltagerne opfordrede faktisk til, at vi forholder os kritisk til, hvor meget inddragelse det er realistisk at gennemføre, så der bliver tid til og fokus på en reel og involverende inddragelse.

Det bekræftede os i, at vi er på vej i den rigtige retning. Men at vi ikke er i mål endnu. Vi skal fortsætte det strategiske arbejde med vores borgerinddragelse og fokusere indsatsen der, hvor det giver mening, både for borgerne og for kommunen – der, hvor vi skaber merværdi.

Hellere få og gode inddragelsesprocesser end mange, hvor man måske taber borgerne undervejs.

Forrige artikel Egmont Fonden: Efterlevelse af regler om 'good governance' kan give ngo'er legitimitet Egmont Fonden: Efterlevelse af regler om 'good governance' kan give ngo'er legitimitet Næste artikel Ingerfair: Er det regler for good governance, civilsamfundet har brug for? Ingerfair: Er det regler for good governance, civilsamfundet har brug for?
Ny fond skal udvikle bedre velfærd gennem sociale investeringer

Ny fond skal udvikle bedre velfærd gennem sociale investeringer

GODE INVESTERINGER: Fonden for Sociale Investeringer skal hjælpe udsatte grupper på markedsvilkår. Det er nødvendigt at tænke nyt, når de offentlige midler ikke rækker, siger direktøren. Tuborgfondet og Bikubenfonden har skudt penge i den nye fond.